Var det også godt for dig?

Aldrig før har jeg haft så mange besøgende på min blog, som da jeg skrev mit lille indlæg om Karen Thisted og Kurt Westergaard. Jeg er ikke svimlende naiv, så jeg var da godt klar over, at det ville generere noget trafik, at tagge indlægget med så aktuelle navne. Men stadigvæk..

Heldigvis blev min mailbox ikke oversvømmet med skældsord på den konto, men jeg skal da ellers love for, at bølgerne gik højt mange steder. Også ovre på Facebook. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sagen med KW trigger mange mennesker, hvad enten de er for eller imod mandens handlinger, og de problemer der er fulgt i kølvandet.  “Ytringsfrihed” er et ord der er blevet både brugt og måske endda misbrugt. i nogle af de diskussioner jeg har fulgt på sidelinjen, eller blandet mig i, både på Facebook og andre steder. Og der har godt nok været gang i nogle hidsige diskussioner rundt omkring! 

Jeg elsker diskussioner, hvor man virkelig kan få prøvet sine holdninger af i noget pingpong med andre. Især hvis der er gode argumenter på bordet, saglighed og bare en smule eftertænksomhed. Man behøver ikke være enige, blot man holder en nogenlunde god tone, og kan være lige gode venner bagefter, selvom man så er blevet klar over, at der var noget her, som man ikke var enige om!

Men jeg står af, hvis det bliver rent racistisk, eller bare for dumt. Og derfor er det ikke alle de henvendelser jeg får på en given tekst, der bliver offentliggjort på min blog. Ikke fordi jeg vil anfægte nogens ytringsfrihed, men lige præcis denne blog er mit ansvar, og jeg er på ingen måde forpligtet til at viderebringe andres platheder.

Så er det på plads.

5 thoughts on “Var det også godt for dig?

  1. Pingback: Køleskabslegen « Fru Z

  2. Hej fru Z

    Jeg tror folk bliver ophidsede, fordi de bliver skræmte. Fordi de ikke ved, hvad de skal stille op i forhold til alt det ukendte og anderledes, som hele tiden bliver præsenteret, som noget man skal tage sig i agt for. I betragtning af, hvor mange muslimer der er i verden, skrives det meget, meget lidt om dem, som rummer noget positivt. Og lur mig. Jeg kan ikke være den eneste, der kender venlige, kærlige, omsorgsfulde, intelligenre mennesker, som er muslimer?

    De bedste hilsner
    Helle

  3. Hej Fru Z
    Vil bare lige lade en lille bemærkning falde om, at jeg fandt dit indlæg om Karen Thisted lige så befriende som hendes eget skriv. Det er dog fantastisk, hvad den mand har afstedkommet med sin hang til at fastholde sine fifteen minutes of fame. Se også Politiken i dag for mangfoldige kommentarer.
    Jeg tror, en af grundene til, at KW kommer til at optage så mange mennesker, er, en sammenblanding af retten til ytringsfrihed og retten til at genere andre, skaber forvirring. I den politiske debat, som gang på gang bygger på folks angst for det anderledes og ukendte, bliver KW’s handlinger helteagtige, fordi de kommer til at legalisere en bestemt kategorisering af det ukendte. Som så sårer en del mennesker.
    Mange hilsner
    Helle

    • Hej Helle,

      tak for din respons, og de søde ord.

      Jeg har læst Politiken denne weekend, også KW´s beretning om ugen efter overfaldet, hvor han trods alt reflekterer en del over, om han gjorde det rette i forhold til sit barnebarn. Ingen tvivl om, at oplevelsen har været frygtelig, også for KW.
      Men jeg er enig med dig i, at han bruger farlig meget energi på at fastholde noget taletid, som han vel ret beset ikke er berettiget til længere.
      Og jeg tror også du har ret i, hvorfor det optager så mange mennesker. Men hvorfor bliver folk så ophidsede? Det lurer jeg stadig på..

      Gode hilsner tilbage

      Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s