U – uundværlig.

Jeg vidste godt at dagen ville gå nogenlunde lige så stærkt som de der drømme hvor man løber gennem vand for at forhindre en katastrofe. Til gengæld var jeg usikker på, hvor længe der ville gå før min knirkende stemme stod af og hvorvidt jeg havde det mest koldt eller varmt. Eller koldt. Eller varmt.

Havde det været en hverdag, så havde jeg uden tøven ringet og pippet mig syg, hvorefter sofa, dårligt fjernsyn og varme drikke havde gjort min dag.

Men i weekenden melder man sig ikke syg, medmindre man kaster op eller er død. Altså, det står ingen steder i kontrakter eller noget, det er en helt og aldeles uskreven og uautoriseret regel af en slags, som ingen slår nogen i hovedet med.

Nu er jeg typen der plejer at smide løftede pegefingre i retning af kolleger som snøfter omkring med blussende kinder og sløje tendenser. Hvorfor det ville klæde mig at vise hensyn, når det er min røv der hænger i sløjhedsskorpen.

Alligevel har jeg både været til koncerter, middage, en enkelt konference og flere fester på piller. Og vodkashots. (Det sidste virker!) Fordi jeg så nødigt vil gå glip.

Og nu var jeg altså på weekendvagt. Fordi jeg bildte mig ind at jeg ikke kunne undværes.

Helt som forventet gik tiden nærmest baglæns, mens min krop jamrede over at skulle være så skide oprejst. Jeg tror jeg kunne have grædt af træthed, selvom jeg egentlig mest gik for mig selv og bare sådan var standby. På den sølle måde.

De nærmeste kolleger pludrede sødt om varm the og ro og lad nu være med at brænde dit lys i begge ender og vi klarer det fint med de lånere der.

Men så mødte min sprødbævrende stemme en anden i huset, som syntes at jeg skulle gå hjem. Egentlig mindst for min skyld.

Han ramte mig rent med alle mine egne argumenter og jeg erkendte at jeg alligevel ikke gjorde den store forskel. Den dag.

Så meget for at være uundværlig.

En time før min påskeferie trådte i kraft, kastede jeg derfor martyrrollen i ringen og kørte hjem til sofaen, hvor jeg lykkedes med endelig at få set House of Cards færdig.

Er jeg i øvrigt alene om at synes at den er lidt overvurderet?

Posted in Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s