Sur søndag og god konkurrence

Du kan jo selv begynde at gætte hvor på fuckskalaen en sejlivet snotvirus ligger, når det nye køkken måske nok næsten, men faktisk ikke sådan for alvor er færdigt og resten af huset derfor ligner noget teaser til Extreme Makeover Home Edition.

Så ja, jeg er typen der står og maler lister mens jeg hoster øjnene ud af hovedet.

Og ja, jeg er typen der nyser næseblod ud over den hvide sofa og godt lidt kan se det sjove i det – som den eneste. (hurra for håndrens og næsten tålmodig ægtemand).

Yes, jeg er typen som hyler lidt en lørdag aften, mens jeg æder samtlige klicheer i den hyggeligste julefilm i nyere tid.

Men heldigvis så er jeg også typen som naturligvis ikke glemmer, at jeg havde lovet endnu en konkurrence ovre på Stilles døds Facebook, inden den blev jul.

Herregud, sådan en virus går jo over igen.

En dag.

Måske.

Åh gud.

 

 

 

 

Vinderen må være…

Træt!

Tak til jer som har deltaget i den årlige fødselsdagskonkurrence – det var absolut hyggeligt, både her og på Facebook!

For en gang skyld fandt jeg hurtigt en vinder, selvom jeg plejer at ligge søvnløs af bare vægelsind. Hvilket ikke er så farligt som det lyder, fordi jeg alligevel ender med en løsning, efter at have draget alle mulige mennesker ind i umulige udvælgelsesprocesser, som jeg så alligevel ikke er helt tilfreds med, hvorfor jeg opfinder egne parametre, som altid giver den rigtige vinder. Og så sover jeg fint igen.

Hvis man er vågen om natten, så skal det nemlig helst være fordi man har vigtigere ting at tage sig til end at sove. Ellers er det ikke så godt og så bliver jeg meget mor-agtig og ruller den store omsorgspakke ud.

Så når jeg hermed siger tillykke, så er det med et indtrængende ønske om, at pakken må gøre dig glad – og søvnig!

       EVA!

Hvis du sender mig din adresse i en privatbesked, så sender jeg hygge dig vej – og min bog. (skriv hvis den skal signeres).

“I endnu en søvnløs fuldmånenat sidder jeg og læser her på en af “mine” blogs og glæder mig over, at du gider at skrive indlæg, så jeg har noget at læse, som ikke er grufulde nyheder om ebola, ISIS, dansk politik eller pladder om de kendte.
Om natten skal læsningen være afslappende, men ikke kedelig, give stof til eftertanke, men ikke holde én vågen af angstfuld grublen.
Når jeg oven i købet kan mærke, at der er et rigtigt levende menneske bag ordene, er jeg glad og hygger mig, selv om det ville være smartere at sove…
Stort tillykke med bloggens 5 år d. 15. oktober Fru Z! Jeg kan godt huske den skønne dame på billedet, som vist er fra Cuba – men jeg synes nu, du er kønnere, når du er dig selv 🙂
PS. Jeg har allerede læst din bog, men jeg har en god ven, som ville blive glad for at få den som gave, hvis jeg vandt hyggepakken…”

I år er der ikke nogen Fru Z Greatest CD med, fordi jeg er gået fra iTunes til Spotify. Men jeg forsøger at lave en playliste, som så vil blive afsløret på bloggens ægte fødselsdag – på onsdag.

Og som om det her ikke er nok, så kommer der også snart en konkurrence ovre på bogens Facebook-side. Hvis det lyder interessant, så må du jo hellere klikke “like” så du kan holde dig opdateret. For selvom det bliver noget om død, så bliver det rigtig fint og interessant. Hvis jeg selv må have lov at sige det.

Stille død forside

Erkender min egen verbale begrænsning

Jeg gjorde noget vildt i dag.

Slettede min Twitter – profil, såmænd.

Noget der for alvor viser, hvor overfladisk jeg måske på en måde i virkeligheden er.

For hvor jeg har en fest med at dele billeder på Instagram og netop er begyndt at øve mig på Snapchat, så er jeg aldrig rigtig blevet fortrolig med Twitter.

