Hvabehar – skoleklar

Nåhm, pas på med at ønske dig noget. Du risikerer at det går i opfyldelse.

Derfor starter jeg i næste uge på skole igen. Dobbelt-op. Et dagkursus, og et aftenkursus. På samme tid. Snak om at være ambitiøs. Tenderende tosset.

Men alsår!

Der er jo (åbenbart) ikke nogen der kan bruge mig henne på det der arbejdsmarked i øjeblikket. Og inden jeg ender som sådan en sofakartoffel, som følger ALLE serier, HELE dagen, ALLE ugens dage. Så skal der jo ske noget mere. For fanden. Åh, jeg skal sovses ind i hele pivtøjet igen. Kageordning, madpakker og projektboble. Das ganze molevitten, du.

Og blive så klog så klog på projektstyring og virksomhedskommunikation. På samme tid. Eller. Forskudt, ing?

*gisp*

og så gør jeg det alligevel..

Jeg kan altså godt lide når der er noget jeg tror jeg slet ikke kan finde ud af, og så gør jeg det alligevel, og så kan jeg egentlig godt finde ud af det.

Da jeg besluttede, at starte i voksenskole, så var det for at lære noget. Som altså noget jeg ikke kunne i forvejen.

Det prøvede jeg at minde mig selv om, da jeg så sad og fedtede med powerpoints en hel dag, fordi jeg aldrig har prøvet sådan nogle før.

Jeg blev stædig, fordi jeg gerne ville have et sobert resultat, og jeg blev irriterende, fordi jeg hele tiden hev fat i den ældste af de yngste, som var den eneste her i huset som kunne bruges til noget – i den sammenhæng.

Han skal ikke være lærer. Jeg siger det bare. For han er ikke den pædagogiske type. Men det har han så heller ikke planer om, så der er fred og ingen fare. Det skal dog siges til hans forsvar, at han faktisk hjalp mig. (selvom det gik så sindssygt stærkt, at jeg stadig ikke aner hvordan han gjorde det han gjorde.)  Han var egentlig i sin gode ret til at vende mig ryggen. Havde han sagt “lektier” havde jeg ikke turdet forstyrre ham mere. Den dag.

Heldigvis gad han godt hjælpe. For jeg er ikke typen der vil nøjes med noget halvfabrikata. Hvis jeg skal skifte plancher og tavleskrivning ud med powerpoints, så skal det være gode powerpoints. Der skal være billeder, der skal være liv, og der skal være lirede effekter. På den classy måde. Og taget i betragtning,  at jeg brugte den første dag på bare at sidde og stirre på powerpointprogrammet, uden at ane hvor jeg skulle trykke (og hvorfor) så endte jeg egentlig op med et ok resultat.

Når mine klassekammerater har været på med deres powerpoints, så har jeg slet ikke fattet deres nerver. Jeg har tænkt sådan lidt slap dog af, det er jo bare.. Men så stod jeg der pludselig selv, med flammende rød hals, og et krampagtigt smil. – ja, jeg er så helt i nerver over det her, for det er første gang…det der powerpointhalløjsanoget, såehm..

Som sagt; jeg kan altså godt lide når der er noget jeg tror jeg slet ikke kan finde ud af, og så gør jeg det alligevel, og så kan jeg egentlig godt finde ud af det. Og får fornuftig og brugbar feedback, gode tips og småsmarte ideer. Og halløjsa, jeg ved hvad jeg vil skrive projekt om nu!

Projekt? Det har jeg så ikke prøvet siden jeg blev student, tror jeg. Det var i 1989.

 

Så er vi en der lige skal en tur i skooooole lige om lidt

Jeg har pakket taske, smurt madpakke, fundet noget at skrive med, købt kildevand, appelsiner og snotklude med balsam. Og noget sprit, som jeg kan dehydrere mine hænder med, efter eventuelle amok-nys. Min telefon er ladet op, og jeg har været i bad. Dropper læbestiften og husker kalenderen.

Er kommet til at tænke på, om der mon er flest kvinder eller flest mænd? Håber på kvinder (hyggerpotentiale & kageordning) men regner med flest mænd. Er de ikke  bedst til at få tiltusket sig nogle kurser på firmaets regning? Ellers har jeg ingen fordomme. Eller forventninger. Ses.

Madpakkeordning & penalhus

Lige om ganske lidt, så har jeg første skoledag. Eller skoleaften, nok nærmere.

Og det er gået op for mig, at der er vigtigere emner på spil, end farbare vinterveje, og svømmeundervisning der skal rykkes fra Herodes til Pilatus. Og fra torsdag til mandag.

For hvad skal jeg have med?

Altså ud over de to lærebøger på min liste, hvor af den ene mangler på forlaget?

Gider på en måde ikke signalere oversmart type, der hiver den bærbare op af neoprenlækker computertaske, og klarer sig igennem aftenen uden så meget som hjørnet af noget ternet blok.

Gider på den anden side heller ikke være überskoleagtig, på den lidt for lillepigeagtige måde, med nyspidsede blyanter, mappe med index & viskelæder. Og penalhus.

Man kunne også nappe mellemvaren, med noget lækkersmækker (casual a la greb lige noget i forbifarten) notesbog, en god skriver og en gul highlighter. Ikke for meget, ikke for lidt.

