Vinderen af fotobog-konkurrencen

Indrømmet, denne konkurrence var ikke et tilløbsstykke her på bloggen. Det er hermed taget til efterretning og sikkert ikke kun hos mig.

Det skal dog ikke gå ud over den håndfuld der deltog. I skal i have stort tak – alle fire!

Jeg fik Semi-voksen og Velcro til at hjælpe mig med at finde vinderen, for jeg ender altid med en nedsmeltning over at der ikke bare er gaver til alle. Og allerede mens jeg læste svarene op, blev Velcro og jeg enige om, hvem der naturligvis skulle vinde. Så stort tillykke til Helle, som nu ikke længere har nogen undskyldning for ikke at få lavet den bog med datteren, der! Helle, send mig din adresse og også gerne om I ønsker at lave bogen i højformat eller horisontalt format. Så sender jeg oplysningerne videre til Cewe. Hurraaa!

 

Sponsoreret indlæg – fotobog

Så jeg fik en mail fra et fotoproduktfirma, som spurgte om jeg havde lyst til at prøve at lave en fotobog fra dem og så skrive om det på min blog bagefter. Først tænkte jeg nej, for jeg er egentlig ikke sådan en konkurrence-blogger – og hvad i alverden skulle jeg bruge sådan en bog til. Men så gik de med til at udlodde en gør-det-selv-bog ud til en af jer og så tænkte jeg, at min moster i Tyskland altid efterlyser billeder af mine og min brors børn. Og så gav det alligevel mening.

Det tog længere tid end jeg havde regnet med at lave bogen. Jeg følte mig teknisk udfordret og blev lidt forvirret over hvad jeg kunne – og ikke kunne – lave af lay-outs på hjemmesiden. Jeg fandt f.eks. aldrig ud af, om jeg kunne tilte nogen af billederne eller give dem individuelle rammer. Nu er vi så også nogen der er gået over til kun at fotografere med mobilen og det er ikke altid et format der egner sig til forstørrelser. Men heldigvis blev jeg advaret, når billedkvaliteten var for ussel.

Og selvom det ikke var et toptunet kvalitetsprodukt jeg fik med posten, så tænker jeg, at bogen nok skulle bringe lykke, når den kommer frem til min moster i Tyskland.

Og nu til det sjove: for du kan vinde muligheden for at lave din egen fotobog, kan du så. Jeg valgte at lave den i panoramaformat, men du kan også vælge at vælge at lave den i højformat. Det du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at skrive en kommentar herunder, hvor du fortæller mig hvad du ville bruge sådan en bog til.

Hvis du bare vil lave bogen, udenom mig og min konkurrence, så kan det ske her.

wpid-IMAG2020_1.jpg

Her er så et opslag fra bogen: til venstre poserer Semi og Sankt N med noget skaldyr til min fødselsdag, til højre ser du kanten af mit højrøde fjæs. Det er ikke helt så rødt på det originale billede, som på dette billede af et billede, selvom det er taget efter en aftenbadetur i starten af sæsonen, dengang vandet var særdeles overordentlig meget friskt.

Jeg finder en vinder på fredag, den 21. september, omkring kl. 18.00 og afslører vinderen senere samme aften.