Erkender min egen verbale begrænsning

Jeg gjorde noget vildt i dag.

Slettede min Twitter – profil, såmænd.

Noget der for alvor viser, hvor overfladisk jeg måske på en måde i virkeligheden er.

For hvor jeg har en fest med at dele billeder på Instagram og netop er begyndt at øve mig på Snapchat, så er jeg aldrig rigtig blevet fortrolig med Twitter.

Stedet hvor ord er væsentlige, stedet hvor selv politiet helst vil opdatere. (I know it, sidst vi havde en vild storm havde jeg svært brug for at holde mig opdateret, men alt foregik på Twitter, hvor jeg ikke var – dengang).

Det er ikke sandsynligt at jeg dropper Facebook lige med det første og jeg er ikke blevet inviteret til hipsterlogen. Endnu.

Men selvom jeg er vild med sociale medier, så skal de give mening for mig.

Ellers er det jo spild af tid.

 

Husk konkurrencen – du kan vinde hygge i stor stil!