En kalender vil vel egentlig også være ret praktisk. Men jeg tror det vil se spøjst ud, hvis jeg hiver familiekalenderen med under armen.  Selvom det er den  jeg bruger til de vigtige aftaler. Virker simpelthen nok bare alt for mor-agtigt. På den ufede måde.

Så jeg må nok hellere finde den anden frem. Den jeg aldrig hiver hjørner ud af, eller skriver noget i. Den kalender hvor tiden gik i stå i midten af januar.

Hjørneudhivningsmæssigt.

Og madpakke?

Er den der madpakkeordning egentlig kun for børnehavebørn, eller kunne det tænkes, at den også kunne omfatte merkonomkursister?

Jeg mener; de har jo valgt at smide kurset midt i noget spisetid. Spiser man inden kurset, er det at sammenligne med en sen frokost, og spiser man efter, så har man nærmest gang i noget natmad. Med mindre man er ekstremt bohemeagtig. Men det er vist ikke så sundt at spise så sent. Ikke ifølge Oprah, i hvert fald.

Giver det mest street credibility at købe noget i kantinen, så?

Tager de Dankort?

Eller bør man gå madpakkevejen, fordi det er billigst?

Selvom det ikke er et økonomikursus?

Lækre salater eller flade rugbrødsting?

For ambitiøst at satse på en mikroovn man kan varme rester i?

Og urealistisk?

Måske endda lidt ulækkert?

(lets face it, ingen føler ansvar for at holde sådan en fællesmikroovn ren, ude i det store fællesskab)

Er der køleskab?

Kan jeg overhovedet spise noget de første mange gange, af bare spænding?

Kan de andre?

Bliver vi sådan en flok megaseriøse studerende, der nikker til hinanden, og ellers bare passer vore bøger?

Eller bliver vi sådan nogle hyggefranser med kageordning og termokaffe?

Eller vil der nærmere blive drukket meget cola?

Med eller uden sukker?

Eller kildevand måske?

Hvad er forskellen – signalværdimæssigt - på at sidde med en kildevand eller en cola foran sig?

Og hvad signal sender man, når man drikker cola uden sukker?

Er det ligesom hvis folk drikker alkoholfri øl?

der er nok en der har været ude i noget snavs engang.

Er det mere patetisk hvis det er en tyk person der drikker sukkerfri sodavand,end hvis det er en tynd?

Bliver vi råbt op?

Vil jeg synes det er for meget, hvis der er nogen der har bundet deres bøger ind?

(ja, det vil jeg :) )

Får vi sådan nogle kursuskort, hvor vi skal skrive vores navn på, så læreren kan se det, og vil der så brede sig en trend med at skrive på begge sider?

Og hvorfor skriver folk egentlig deres navn på begge sider?

Er det rent faktisk for at sidemanden kan følge med?

Eller er de bare bange for at glemme deres eget navn, hvis de ryger i noget nerver og præstationsangst?

Og kan man så overhovedet læse sit navn? Hvis man er helt i nerver?

Er læbestift for meget at gøre ud af det? Når man nu ikke bruger det til daglig?

Og vil det være god tone at tage kage med, den uge man har fødselsdag?

Og vil det i så fald kollidere med noget kageordning?

Glæder jeg mig?

…..

:D

Pis oss..

Endelig fik jeg besked om mit merkonomkursus. Nu kan jeg starte med at proppe ny viden i krydderen. Juhuuu! Kommunikation i praksis. Så exciting!

Og dog. For holdet er blevet flyttet. Ikke bare til en anden by, men også til en anden dag. Og naturligvis til den eneste anden dag i ugen, hvor jeg laver noget andet, helt fast og “vi plejer”agtigt. Nemlig vandgymnastik. Det er så også en dag hvor jeg egentlig ikke har fri, og sådan set heller ikke har en bil til rådighed. Pis oss!

Jeg vil ikke undvære min elskede vandgymnastik. Ikke bare fordi jeg har betalt mange penge for en ny sæson, men også fordi jeg kan lide at gå der. Det er god motion, dejlig afslapning & det rene karamelsvøb for flossede nerver. Når det er aktuelt.

Måske bliver jeg nødt til at vælge. Hvis jeg ikke kan bytte hold, rykke rundt på fridage, disponere over bilen.

Men det er netop nu jeg er topmotiveret til at gå igang med det der meget gerne skulle gå hen og blive de første spæde trin i retning mod en helt ny karriere. Kan det vente? For hvis det er vandgymnastik der er undskyldningen nu, hvad er det så næste gang? En ferie? penge?

Lige nu har jeg finansieringen af det første kursus på plads. Jeg har mulighed for at købe bøgerne til fornuftig pris. Jeg er så supertopmegameget motiveret, som jeg ikke har været det før. Klar til at komme igang!

Jeg har været inde og kigge på min kommende skoleside & har styr på hvilke bøger vi skal bruge. Jeg kan bestille dem imorgen. Og starte på næste torsdag.

Men skal jeg???

Det kan jeg formentlig bruge hele natten på at overveje. Hvis jeg kender mig selv ret. Og så kan dagen imorgen jo kun blive munter.