BREAKING NEWS!!!

Har lige fundet en af de sjove pengesedler på et gemmested der (åbenbart) var ræddi godt.

Husker faktisk at jeg en overgang i sommers gik og lurede efter gemte penge, men besluttede dengang at det nok bare var ønsketænkning.

Det var det ikke!!!

Breaking news – nu skal der strammes skruer!

Kender du den der kvalme fornemmelse man får,  når man ligger helt besvimet i noget fredagssofa, med slikpapir rundt om sig, og lunken cola/doven øl/dårlig rødvin whateverworksforyou? (ikke? nå, godt for dig så)

I morges, da jeg forsøgte at slaske mig gennem en wannabeløbetur, kunne jeg stadig mærke sukkeret knirke i kroppen, på den ikke så brugbare måde. Kvalme skød op i halsen, hovedet var ved at eksplodere. Og jeg drak altså ikke en skid alkohol.

Og så tænkte jeg bare, at nu må det fanme være nok. Jeg har faktisk lært at lave en matrix, og hvis jeg gad, så kunne jeg vise dig, hvordan kurven for alvor er ved at være for nedadgående. Og hvorfor. For jo mere lortemad og sukkerskod jeg putter i mig, jo mindre gider jeg sjovt nok røre mig. Og jo mindre jeg rører mig, jo mere får jeg lyst til det der skodnoget. Og jeg var jo faktisk ellers blevet god til at vælge mine syndigheder med omhu. Spiste god chokolade, drak gode ting, spiste masser af grønt, fik masser af motion. Alt det der, som har den sideeffekt at man får en glorie. OG har det godt med sig. Og måske endda føler sig lidt læx. Ved ganske særlige lejligheder.

Det nemmeste i verden ville være, at dulme kvalmen med mere sukker. Og tunge, flødefede efterårsretter. Og cola. Og tæppe på. Indenfor. Væk fra kulden. Jo, det ville være nemmere. For jeg ved hvordan man gør. Og det er oss lidt hyggeligt. Selvom jeg får ondt i hovedet.

Jeg stopper bare den tanke lige nu.

Og nej, jeg skal ikke igang med en kålkur. Jeg vil heller ikke sidde og nippe til medbragte tangflager, når jeg går ud af huset. Ej heller vil jeg droppe den Wienermelangecupcake jeg har planlagt at prøvebage. Snarest.

Men jeg strammer altså lige skruen. Nu. Vælger med omhu mine syndigheder. Og får sat noget strøm til de dovne tykke stolper, der forsøger at gøre det ud for mine ben. Nå. Blev der sagt.

Og tilbage til studiet. 🙂