Rastløs

Sofatripper efter at komme i gang med et eller andet af større relevans end Året der gik i Kongehuset, juleferiebogen og det støv der faktisk er bagved bøgerne i sådan en bogreol.
Googler sommerferiemuligheder, fødselsdagsgaver og gryder, finder garn og pakker det væk igen – alt uden at ramme noget der sluger opmærksomheden fuldstændigt og får rastløsheden til at flafre væk.

Så jeg fritter hr. R., med usagte ønsker om noget episk, fantastisk og vildt. Kickstart af et fabelagtigt år.

Han vil gerne finde en god opvaskemaskine.

Måske sådan en hvor glassene ikke får pest og plastikbøtterne ikke skal vrides efter vask.

Vi bliver enige om at komme videre med den der serie, som gik i glemmebogen da snot og køkken og jul var på sit højeste.

Og da lørdag for længst er blevet til søndag har vi set det hele. Eller, jeg har set næsten det hele, men det sidste er virkelig også uhyggeligt.

Dovenskaben fulgte lige i røven på den udmattende hoste, men min hemmelige dagsorden var at starte op med løb igen, på denne, feriens allersidste morgen.

Og så var der både tebirkes og varm the og jeg blev decideret irriteret over mig egen vægelsindende slattenhed og blæser det ikke virkelig meget?

Irritationen smittede og han sagde, at nu skulle jeg enten løbe den tur eller også skulle jeg gå i gang med at spise og holde min kæft.

Det blev en god løbetur.

Og i næste uge, når arbejdslivet blæser mig bagover og alverdens vigtige og gode aftaler igen fylder op i kalenderen, så kommer jeg garanteret i tanke om, hvad jeg også kunne have udfyldt de sidste rastløse feriedage til.