Stedet hvor ord er væsentlige, stedet hvor selv politiet helst vil opdatere. (I know it, sidst vi havde en vild storm havde jeg svært brug for at holde mig opdateret, men alt foregik på Twitter, hvor jeg ikke var – dengang).

Det er ikke sandsynligt at jeg dropper Facebook lige med det første og jeg er ikke blevet inviteret til hipsterlogen. Endnu.

Men selvom jeg er vild med sociale medier, så skal de give mening for mig.

Ellers er det jo spild af tid.

 

Husk konkurrencen – du kan vinde hygge i stor stil!

Bloggen har snart fødselsdag!

Finder en vinder 12. oktober kl. 16 – ish!

Et dundrende jubilæum af de vildeste ligger lige rundt om hjørnet.

15. oktober er det nemlig 5 år siden jeg første gang bloggede som Fru Z.

Crazy, I know.

Vanen tro fejres dette med en hyggepakke til en særlig herlig læser.

Pakken kommer som minimum til at indeholde; et par tykke sokker, lækker chokolade, laber the, et hjemmelavet armbånd, en film fra min hylde, min bog og et eller andet hyggeligt fra mine køkkenskabe, som snart skal tømmes, sådan for alvor.

Og eftersom jeg HAR opdaget, at det især er på Facebook der likes og kommenteres, så vil konkurrencen både foregå her og der.

Her på bloggen skal jeg blot bede om en kommentar fra dig herunder for at du kan deltage.

Vi giver den gas frem til søndag 12. oktober – så der er laaaang tid til at udtænke en særlig kommentar.

Hos mig vinder man nemlig ikke noget ved bare at skrive “tag mig” eller “den gad jeg godt vinde”.

imagesS6V6TSLA

Hvis du husker hende her, så har du været med længe!

 

Vinder af “Stille død”

Tak for de fine besvarelser. Der var nogle rørende historier imellem, som nok godt kunne trænge til at blive fortalt, sådan for alvor.

Eventyret om min egen farmor ville stensikkert ikke være kedeligt.  selvom jeg gætter på, at hun ikke ville nå din farmor til sokkeholderne, kære vinder. For jeg har hørt om hende før – så måske du skulle gøre alvor af historien

Tillykke Hanne! Send mig en pb, så sender jeg en bog.

Som ringe i vandet

Det er ikke fordi jeg overhovedet kører rutine på de der interviews.

Tværtimod, så vejer jeg mine ord mere nøje, fordi jeg ikke så gerne vil misforstås (igen!) og meget gerne vil være tro mod både historien, mine og min families grænser. Så da den nok så flinke journalist pludselig spurgte ind til Old Man´s adresse, fik jeg et ægte men praktisk blackout, som gjorde at jeg hverken behøvede lyve eller bisse, men helt reelt kunne sige at jeg ikke kunne huske det.

At det også lykkedes mig at fornærme journalisten ved at bede om at citat-godkende er bare ærgerligt. Jeg var ligeglad med hans stolthed og argumenter om at han jo stolede på mig og var en ordentlig journalist. For jeg stolede også på ham. Men jeg kender ham ikke. Og brændt barn skyr bare ilden.

Vi blev heldigvis hurtigt venner igen, da jeg forklarede baggrunden og så fandt vi et blæret sted at tage de der famøse billeder, som hører til avisartikler.

Men det bedste der skete i dag, det var alligevel det her.

Jeg bliver glad for al den ros jeg møder pt. Og lidt forlegen, men mest glad. Og eftersom jeg ved hvad Kvium selv har oplevet, så betyder det bare ALT!

Så tak til Kvium, som også udlodder min bog.

Ligesom jeg gør, faktisk.

 

Vind min bog – ny version!

Min far overvejer om vi skal lave en art kontrakt, hvis jeg har planer om at skrive flere bøger om min familie. Det blev sagt som en joke og vi syntes faktisk begge det var ret sjovt. (Men jeg lovede ikke noget).

Et par dage efter, smed en af mine allersjoveste kolleger nedenstående vittighedstegning på Facebook, efter at hendes pre-teen-datter havde været på et skrivekursus for ferieramte børn. Den grinede jeg også ret meget af. Især fordi min far havde sagt det der med kontrakten.

