Vinderen må være…

Træt!

Tak til jer som har deltaget i den årlige fødselsdagskonkurrence – det var absolut hyggeligt, både her og på Facebook!

For en gang skyld fandt jeg hurtigt en vinder, selvom jeg plejer at ligge søvnløs af bare vægelsind. Hvilket ikke er så farligt som det lyder, fordi jeg alligevel ender med en løsning, efter at have draget alle mulige mennesker ind i umulige udvælgelsesprocesser, som jeg så alligevel ikke er helt tilfreds med, hvorfor jeg opfinder egne parametre, som altid giver den rigtige vinder. Og så sover jeg fint igen.

Hvis man er vågen om natten, så skal det nemlig helst være fordi man har vigtigere ting at tage sig til end at sove. Ellers er det ikke så godt og så bliver jeg meget mor-agtig og ruller den store omsorgspakke ud.

Så når jeg hermed siger tillykke, så er det med et indtrængende ønske om, at pakken må gøre dig glad – og søvnig!

       EVA!

Hvis du sender mig din adresse i en privatbesked, så sender jeg hygge dig vej – og min bog. (skriv hvis den skal signeres).

“I endnu en søvnløs fuldmånenat sidder jeg og læser her på en af “mine” blogs og glæder mig over, at du gider at skrive indlæg, så jeg har noget at læse, som ikke er grufulde nyheder om ebola, ISIS, dansk politik eller pladder om de kendte.
Om natten skal læsningen være afslappende, men ikke kedelig, give stof til eftertanke, men ikke holde én vågen af angstfuld grublen.
Når jeg oven i købet kan mærke, at der er et rigtigt levende menneske bag ordene, er jeg glad og hygger mig, selv om det ville være smartere at sove…
Stort tillykke med bloggens 5 år d. 15. oktober Fru Z! Jeg kan godt huske den skønne dame på billedet, som vist er fra Cuba – men jeg synes nu, du er kønnere, når du er dig selv 🙂
PS. Jeg har allerede læst din bog, men jeg har en god ven, som ville blive glad for at få den som gave, hvis jeg vandt hyggepakken…”

I år er der ikke nogen Fru Z Greatest CD med, fordi jeg er gået fra iTunes til Spotify. Men jeg forsøger at lave en playliste, som så vil blive afsløret på bloggens ægte fødselsdag – på onsdag.

Og som om det her ikke er nok, så kommer der også snart en konkurrence ovre på bogens Facebook-side. Hvis det lyder interessant, så må du jo hellere klikke “like” så du kan holde dig opdateret. For selvom det bliver noget om død, så bliver det rigtig fint og interessant. Hvis jeg selv må have lov at sige det.

Stille død forside

Bloggen har snart fødselsdag!

Finder en vinder 12. oktober kl. 16 – ish!

Et dundrende jubilæum af de vildeste ligger lige rundt om hjørnet.

15. oktober er det nemlig 5 år siden jeg første gang bloggede som Fru Z.

Crazy, I know.

Vanen tro fejres dette med en hyggepakke til en særlig herlig læser.

Pakken kommer som minimum til at indeholde; et par tykke sokker, lækker chokolade, laber the, et hjemmelavet armbånd, en film fra min hylde, min bog og et eller andet hyggeligt fra mine køkkenskabe, som snart skal tømmes, sådan for alvor.

Og eftersom jeg HAR opdaget, at det især er på Facebook der likes og kommenteres, så vil konkurrencen både foregå her og der.

Her på bloggen skal jeg blot bede om en kommentar fra dig herunder for at du kan deltage.

Vi giver den gas frem til søndag 12. oktober – så der er laaaang tid til at udtænke en særlig kommentar.

Hos mig vinder man nemlig ikke noget ved bare at skrive “tag mig” eller “den gad jeg godt vinde”.

imagesS6V6TSLA

Hvis du husker hende her, så har du været med længe!

 

Og vinderen er….sær!

Tusind tak til jer der deltog i årets hyggepakkeblogfødselsdagskonkurrence.

Det er supersejt, at I har haft mod på at dele jeres særheder med os andre.

Men da jeg ved hvem flere af jer er, er det mig umuligt at være objektiv, når der skal findes en vinder. Også selvom jeg prøver at være hård.

For i virkeligheden vil jeg jo helst sende noget til ALLE.

Så er det godt at have familie, som man kan fange lige midt i indtagelse af aftensmad de har set meget frem til. Så mens de guflede madpandekager, læste jeg samtlige kommentarer op for dem og bad dem vælge den de mente var allermest sær.

