Kæft, jeg er patetisk..

 Min mand er til julefrokost idag, og begge drenge er ude af huset. Og da jeg har knoklet overtime med at få gang i noget fucking julestemning i butikken, tænkte jeg at jeg ville forkæle mig selv med noget takeaway fra www.madvognen.dk og smide mig i sofaen, bevæbnet med en gaffel. Normalt skal jeg lige overveje og vurdere, hvor meget mad jeg skal have med hjem, når jeg er på takeawayraid. Men idag skulle jeg bare have den almindelige portion – til 1 person. Og pludselig hørte jeg mig selv stå og forklare den rare maddame, at jeg var alene hjemme, fordi min mand var til julefrokost, og ungerne ude af huset, og at jeg bare trængte til takeaway, fordi det havde været en meget lang dag på arbejde.

Jeg stod simpelthen og fik fornemmelsen af, at jeg måtte fremstå virkelig sølle. Og faktisk var det i det øjeblik jeg bad om en økosodavand til mit festlige aftenmåltid, at filmen knækkede for mig, og undskyldningerne væltede ud af mig, uden censur. Egentlig tror jeg ikke at folk i takeawayshops rystes af andres mangel på lyst til at kokkerere, og mon ikke hun i bund og grund var ret så ligeglad med, om jeg var fulltimealene, eller kun denne ene fredag aften.

Jeg har aldrig boet alene, men rykkede direkte fra resterne af en kernefamilie, til tosomhed, og meget hurtigt derefter farmorbørnmodellen. Men tænk hvis livet var drejet i en anden retning, og jeg hver eneste aften skulle finde på mad til 1, på vej hjem til mine katte, efter en lang arbejdsdag. Ville jeg så gå op i, at der skulle serveres varm mad hver aften, eller ville jeg pludselig se charmen ved rugbrød med leverpostej, koldskål drukket direkte fra kartonen, og takeaway når jeg skulle forkæle mig selv? Og ville jeg så sidde hver fredag aften og hygge mig med et glas the og noget julebingobanko på tv, mens jeg puttede i sofaen med katte over det hele?

Det er naturligvis skrækkelig patetisk at tro, at et liv i eget selskab ville være så røvsygt, at det kun drejede sig om leverpostejmadder, katte og bingobanko, men tanken om mig som ensom kattedame krøb åbenbart op i min krøllede underbevidsthed, da jeg stod og forsvarede mit køb af en enkelt portion oksegrydesteg med ovnbagte rodfrugter og rosapeberflødesovs. Og en økosodavand.