403498_445912835456509_856929573_n

Nu er det jo ikke alle der drømmer om at skrive og udgive bøger. Men HVIS du nu skulle skrive en bog, hvad skulle den så handle om?

Skriv din kommentar herunder, også selvom den ikke handler om forfatterdrømme. Så deltager du samtidig i konkurrencen om et eksemplar af min bog Stille Død, som officielt udkommer 5. marts, men som allerede nu kan købes til omgående levering på Frydenlunds Forlag.

Og jo, den kan du godt tåle at læse, selvom den handler om døden.

Jeg finder en vinder søndag 2. marts.

Og vinderen er….sær!

Tusind tak til jer der deltog i årets hyggepakkeblogfødselsdagskonkurrence.

Det er supersejt, at I har haft mod på at dele jeres særheder med os andre.

Men da jeg ved hvem flere af jer er, er det mig umuligt at være objektiv, når der skal findes en vinder. Også selvom jeg prøver at være hård.

For i virkeligheden vil jeg jo helst sende noget til ALLE.

Så er det godt at have familie, som man kan fange lige midt i indtagelse af aftensmad de har set meget frem til. Så mens de guflede madpandekager, læste jeg samtlige kommentarer op for dem og bad dem vælge den de mente var allermest sær.

De to dommere synes ikke det er mærkeligt at man tager læsestof med på toilettet, ej heller at man synger i bilen, danser i stuen eller på vej ned efter pizza. Køer kan heller ikke chokere dem. De studsede godt nok lidt over at nogen kan lide schlager-musik, men mente f.eks. at Annes tv-vaner bare afspejlede en helt almindelig kvinde. (den står for deres regning). Til gengæld indrømmede de begge blankt, at de selv snakker meget med sig selv. Så derfor er det ikke sært. At Prophecy mentalt skriver testamente, jamen det syntes de nærmest bare lød fornuftigt. Rørende enige var de, hele vejen igennem.

Så der var sjovt nok overhovedet heller ingen tvivl, da Sankt N og Hr. R. simultant udråbte den samme vinder, hvorefter de begyndte at snakke om larmende tisselyde. (Hvilket havde absolut intet med indlæggene at gøre).

Det er mig derfor en udsøgt fornøjelse at starte trommehvirvlen for…..

LINE!

“Nogle gange, når jeg er helt alene hjemme…så forestiller jeg mig alle de værste ting i verden, – min kærestes begravelse, eller hvis jeg skulle til kemobehandling med min mor, eller hvis en af mine elever (jeg er skolelærer) nu blev alvorligt syg, eller sådan noget. Og så ‘spiller’ jeg det hele igennem. Og tuuuuder. Og hvisketaler med de folk jeg forestiller mig ville være med i ‘historien’. Gennemlever det hele. Jeg ved ikke hvorfor. Bagefter laver jeg bare aftensmad eller glor fjerner.”

At jeg personligt sagtens genkender visse elementer af din særhed, det tager vi muligvis en anden dag. Lige nu skal jeg bare bede dig om at sende din adresse på mette40 (@) live.dk. Så sender jeg dig en hyggepakke a la Fru Z inden længe, med god chokolade, danmarksberømte rugbrødschips, hyggesokker og den ganske særlige Fru Z Mixed tape CD.

Stort tillykke – og tak!

Vinderen af fotobog-konkurrencen

Indrømmet, denne konkurrence var ikke et tilløbsstykke her på bloggen. Det er hermed taget til efterretning og sikkert ikke kun hos mig.

Det skal dog ikke gå ud over den håndfuld der deltog. I skal i have stort tak – alle fire!

Jeg fik Semi-voksen og Velcro til at hjælpe mig med at finde vinderen, for jeg ender altid med en nedsmeltning over at der ikke bare er gaver til alle. Og allerede mens jeg læste svarene op, blev Velcro og jeg enige om, hvem der naturligvis skulle vinde. Så stort tillykke til Helle, som nu ikke længere har nogen undskyldning for ikke at få lavet den bog med datteren, der! Helle, send mig din adresse og også gerne om I ønsker at lave bogen i højformat eller horisontalt format. Så sender jeg oplysningerne videre til Cewe. Hurraaa!