Oh happy day

I dag er det 5 år siden jeg begyndte at blogge.

Jeg har aldrig haft en særlig skarp bloggerprofil; der har både været plads til pjat, opskrifter og alvorlige ord.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at ordene peakede, da det blev Hr. R´s og min opgave at passe Old Man, de sidste måneder af hans liv. Jeg brugte bloggen til at få styr på vores oplevelser og opdagede at jeg havde en god og vigtig historie at fortælle.

Aldrig, hverken før eller siden, har det givet så meget mening for mig at blogge.

Og aldrig, hverken før eller siden, har jeg haft så meget aktivitet på min blog.

Siden er det kun gået en vej.

Faktisk har det været lidt af en nitte at følge besøgstallene den sidste tid. Nok mest min egen skyld, men med til at skubbe til mine overvejelser om at stoppe, før jeg bliver et ynkeligt ringvrag.

Det bliver så ikke i denne omgang.

Jeg er jo for helvede min blog; folk kalder mig ved dens navn henne i den virkelige verden og Hr. R. refererer til den, som en integreret del af vores liv.

Lige nu er både min hjerne og mit hjerte bare et helt andet sted.

Så jeg tager en pause fra bloggen og håber at komme tilbage med fornyet energi, engang før jul.

Men i aften vil jeg skåle. For bloggen, for mig og også ret meget for dig.

Tak fordi du er her – håber vi ses igen.

SKÅL!!!!

Bloggen har snart fødselsdag!

Finder en vinder 12. oktober kl. 16 – ish!

Et dundrende jubilæum af de vildeste ligger lige rundt om hjørnet.

15. oktober er det nemlig 5 år siden jeg første gang bloggede som Fru Z.

Crazy, I know.

Vanen tro fejres dette med en hyggepakke til en særlig herlig læser.

Pakken kommer som minimum til at indeholde; et par tykke sokker, lækker chokolade, laber the, et hjemmelavet armbånd, en film fra min hylde, min bog og et eller andet hyggeligt fra mine køkkenskabe, som snart skal tømmes, sådan for alvor.

Og eftersom jeg HAR opdaget, at det især er på Facebook der likes og kommenteres, så vil konkurrencen både foregå her og der.

Her på bloggen skal jeg blot bede om en kommentar fra dig herunder for at du kan deltage.

Vi giver den gas frem til søndag 12. oktober – så der er laaaang tid til at udtænke en særlig kommentar.

Hos mig vinder man nemlig ikke noget ved bare at skrive “tag mig” eller “den gad jeg godt vinde”.

imagesS6V6TSLA

Hvis du husker hende her, så har du været med længe!

 

Og vinderen er….sær!

Tusind tak til jer der deltog i årets hyggepakkeblogfødselsdagskonkurrence.

Det er supersejt, at I har haft mod på at dele jeres særheder med os andre.

Men da jeg ved hvem flere af jer er, er det mig umuligt at være objektiv, når der skal findes en vinder. Også selvom jeg prøver at være hård.

For i virkeligheden vil jeg jo helst sende noget til ALLE.

Så er det godt at have familie, som man kan fange lige midt i indtagelse af aftensmad de har set meget frem til. Så mens de guflede madpandekager, læste jeg samtlige kommentarer op for dem og bad dem vælge den de mente var allermest sær.

De to dommere synes ikke det er mærkeligt at man tager læsestof med på toilettet, ej heller at man synger i bilen, danser i stuen eller på vej ned efter pizza. Køer kan heller ikke chokere dem. De studsede godt nok lidt over at nogen kan lide schlager-musik, men mente f.eks. at Annes tv-vaner bare afspejlede en helt almindelig kvinde. (den står for deres regning). Til gengæld indrømmede de begge blankt, at de selv snakker meget med sig selv. Så derfor er det ikke sært. At Prophecy mentalt skriver testamente, jamen det syntes de nærmest bare lød fornuftigt. Rørende enige var de, hele vejen igennem.

