Døren til Narnia

Det føltes tjekket at få sat det snotfri headset fast på baglommen, mens lyset blev dæmpet og et billede af min bog blev blæst op på en uforskammet stor skærm.

Tjekket igen at blive præsenteret med flotte ord og fuld opmærksomhed.

Knap så tjekket at mine øreringe dinglede i headsettet, også selvom jeg ikke vidste at dingleriet sagtens kunne høres af dem der ikke havde ørerne helt tæt på.

Endnu mindre tjekket at både Hr. R. og Englen opdagede en stavefejl jeg ikke selv havde fanget. På en fucking storskærm, helt ærligt.

Men kæmpetjekket første gang 120 mennesker grinede af den samme joke på samme tid.

Min joke.

Det var ikke bare fordi det var sjovt at optræde for et opmærksomt publikum jeg kunne lide det, selvom det var overraskende så vild jeg pludselig var med netop det.

Mere fordi det virkede som om vores historie havde den ønskede effekt og satte tanker i gang hos tilhørerne.

Jeg sluttede af med en pointe om at åben snak og accept af døden gjorde det hele muligt for os.

Og stoltheden brusede gennem mig, da jeg mærkede at pointen både gik ind og blev anerkendt. Der var endda nogen der nikkede.

1456788_750182541743315_6942464136042352293_n

Bagefter, mens jeg stod med munden fuld af chorizo, boblevand og smørret smil, kom et par stykker hen for lige at give mig thumbs up.

Og så skete det igen. Jeg følte mig sej, heldig og foredragsagtig.

 

 

 

 

Posted in Ikke kategoriseret

One thought on “Døren til Narnia

  1. Pingback: Fadervor og blødt brød | Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s