De to dommere synes ikke det er mærkeligt at man tager læsestof med på toilettet, ej heller at man synger i bilen, danser i stuen eller på vej ned efter pizza. Køer kan heller ikke chokere dem. De studsede godt nok lidt over at nogen kan lide schlager-musik, men mente f.eks. at Annes tv-vaner bare afspejlede en helt almindelig kvinde. (den står for deres regning). Til gengæld indrømmede de begge blankt, at de selv snakker meget med sig selv. Så derfor er det ikke sært. At Prophecy mentalt skriver testamente, jamen det syntes de nærmest bare lød fornuftigt. Rørende enige var de, hele vejen igennem.

Så der var sjovt nok overhovedet heller ingen tvivl, da Sankt N og Hr. R. simultant udråbte den samme vinder, hvorefter de begyndte at snakke om larmende tisselyde. (Hvilket havde absolut intet med indlæggene at gøre).

Det er mig derfor en udsøgt fornøjelse at starte trommehvirvlen for…..

LINE!

“Nogle gange, når jeg er helt alene hjemme…så forestiller jeg mig alle de værste ting i verden, – min kærestes begravelse, eller hvis jeg skulle til kemobehandling med min mor, eller hvis en af mine elever (jeg er skolelærer) nu blev alvorligt syg, eller sådan noget. Og så ‘spiller’ jeg det hele igennem. Og tuuuuder. Og hvisketaler med de folk jeg forestiller mig ville være med i ‘historien’. Gennemlever det hele. Jeg ved ikke hvorfor. Bagefter laver jeg bare aftensmad eller glor fjerner.”

At jeg personligt sagtens genkender visse elementer af din særhed, det tager vi muligvis en anden dag. Lige nu skal jeg bare bede dig om at sende din adresse på mette40 (@) live.dk. Så sender jeg dig en hyggepakke a la Fru Z inden længe, med god chokolade, danmarksberømte rugbrødschips, hyggesokker og den ganske særlige Fru Z Mixed tape CD.

Stort tillykke – og tak!

Blogfødselsdag!

Lige om lidt fylder bloggen år. Hurra hurra og ihh, hvor tiden går!

For 4. år i træk, udlodder jeg derfor den sagnomspundne hyggepakke med chokolade, mixed tape og alt det der.

Den sjoveste fest havde vi, det år hvor vi bekendte vores guilty pleasures. Hvis du ikke aner hvad jeg snakker om, så tjek det selv her.

Og i år battler vi på noget det er nærmest lige så sært, nemlig løjerlige tendenser som mest dyrkes, når ingen andre kigger.

Jeg kan starte med mig selv; jeg er en 43-årig mor til halvvoksne mennesker, med fast arbejde på et bibliotek, langtidsægteskab og kreditlån. Helt igennem mainstream, tænker du nok. Men indeni mig bor en hip-hopper, som elsker store hættetrøjer, baggy bukser, farverige sneak´s og tung bas. Når jeg f.eks. hører musik som det her eller det her i bilen, så kommer jeg hurtigt til både at skrue rigtig meget op og kaste en lille smule med håndtegn inde i bilen, hvor ingen naturligvis kan se det. Og hvis jeg er helt alene hjemme, så kan jeg også sagtens finde på at danse den der dans hvor det er ligesom om man taber knæene lidt, mens armene bare dasker ned langs siden. Bortset fra når der kastes håndtegn, naturligvis. Og nej, jeg associerer sjovt nok aldrig med de dansende damer i videoerne.

Tøjmæssigt forsøger jeg at fordele mine tendenser, så jeg ikke fremstår alt for midtvejskrisepanik-agtig. Pæne bukser til hættetrøjen, sød kjole til de baggy bukser og INGEN kasketter. Og musikken? Den hører jeg så bare mens jeg løber rundt i de stille villakvarterer, hvor ingen – mig bekendt – ser mig kaste håndtegn.

Har du også sådan en løjerlig tendens, som du gerne holder for dig selv? (Det håber jeg så pænt meget at nogen har.)

Jamen så smid et par ord om den under dette indlæg og deltag i konkurrencen om den en hyggepakke, med mixed tape, tykke sokker, chokolade og hvad jeg måske ellers finder på.

Du kan skrive (1) kommentar til dette indlæg, frem til mandag 14. oktober klokken aften.

Vinderen udråbes onsdag 16. oktober – på bloggens fødselsdag.

God fornøjelse!

