Av

I aftes lå jeg i sofaen og havde så ondt i min krop, at jeg var sikker på at en influenza havde sneget sig ind i den. Eller måske sars. Hr. R. var faktisk nødt til at give mig en hånd for at jeg overhovedet kunne komme op og så vraltede jeg ellers ind i sengen og besvimede. Nærmest.

Men eftersom hverken feber, snot eller hoste slog min slagne krop følge, var jeg nødt til at erkende, at ømheden alligevel skyldtes noget andet.

Boksetræning.

Halvanden times sindssyge med høj musik og en meget energisk instruktør, som rent faktisk gik i børnis med Semi, for små 18 år siden. Åh, dengang var hun nuttet.

De første 10 minutter tænkte jeg i loop “AdAdAdDetHerErIkkeNogetForMig”. For træningen foregik i en ægte bokseklub, hvor ægte boksere havde trænet lige før os. Der var søer af sved på gulvet, tis på toiletbrættet og neonlys i loftet. Boksehandskerne smittede sur lugt af på hænderne og selv vægtskiverne og de slidte kettleballs lugtede af sved. Gulvet var råt på den beskidte måde og under opvarmningen havde jeg det lidt som den unge fyr der bare gemte sig bag sandsækkene og ventede på action.

Men i løbet af de tre halve timer, skete der noget. Det var som om det blev mindre og mindre vigtigt hvordan omgivelserne var og mere og mere relevant at holde kadencen. Er du siiiiiindssyg hvor var der smæk på. Vi boksede i sandsække, hoppede og sjippede og løftede på vægte. Og til sidst kunne vi egentlig ikke mere, men vi fortsatte alligevel. Og grinede bare højlydt af vores egen svaghed, mens vi rullede rundt i andres sved og smed ironiske kommentarer rundt i lokalet. Og vi grinede stadig, da vi efterfølgende vaklede ud til bilen, med rystende rygge og svedige knæ.

Man kunne sikkert gå til samme slags træning i et pænt og lækkert center, med rene gulve og god tid til at smide eget håndklæde over de sved-saft-sugende skumliggeunderlag.

Det ville bare ikke have været lige så autentisk.

Der var jo en boksering, for helvede. Og ægte boksersved på det rå gulv. Og neonlys. (og tis, men pyt).

Jeg må derhen igen.

Er åbenbart masochist.

 

2 thoughts on “Av

  1. Fy for fanden, det lyder fælt – på den virkelig fede måde 🙂
    Håber ømheden er ved at fortage sig – det er oftest værst på på 2.dagen efter hård træning…

  2. Ha ha, det kan jeg genkende. Havde samme oplevelse for nogle år siden og jeg.elskede.det. Der er noget råt og befriende ved at svede hvor man gerne må svede og ikke trippe rundt med lille vaskekludshåndklæde og tørre op efter sig. Du bliver så stærk Fru Z 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s