Blodprøven

Den ret voksne dame lænede sig frem og betroede mig, at der altså også fandtes kvinder som fik svedeture.
– så er vi trods alt heldige at vi kun får hedeture!

Jeg nikkede og smilede og gad ikke helt forklare. Igen. At de hedeture jeg havde haft nok skyldtes noget andet, måske endda bare den forkølelse jeg havde rodet med.

For nu sad vi lige her og bondede, og det var et pirrende indblik i en verden som jeg før eller siden bliver del af. Men hun sad altså også og tappede mit blod og jeg forsøgte altså også at lade være med at blive skidt tilpas. Over de små glas som hurtigt fyldtes med mit blod og en tjekliste så lang, med alverdens potentielle elendigheder, som ikke alle handlede om at få det varmt. Eller svede.

– I ringer hvis der er noget som ikke kan vente til jeg kommer igen, ing?

Hun sagde noget godt om at mærke efter hvordan jeg havde det, i stedet for at blive bange for noget teoretisk.

Det er bare en midtvejstest. Og jeg har det fint.

Men jeg købte nu alligevel en stor æblejuice da jeg gik fra lægehuset. Bare for at komme lidt på højkant igen.

For jeg er en tøsedreng når det kommer til nåle.