Katten, brandmændene & resten af verden

Folk oplever sindssyge ting omkring mig i øjeblikket. Sygdom. Overfald. Skilsmisser. Økonomisk deroute. Jeg modtager det ene afslag efter det andet, og den næste der slutter af med at med ønske mig held og lykke med min videre jobsøgning, får eddermanme nok en olfert. Min bror er taget til Disneyland med sin familie, og hans lille datter, som aldrig har prøvet at flyve før, spurgte hvordan man egentlig kommer op i flyveren. En dag hvor hendes mor pegede op på en flyver på himlen, og sagde at sådan en skulle de snart op i. Der er også en der snart skal giftes. Og en herhjemme der vist er gået hen og blevet sådan lidt in låååve. Og manden går og kysser mig i nakken, og der var lige en der kom med chokolade, og i dag har min yngste kat fødselsdag. Kulden skulle forsvinde til weekenden, og jeg skal ind og se The Wall. Mine løbeture bliver ved med at være anstrengende, men dog med en lille bedring. Der er bestilt Den Ondeste Sprøjte til ham med græspollenallergi. Osama er blevet skudt. En dansk familie bliver stadig holdt som gidsler nede ved Somalia et sted, og på fredag skal yngstesønnen på klassetur til København.

Jeg registrerer såmænd hvad der sker omkring mig. Lagrer det til videre bearbejdning, om forholdsvis snart. Lige nu er det bare kun projektprojektprojekt der står og stamper inde i mit forkrampede hoved. Jeg har tænkehovedpine & ondt i røv og ryg, af at sidde foran computeren hele dage. Og skrive.

Men igår var jeg ude at lave research. Og det lyder mere blæret end det måske egentlig var, men jeg var altså ude og interviewe 12 brandmænd om motivation. On one-to-one-basis. That is. Og de var meget snakkesalige, meget imødekommende, og en af dem kunne overhovedet ikke lade være med at kigge på mine bryster, men en anden tilbød mig en is, og jeg tog selv et glas vand. For jeg blev godt nok tør i halsen. Af al den snak. Og det var gode svar, og jeg skrev dem straks rent da jeg kom hjem. Og fik også taget sjove billeder. Og nøij, hvor jeg glæder mig til jeg tager beslutningen om, at nu er opgaven klar til print.

Så skal jeg så meget tage mig af alt det andet der kræver min opmærksomhed henne i verden.

Researchmaterialet, som man siger..

Håber fanme jeg bliver klog af det her

Jeg har den klammeste fornemmelse i stort set hele kroppen. Mit hoved er helt på overarbejdeagtigt. Føles lidt som en kogeplade der har stået uden gryde på i flere dage. Der sidder sukker i alle kringelkroge af min krop, og det giver sådan en fedmsk fornemmelse. Jeg fatter nada af hvad jeg selv har skrevet, og har som sædvanlig brugt mere tid på forsiden end teksten. Jeg har drukket så meget sodavand og the, at jeg aldrig gider drikke mere af det. Og jeg har ikke løbet så meget som 5 skridt. Til gengæld har jeg skændtes så det bragede med ham der McR. Fordi jeg kom til at skrive om noget han havde en mening om. Og måske også lidt fordi han synes jeg krukker lige fresh nok på, at jeg er i undtagelsestilstand.

Med andre ord; jeg har skrevet projekt.

Og det vil jeg aldrig nogensinde gøre mere igen. Altså bortset fra, at det skal jeg. Jo. Om en måneds tid starter det forfra. I det andet fag. Okajs. Så kan jeg i hvert fald sige, at det måske nok var smart sådan rent teoretisk, men ikke særlig smart rent praktisk, at følge to fag på et halvår.

Håber fanme jeg bliver klog af det her. I den lange længde. Lidt ærgerligt hvis jeg bare bliver grundfed.

Elsker elsker elsker at få lektiehjælp af min ældste søn

push pull model for dummies; Mor(afsender) “pusher” gulerødder i køleskabet. Teenager (modtager) “puller” en cola fra selvsamme køleskab

Denne tegning er det hele værd.

Hvis så resten af opgaven skulle ende med at blive skod, tjotalt misforstået, og med helt forkert nummerorden eller noget, så gør det ikke noget. For jeg har siddet hele eftermiddagen og fniset af den her tegning, som min dygtige søn har lavet til mig.  Selvom han de sidste dage har gået og bræget “jamen jeg kan ikke tegne på kommando!” spjat, siger jeg bare.

  Nå. Jeg napper lige et par dage mere i projektklokken, og så kan jeg love for, at der skal gå pænt lang tid før jeg skal have chokolade igen. Og Ginger Ale. Og Kusmi Love Tea. Og jeg skal da i hvert fald ikke høre det her jazzlort lige med det samme igen.

Bambi på udebane

Jeg har selv valgt det.  Jeg har trængt til det virkelig længe. Og det er garanteret superduper.

Bagefter.

Men lige nu er det kvalme i panden, overspringshandlinger og bimlende præstationsangst. Og et stort indtag af (næsten) lige dele hjernestimulerende sukkerstoffer & frisk luft.

Jeg har et projekt jeg skal have skrevet, og sådan noget har jeg ikke for alvor beskæftiget mig med i flere årtier.

Hvis jeg ikke er så aktiv på bloggen den næste uges tid, så er det forhåbentlig fordi jeg knokler.

Hvis jeg er aktiv, så er det garantrisset en form for overspringshandling, og jeg fortjener en megalammer.Overlever jeg projektskrivning, så vender jeg stærkt tilbage – lige om snart..

See yahh!!!