Og helt som vanligt, så findes vinderen med hjælp fra mine stakkels familiemedlemmer, efter en mindre nedsmeltning i min egen hjerne, fordi jeg ikke vil lade den slags bero på tilfældigheder, men på den anden side har pænt svært ved at vælge.

Må guderne være med os alle..

Og vinder(-ne) er…

Så blev jeg alligevel grebet af stemningen, og endte  med hele to konkurrencer i anledningen af bloggens 2. fødselsdag.

Og lad os starte med den mest overskuelige.
Den der handlede om de brandsjove, selvudleverende indlæg jeg listede op med kort notice.

Hele 5 mennesker nåede at svare, hvilket gav ret gode vinderchancer for den enkelte. Selv jeg kan regne ud, at der var 20% chance til hver.

Helt randomagtigt spurgte jeg Sankt N om et nummer mellem 1 og 5.

Det blev helt klart nummer 2, som åbenbart er hans nyeste yndlingsnummer.

Så tillykke til….

Chanette!

Du har vundet et eller andet vildt sjovt, som jeg lige skal have fundet i gemmerne. Mail mig din adresse, og vent spændt ved postkassen 🙂

(Jeg vaklede for øvrigt selv mellem netop historien med pandaøjnene, og så historien med Hr. R der blev dækket af tomatsalsa.)

Mkay. Så er vi nået til hovedkonkurrencen.

Den hvor du skulle bekende din guilty pleasure.

Den hvor præmien var en hyggepakke a la Fru Z.

Og skulle vi ikke lige gennemgå præmien?

Der er lækker chokolade…

tarvelig chokolade…

tykke sokker doneret af dem her..

lækker the..

fyrfadslyds – med holdere (husker engang på en hyttetur, hvor et fyrfadslys på en tallerken gik amok, og vi pustede på det, og så gik det bare endnu mere amok, og Charlotte fra min klasse var ved at gå heeelt ud af sit gode skind af bare skræk)

Og så det der mixed tape, ikke mindst.

Godt nok opgraderet til en selvbrændt CD.

Men jeg skal love dig, at der er kræset for sagerne.

Ikke bare har jeg håndplukket noget af det musik der funker for mig i øjeblikket. Jeg har også nænsomt blandet det, og så har jeg prøvehørt det. Ikke mindst.

Derfor ved jeg, at musiksammensætningen fungerer perfekt til både løbeture, gåture, cykelture, bilkøreture, rengøring, dansegrimdans, madlavning, bagning og skrivning.

Bliver det meget bedre?

Nå.

Til sagen.

Jeg har moret mig meget ved at læse om jeres guilty pleasures.

Min egen tolerancetærskel ud i klamheder er forholdsvis høj.

Alligevel er jeg indimellem blevet nærmest lidt paf.

Trods alt.

Selvom det ikke var planen fra start, så har vi fundet både en treer, en toer og en krammepræmie. Udover vinderen.

Og ja, jeg siger vi. For både Sankt N og Hr. R. har hjulpet med at vurdere jeres input. Hvilket jeg takker ydmygt for.

Here we go!

Nummer tre er….

Nadia D!

“Vitamin water. Uden tvivl.

Jeg HADER det. Jeg hader hele konceptet med at proppe vitaminer i alting og så er det pludselig sundt. Fordi man faktisk kan blive syg af at få for meget A- og E-vitamin over lang tid. Fordi der ikke er nogen grund til at tage ekstra vitaminer, hvis man spiser bare nogenlunde varieret. Fordi det er totalt useriøst at gå og bælle saftevand, hvis man rent faktisk har brug for de der vitaminer – tag dog en pille! Meget lettere at dosere. Og fordi vitamin water er skidedyrt. Det er heller ikke sundt for tænderne.

Men så købte en af pigerne fra min gruppe en flaske til mig ved en fejl. Jeg synes det var uhøfligt at kaste den lige i hovedet på hende igen, så jeg drak den. Der sker jo ikke noget ved man gør det en gang, vel. Og så smagte den selvfølgelig råddent godt.
Nu køber jeg dem i smug. Gemmer dem i min taske, når jeg kommer hjem. Gemmer flaskerne under det andet skrald, når jeg smider dem ud, så ingen kan se det.
Og sviner selvfølgelig konceptet til, hver gang der er andre i nærheden. Højt og tydeligt. Spytter nærmest lidt i retningen af flaskerne, når jeg går forbi dem i kantinen.

Jeg føler mig fanget i min egen fælde.”

Nummer to er…

Sussi!