Så der var sjovt nok overhovedet heller ingen tvivl, da Sankt N og Hr. R. simultant udråbte den samme vinder, hvorefter de begyndte at snakke om larmende tisselyde. (Hvilket havde absolut intet med indlæggene at gøre).

Det er mig derfor en udsøgt fornøjelse at starte trommehvirvlen for…..

LINE!

“Nogle gange, når jeg er helt alene hjemme…så forestiller jeg mig alle de værste ting i verden, – min kærestes begravelse, eller hvis jeg skulle til kemobehandling med min mor, eller hvis en af mine elever (jeg er skolelærer) nu blev alvorligt syg, eller sådan noget. Og så ‘spiller’ jeg det hele igennem. Og tuuuuder. Og hvisketaler med de folk jeg forestiller mig ville være med i ‘historien’. Gennemlever det hele. Jeg ved ikke hvorfor. Bagefter laver jeg bare aftensmad eller glor fjerner.”

At jeg personligt sagtens genkender visse elementer af din særhed, det tager vi muligvis en anden dag. Lige nu skal jeg bare bede dig om at sende din adresse på mette40 (@) live.dk. Så sender jeg dig en hyggepakke a la Fru Z inden længe, med god chokolade, danmarksberømte rugbrødschips, hyggesokker og den ganske særlige Fru Z Mixed tape CD.

Stort tillykke – og tak!

Blogfødselsdag!

Lige om lidt fylder bloggen år. Hurra hurra og ihh, hvor tiden går!

For 4. år i træk, udlodder jeg derfor den sagnomspundne hyggepakke med chokolade, mixed tape og alt det der.

Den sjoveste fest havde vi, det år hvor vi bekendte vores guilty pleasures. Hvis du ikke aner hvad jeg snakker om, så tjek det selv her.

Og i år battler vi på noget det er nærmest lige så sært, nemlig løjerlige tendenser som mest dyrkes, når ingen andre kigger.

Jeg kan starte med mig selv; jeg er en 43-årig mor til halvvoksne mennesker, med fast arbejde på et bibliotek, langtidsægteskab og kreditlån. Helt igennem mainstream, tænker du nok. Men indeni mig bor en hip-hopper, som elsker store hættetrøjer, baggy bukser, farverige sneak´s og tung bas. Når jeg f.eks. hører musik som det her eller det her i bilen, så kommer jeg hurtigt til både at skrue rigtig meget op og kaste en lille smule med håndtegn inde i bilen, hvor ingen naturligvis kan se det. Og hvis jeg er helt alene hjemme, så kan jeg også sagtens finde på at danse den der dans hvor det er ligesom om man taber knæene lidt, mens armene bare dasker ned langs siden. Bortset fra når der kastes håndtegn, naturligvis. Og nej, jeg associerer sjovt nok aldrig med de dansende damer i videoerne.

Tøjmæssigt forsøger jeg at fordele mine tendenser, så jeg ikke fremstår alt for midtvejskrisepanik-agtig. Pæne bukser til hættetrøjen, sød kjole til de baggy bukser og INGEN kasketter. Og musikken? Den hører jeg så bare mens jeg løber rundt i de stille villakvarterer, hvor ingen – mig bekendt – ser mig kaste håndtegn.

Har du også sådan en løjerlig tendens, som du gerne holder for dig selv? (Det håber jeg så pænt meget at nogen har.)

Jamen så smid et par ord om den under dette indlæg og deltag i konkurrencen om den en hyggepakke, med mixed tape, tykke sokker, chokolade og hvad jeg måske ellers finder på.

Du kan skrive (1) kommentar til dette indlæg, frem til mandag 14. oktober klokken aften.

Vinderen udråbes onsdag 16. oktober – på bloggens fødselsdag.

God fornøjelse!

Og helt som vanligt, så findes vinderen med hjælp fra mine stakkels familiemedlemmer, efter en mindre nedsmeltning i min egen hjerne, fordi jeg ikke vil lade den slags bero på tilfældigheder, men på den anden side har pænt svært ved at vælge.

Må guderne være med os alle..