Men det er dog ikke mig som vil have motorcykelkørekort

Optikeren spidsede overrasket læberne over de store forandringer i mit syn – og så på bare to år. Jeg havde godt selv lugtet lunten, men alligevel valgt at fortrænge behovet. Især for flere styrker i samme glas. Efter at have tjekket mit fødsels-år smilede hun overbærende af min kække replik om ikke at føle mig gammel nok til flere styrker. Og jeg gider næsten ikke fortælle om de overvejelser jeg havde da jeg skulle vælge stel. Noget med ikke at blive for kedelig og konet og praktisk. #KomfortErForGamleDamer

Men da jeg endelig fik brillerne, fortrød jeg bare at jeg overhovedet havde øjne. Stellet virkede tungt og klodset og gled konstant af næsen, solbrillerne var vidst blevet lidt vel meget til den bling-blingede side, styrkerne udfordrede min balanceevne, så jeg nærmest sejlede rundt om selv de blødeste hjørner og verden blev også pludselig så skrækkelig grim. Især mit eget spejlbillede var nogenlunde lige så charmerende som det fjæs man møder, når telefonen sidst har været brugt til en bevidst og velforberedt selfie.

Vi kan sagtens grine af at jeg blev så forskrækket over mit eget forfald; folderne på halsen, poserne under øjnene, furerne, rynkerne, farverne. Faktisk er det bedst hvis vi griner. Men faktum er, at det blandt andet resulterede i at jeg  – helt seriøst – gik en lang tur og tænkte mit liv igennem på midtvejskrisemåden.

Bagefter var jeg stadig i tvivl om alt muligt. Men jeg hader mig selv når jeg piver og piller navle, foretrækker at være sådan en mere løsningsorienteret type, der lister nye mål og planer, som rækker langt længere end flerstyrkeglas og foldbare halse kan. Så til en start har jeg fundet diætistens papirer frem igen, meldt mig til noget løb og smidt mig selv i tænketank, for at finde ud af, hvordan jeg får plottet nogle flere foredrag i årets kalender.

Og så skal jeg have fundet ud af, hvordan fanden i hede hule helvede jeg kan lære at lave ægte armbøjninger.

Ja, okay.

Det lugter faktisk langt væk af midtvejskrise..

8 thoughts on “Men det er dog ikke mig som vil have motorcykelkørekort

  1. Flydende alderdom, kalder min optiker det… Han har ret..
    Den foldbare hals, kender jeg også alt for godt..
    Og tyngdekraften, kan man ikke kæmpe mod, uanset hvor meget man prøver (jaja det giver måske sig selv, når ens våben er flødeskumskager og chokolade)
    🙂

  2. Uf, hvor det lyder velkendt. Jeg valgte at fortrænge det, da min optiker nævnte det med flere styrker. Og så kan jeg altså mærke en begyndende krise over, at jeg i det hele taget er gammel nok til at få en midtvejskrise.

    • Min optiker nævnte det også de sidste to gange jeg skulle have briller! Men jeg skal selv mærke behovet, ellers forstår jeg ikke nødvendigheden.

  3. Okay det lugter lidt af midtvejskrise, men synes du er sej. Så jeg hepper på, at du kommer til at lykkes med diætist, løb og tænketanken. Pøj pøj og hep.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s