Er ikke meget for at indrømme dette, men bager gerne dobbelt potion kanelsnegle med ekstra fyld for at spise halvdelen selv, inden familien kommer hjem. Så ser det jo ikke ud somom jeg har været der selv :o )”

Vinderen var en vinder fra det øjeblik den tikkede ind.

Hver gang jeg har læst den, har den fremkaldt lige dele fnis og kvalmetendenser. Det er mig en gåde hvordan hun kan, og selv ikke Hr. R., som ellers er glad ved den samme guilty pleasure forstår det.

Så det er ganske enkelt en guilty pleasure der har slået benene væk under os, og som ærligt og redeligt har fortjent at vinde.

Meine Damen und Herren;

Ze winner is…

CharlotteJ!!!

 “Piskefløde er min last – må altid lige tage en tår (fra kartonen fyyyy) når jeg egentlig skal have alt andet fra køleskabet. Kom engang til at drikke en halv liter der var indkøbt til lagkage dagen efter – gav mig en hel nats megahalsbrand, og et mindre forklaringsproblem da fødselsdagsbarnet ville i gang med at piske inden jeg havde fået indkøbt nye forsyninger.”

Hvis alle vinderne vil være søde at maile mig jeres adresser, så vil jeg crashe nærmeste postbutik ganske meget snart.

Tillykke & tak!

Skål i Nutella (med og uden ske), lun leverpostej på hvidt brød, opblødte Piratos, studenterbrød, blød nougat & marcipan, strikketøj, manglende bade, techno, Marina & The Diamonds, salt & vinegar chips, ugeblad, kongehuset, piskefløde, Matador, Americas Next Topmodel, Shakin Stevens, chokoladekagedej, Toms skildpadder, kanelsnegle, dåseleverpostej, CSI, finsk lakrids, engelsk vingummi, Morten Olsen, bryllupstaler, Notting Hill, Rasmus Seebach, O Boy, Beverly Hills, skumslik, Vitamin water, Se & Hør, spaghetti med ketchup, spaghetti på dåse, rød salami, pommes frites & mælkesnitter…

Udover Nutella er The Brothers en deler på guilty pleasure-skafottet.

Så lad os fejre vindere og alle andre med dette bette festklip.

Hurra.

Og så var der den der krammepræmie.

Den har intet med konkurrencen at gøre.

Det er bare fordi.

(adresse, tak 🙂 )

Jeg forhøjer med Smarties..

image
Eller det var planen.

Et af problemerne med at købe den slags i lidt for god tid herhjemme, er at nogen opdager det, og kværner det.

Helt uden tøven.

Min barndom var fuld af ærgerlige chokolader i tysk kvalitet.

Hanuta, Duplo, Smarties og Kinder Chokolade.

Og jeg har spist så meget af det, at jeg somme tider måtte strække ud på gulvet for ikke at brække mig.

Det var dengang.

Nu spiser jeg bedre chokolader. Til kvalmegrænsen.

Og der kommer også laberheder i hyggepakken.

Tør bare ikke købe det.

Endnu.

Gider altså ikke lakridschokolade…

 

Fuhrmann må egenhændigt have højnet salget af den der lakridschokolade så eftertrykkeligt, at de må kunne se det på årsregnskaberne henne hos Fazer.

Jeg tænker at de skylder hende en kurv til jul.

Mindst.

Måske er det fordi jeg kun er halvt dansk.

Lakrids har i hvert fald aldrig sagt mig noget videre.

Udover skumslik er det nok det eneste jeg kunne finde på at levne i en slikskål.

I mine frelste perioder foretrækker jeg ren, mørk chokolade.

På alle andre tidspunkter kan de bare give den gaz henne i den branche.

Altså, så længe de ikke putter sprut i.

På infantil vis er jeg aldrig kommet mig rigtigt over skuffelsen.

Fra dengang man fik lov at vælge fra en voksenæske, og kom til at tage en af de små flasker i kulørt stanniol.

Sjovt nok mere end en gang.

Som om det krasse fluidum indeni måtte have været en fejl.

Og så de der Blomme i Madeira.

Som jeg første gang stiftede bekendtskab med efter et flymåltid.

Engang i firserne.

Så pæne udenpå pakken.

Så ondskabsfulde indeni.

Jeg har haft en svaghed for Guldbarre med pariserlinser i.

Men den er ved at klinge af.

Til gengæld er jeg glad ved både mint og karamel.

Og har fundet en plade med begge dele i.

Hvilket er smart, for så behøver jeg ikke vælge.

Jeg har indkøbt en plade til hyggepakken.

Og hvis den skulle blive spist inden vinderen er fundet, nåhm så køber jeg bare en ny.