Befri dit liv

Mine børn er efterhånden så voksne at de selv har patent på historierne fra deres liv, både de sjove og de andre. Det har de vel egentlig altid haft, men det er bare gået op for mig at jeg ikke kan tillade mig at fortælle deres liv, og så har de også fået skæg.

Jeg har stor respekt for børn med skæg.

Heldigvis er der også gode historier i mit eget hjørne af livet. Og skæg, men den snak tager vi en anden dag. (Nå nej). Så det er ikke fordi jeg sidder og glor ind i en væg at jeg ikke får skrevet så meget på bloggen. Nok nærmere fordi det bare ikke er det jeg skal mere.

Altså blogge.

Det har været sjovt og givende og lærerigt & jeg har virkelig elsket det.

Og det er sandsynligt at det bliver en udfordring, endda muligt at jeg ender med at fortryde. Men lige nu ser jeg frem til at prøve at leve mit liv uden at formulere det. Med alt hvad det måtte have at byde på for mig, mine skæggede børn, min fine familie, mine skrupskøre venner og min boyfriend, hr. R., som stadig er en lige så vigtig medspiller i min virkelige verden som han altid har været her på bloggen.

Ingen blog uden læsere – så 1000 tak fordi du var her og gav modspil og medspil og likes og stjerner.

Særlig kærlig hilsen & måske endda på gensyn

💕 Fru Z

cuba_havana_lady_cigar_3

PS: Jeg har ikke planer om helt at forlade de sociale medier, det ville nok give mig uoverskuelige abstinenser. Så du kan stadig møde mine ord her & billeder her.

 

14 thoughts on “Befri dit liv

  1. Mange tak så …
    for alle dine beretninger og gode historier, der har rørt og fremkaldt smil, fnis, latter og tårer.
    ❤️

  2. Det er jeg da ked af at høre. Men alt det gode varer ikke evigt, – og du har gjort det VIRKELIG godt, sjovt, nærværende, dybt, let, fjollet og ærligt. Tak for det, og gode tanker fremover 💜

  3. Selv om jeg er ny som aktiv blogger, har jeg fulgt din blog længe og kommer til at savne dig. Held og lykke frem over og tak for dine mange gode indlæg

  4. Se, det synes jeg er en fjollet beslutning. Hvem skal nu underholde mig med historier fra et normalt unormalt voksenliv? Begavet og befriende lidt dysfunktionelt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s