“Er Facebook spild af tid?”

facebooklove

Der er masser af mennesker som mener, at Facebook er spild af tid. Tid, som man i stedet kunne bruge på at læse en bog, spille Ludo med ungerne, vaske bilen, eller snakke med naboen. Jeg læser masser af bøger, mine unger gider ikke Ludo, bilen er for gammel til at en vask gør den store forskel, og naboerne, dem snakker jeg med på Facebook.
Så reelt går den tid jeg bruger på Facebook stort set kun fra den tid jeg tidligere brugte foran Den Store Kabelpakke. Og det kan jeg godt leve med. På en helt almindelig søndag aften, hvor jeg kunne have siddet og slumret foran dårlige replikker i noget dansk TV-drama, kan jeg i stedet have kontakt med bunker af  snakkesalige mennesker, på samme tid, og jeg behøver ikke rydde op først, bage en kage, sætte vand over til the, eller vaske mit hår. Jeg har snakket gamle og nye dage med en ven jeg mødte på  interrail i 87. Jeg har bestilt smukke, sanselige smykker, som en dygtig skolekammerat laver nu , og overvejer lige nu nogle fine små kagesmykker, som en tidligere kollega er begyndt at fremstille. Jeg har fået gode råd inden jeg gik igang med en hjemmelavet bearnaisesovs, fået besked om at der NU var billetter til en koncert jeg længe havde set frem til & har hørt andre menneskers mening om film, jeg overvejede at se i biografen. Jeg har været i det filosofiske hjørne med mennesker, som også sad rastløse foran deres computere, og savnede sommer og mening med livet, og har diskuterer mulige projekter med en tidligere kollega, som lige nu svæver glad i låget rundt på en lyserød sky. For det er en anden god ting ved Facebook; det er verdens bedste sladrecentral. Jeg kan følge med i skilsmisser, nye par, børnefødsler, nyerhvervede kørekort, og fødselsdage. og  jeg kan se billeder fra andre folks ferier, fester & baghaver (og følge med i mine egne børns gøren og laden, men det siger vi ikke så højt)  Højskolevenner, tidligere kolleger, fætre, kusiner, naboer & venner fra hverdagen, summer bag skærmen, så jeg næsten kan høre det, allerede mens jeg logger mig på.

Og så er der alle de nye kontakter, som for eksempel starter med, at man tilføjer hinanden som venner, fordi man har børn der hænger ud sammen, eller kender hinanden fra bybilledet.  Og pludselig har man fundet en ny løbepartner, eller får lyst til at mødes til længere snakke om noget der startede med en kommentar på en statusopdatering. Jeg elsker at vide så meget om så mange, og at kunne følge med i så mange mennesker liv på samme tid. Og hvis jeg synes det er længe siden jeg har snakket med en af  mine nærmeste, kan jeg altid finde dem på chatten, og spørge om de ikke lige vil mødes i køkkenet til en dejlig kop noget, mens vores respektive computere damper lidt af, og vi laver nogle håndledsøvelser, for at undgå muserarm.  ;-)