Fårkjarbarschstratidag

Da vi havde fået vendt bilen, sat brobizzen fast i bilruden, og indstillet vores GPS, kunne vi se, at der var cirka 4 ½ time til vi kunne regne med at være hjemme igen. Hvis vi altså ikke holdt nogen pauser. Overhovedet. Som helst.

- Har det været turen værd? Sønnen nikkede kraftigt, inden han pakkede sig sammen i sin varme vinterjakke, og gik en lille smule i koma, ved siden af mig i bilen.

Jeg smilede for mig selv. Var ikke den eneste forælder, der havde slæbt yngel med til Princekoncert.

Og sikkert heller ikke den eneste, der var rigtig glad for, at min funky lille ungdomssuperstar faldt i smag. God smag.

Bevares, jeg har også slæbt mine unger med på Louisiana og den slags. Men at tage sammen til en Princekoncert er faktisk også kultur. For som den 52-årige selv sagde; real music, by real musicians!

Vi havde oprindeligt en ide om, at vi skulle drikke os i hegnet. Sønnen og jeg. Men det blev ikke rigtig til noget. Også fordi vi faktisk havde en ræddi god plads på gulvet, ret tæt på inner circle. Og tanken om at mose sig forbi en masse hidsige familiefædre & tophysteriske kvindfolk, for at komme tilbage til den udemærkede plads, med friske forsyninger fra baren, var uoverskuelig. Vi blev stående.

Så egentlig var vi lidt for ædru til at hoppe med på galejen. Du ved. Mor & søn og sådan. Vi går til dagligt og snakker om lektier. Hårvask. Mad. Vasketøj. Hvor meget man kan få lov at sove ude på hverdage. Helt basic morsønting. Men vi udvekslede et enkelt blik, og besluttede os for, at det ville vi altså skide på. Og så hoppede vi med. I takt. Kastede håndtegn, smed rundt med armene & sang ÅåhåuwåhÅåuw. Det var sjovt. Skideskægt. Faktisk. Og en lille smule magisk. På den fede måde.

-Thank you Denmark, and goodnight!

Ingen havde lyst til at gå. Nok mest fordi de fleste formentlig havde læst om koncerten i Kbh, hvor Prince vendte tilbage med masser af ekstranumre, mens publikum sådan set var igang med at forlade Forum. Så vi blev hængende. Og hængende. Og hængende. Og han blev jo ved med at komme tilbage med liiige et lille ekstranummer. And bye bye Denmark.

Indtil det sidste lys blev tændt, og der var mennesker der begyndte at pille instrumenterne ned. Så gik jeg modvilligt med til at skride.

Og det var ikke fordi vi havde så langt.

2 minutter ude i regnen, så stod vi foran vores hotel. Lige rundt om hjørnet. Eddermanme mere praktisk end den lange gåtur jeg havde med Hr. R. Engang til noget Policekoncert uden for Århus. Kæft vi gik den halve nat for at komme tilbage til hotellet. Ingen plads på busser – ingen tomme taxaer overhovedet. Vi gik faktisk i længere tid end koncerten varede. Nå. Det var en helt anden historie. 

Denne gang havde jeg været så megasej, at bestille værelse på et hotel, der nærmest delte adresse med spillestedet.

Og det er kun en af grundene til, at jeg er tisfornærmet over, at der er folk i allernærmeste omgangskreds, som virkede helt lettede over, at jeg kunne klare den her musikekspedition. Nærmest helt alene.

Skjus me. Så er jeg altså heller ikke mere blond. Faktisk overhovedet slet ikke.

Men det vil jeg godt lige have lov at vende tilbage til. Senere. For selvom jeg egentlig havde mest lyst til at besvime i en sofa i går aftes, så endte jeg i noget parmiddag, med hjemmerørt bearnaise & gavmilde gin&lemons. Til langt ud på natten. Med sort neglelak som eneste lille minde om fredagens udskejelser.

Årh jaer. Snak om kontraster.

Fuck, jeg er bare så træt idag.

Lets go crazy!

Sidst jeg var til koncert med Prince, gik jeg i 1.g på et provinsgymnasie. Min veninde og jeg havde købt os en pakkeløsning, der indbefattede noget bus til Gøteborg. Og det syntes vi var en pjækkert værd. Eller. 2 dages pjæk. Faktisk. Men whos counting, når Prinzen er i Sverige?

