FREDAGSBAREN – Mojito!!!

Nogle rytmer er bare så grundlækre, at stemningen smitter. Når bassen smadrer ind i kroppen på en, så man sidder helt smækket tilbage i biografsædet og føler sig dansabel, så er der altså nogen der har gjort deres arbejde i orden godt.

Og jeg kan godt lide Mojitos. Som jeg sjovt nok blev introduceret til, af min søn. Altså ikke den yngste (som ikke – aldrig nogensinde – behøver begynde at drikke. Han kan bare nappe en Cult) Næe, den ældste søn. En dreng som har læst husets cocktailbog så grundigt, at hans gymnasielærere ville blive helt misundelige hvis de kendte til det. Jae, jeg er bare stolt.

På billedet her, har han lokket sin mor og sin farmor til at bestille den skønne drik. Og vi fik den sammen med en dejlig mexicansk øl, mens vi ventede på nachos og noget. I Berlin. Mums :P

Mojito:

4 mynteblade eller 2 kviste plus lidt ekstra til pynt

1 tsk flormelis eller sukkersirup

Friskpresset saft af 1 lime

4 cl hvid rom

isterninger

Sodavand

Limebåd

Kom mynteblade eller kviste, flormelis eller sukkersirup og limesaft i et mikserglas eller et højt glas. Mos det, indtil sukkeret er opløst, og mynten afgiver sine aromatiske olier. Fyld glasset med isterninger, hæld rommer i og rør godt rundt. Hvis du bruger et mikserglas kan du se det eller hælde det direkte op i et glas og fylde efter med sodavand. Pynt evt. med en limebåd.

Fredagsbar – Caipirinha

Så er det sørme blevet tid til fredagsbaren igen!

Og mens vi herhjemme overvejer føntørrertricket for at komme sne og is til livs (hallo – der står faktisk forår på kalenderen, nå!) så er andre anderledes heldigt stillet. I hvert fald set med mine hengemte solbriller.

Jeg har fx. en ven henne på Facebook, som  lige er flyttet til Brasilien med familien. Så i øjeblikket smider hun om sig med statusopdateringer som denne:

“A nice dip in the pool, a wonderful fruit salat with papaya, mango and watermelon and now It’s time for a walk along the promenade to Cobacabana :-)”

Misundelse er en grim ting. Og jeg under hende vitterligt alt det gode i denne verden. For hun fortjener det.

Men jeg vil også gerne bede om noget MastersambazumbaCobacabanamangoFatmanBrazilnicelifefruitsalat !!!

Derfor er denne uges fredagsdrink brygget på intet mindre end den brasilianske nationaldrik Cahcaca. En romlignende, hvid spiritus destilleret på sukkerrør.

Nu kunne jeg så spille smart og lade som om, at jeg havde smagt sådan en første gang på netop Cobacabana Beach. Det var så dog i Århus, på en loooveweekend med Hr. R. Og vi blev en smule beduggede, gjorde vi. I den herlige drik, som bliver stærkere og stærkere, jo længere ned i den man får drukket sig. Synes jeg. Så watch out!

Caipirinha

1 lime

2 tsk flormelis eller demerara-sukker

Isterninger

4 cl Cachaca

Skær en lime i mindre stykker og kom den i et kraftigt glas. Hæld sukkeret over. Mos det sammen med en muddler (eller bagsiden af en ske) for at frigøre aromaen, og så frugten kan suge sukkeret op.

Fyld glasset med isterninger og hæld Cachaca i. Server med cocktailpind.(jeg foretrækker sugerør, megahygge!)

 

Frit efter den skønne bog “500 cocktails”

Bogen kan bestilles hos nærmeste bogpusher

Og jo, man kan faktisk godt købe Cachaca i Danmark. Hvis ikke det lokale lavprissupermarked ligefrem har den på hylden, så prøv et mere fancy spancy sprutsted.

God weekend – og smil lidt ekstra til kasseladies & gentlemen i dit supermarked når du køber ind til fab weekend ;-)