Vi stod tidligt op. Satte os i bussen, og hørte Prince hele vejen. Purple Raaaaaain!! Men ehm. Så var der så noget ventetid deroppe. Og hvor er det pragtfuldt, at der lige var sådan et Tivoli ved siden af koncertstedet. Og spisesteder og alt muligt. Når man ikke har svenske penge med. Og ingen gider vores danske kroner. Pis oss altså.

Så vi satte os på jorden foran spillestedet, og gloede ud i luften. En halv dag. Plus det løse. Uden mad. Uden drikke. Uden penge.

Da vi endelig kunne komme ind, var der nogen der fik ondt af vores fårede udtryk, og tog imod vores danske penge. Så vi kunne købe en sodavand. Bare.

Så kom vi endelig ind. 

Og stod og spassede helt ud til musikken, mens mikroPrince dansede rundt, 14 kilometer væk, på en bittelille scene. (Det var dengang, før der var nogen der brugte storskærme)

Bum færdig. Ud i bussen igen. Snorkede hele vejen hjem til Danmark. Blev smidt af på Hovedbanegården. Som var låst. Midt om natten. Lagde os til at sove ude foran. Jo, fanme! Og tog det allerførste tog hen til noget varm seng.

All times greateste koncertoplevelse.

Man er blevet ældre.

Mere magelig. Mere praktisk. Måske endda på visse punkter (lidt) klogere.

Så når jeg sadler tourbussen i dag, for at tage til Princekoncert i det jyske, så er det i egen bil. Med GPS. (Man kender vel egne geografiske begrænsninger)  Og jaja, jeg skal nok sørge for at få vekslet til jyske penge, også.

Og glæder mig forresten også ret så meget, til kvalitid med næsten voksen søn. Som vi egentlig ellers ikke ser så meget til. Mere.

Ingen kvaler, mor betaler

Har forresten helt glemt at fortælle, hvad man blandt andet kan bruge sine børn til, når de har vokset sig store nok.

Hvis du læste med i sommers vil du måske huske, at jeg impulskøbte mig en Roskildebillet, for at komme til Princekoncert, men solgte den igen, fordi jeg ikke havde mod på at tage afsted helt alene. Og koncerten blev udsolgt hurtigere end veninderne kunne stave til j.e.g. v.i.l. g.o.d.t. m.e.d.  Min 17-årige søn var dernede. (og nej, jeg ville faktisk ikke hægte mig på ham og hans slæng) Men han kom hjem før Prince gik på scenen. Fordi hans øjne var helt lukkede af høfeber. (og sikkert også tisstøv, men den magter jeg ligesom ikke at tænke for meget i dybden)

Vi gik begge to glip af Prince.

Så på en måde var det derfor ikke så svært at finde mig en makker, da jeg var kommet til at impulskøbe to billetter til Prince. I Herning. Og bestilte juniorværelse på Hotel Herning. (wuhuuu!) Det med hotelværelset fik den 17-årige til at foreslå, at vi kunne drikke os i hegnet sammen. Når nu jeg ikke skulle køre os hjem til det nordsjællandske midt om natten.

Og nu er det ikke fordi jeg rendestensmåden har tænkt mig at drikke igennem sammen med min søn, men jeg undgår ikke at føle mig en smule smigret. Og den tanke holder jeg fast i. No matter what.

Anyways. Vi er da bare lige nogen der glæder os. Og også nogen der trænger til at det hele bare er sjov og spas for en stund. I stedet for en mor der småstresset kigger på klokken, og godt kan regne ud, at der ikke er meget tid tilbage til at præge den unge mand, inden han (på papiret) er så voksen, at han ikke længere har pligt til at lytte til mine vise ord. Og hans fars – men mest ærgerligt med mine, ing?

Roadtrip med moar, er muligvis ikke særlig street. Så heldige mig, at min søn gider det.

Jeg har fundet et meget corny klip, med den gode Prince. Han er åbenbart tilskuer til en James Brown koncert, ligesom Michael Jackson. Og begge d´herrer bliver inviteret op på scenen. MJ er faktisk helt cool. Men det virker altså bare en anelse som om Prince har stimuleret sig med lidt stimulanser, inden han går på scenen. Eller hvad siger du? Jeg håber i hvert fald at han holder sig til danish water, når vi mødes i Hernings. Og ja, undskyld kvaliteten – det er en møggammel optagelse..