I need a job!!!

Selvom jeg synes jeg er okay god til at gøre min dag indholdsrig, også når vækkeuret ikke er involveret, så kan det altså godt gå hen og blive sådan lidt kuk-kuk-skal-vi-spille-kort-kat?

Nogen gange.

Så sjovt er det  faktisk heller ikke at hænge around udenfor arbejdsmarkedet.

Hvis du gik og troede det.

Jeg gider faktisk godt at være bare en smule VIP henne i den virkelige verden.

Igen.

Så nu er bissen skruet på.

Hvis arbejdsgiverne ikke ringer på min virtuelle dør, nåhm så må jeg jo ringe på deres!

Så jeg har lavet en hjemmeside.

Jeps. Selv lavet den. Stort set.

Og nu skal den så ud at arbejde.

Så hvis du kender nogen der kender nogen, eller du selv er nogen, så kontakt mig endelig.

Så sender jeg linket til dig :)

Tak.

Forårsrastløshed, eller PostFestStressSyndrom?

Jeg har rakket rundt i meningsløs rastløshed i dag. Det er den tid på året, hvor jeg bliver farlig for mig selv, fordi jeg trænger til at der sker noget. Og helst noget helt mærkeligtosset noget. Oftest ender det bare med at jeg maler nogle vægge eller rykker rundt på nogle møbler.

Men alsår..

I år er der lidt mere på spil end der plejer at være. Om jeg er med på den eller ej. Min arbejdsplads er til salg, og det er sådan set slet ikke sikkert, at det ender op med, at der kommer nogen og smider en kæmpe pose penge og en masse ansvar foran lige præcis mig. Det kan lige godt ende med, at jeg får et fesent håndtryk og en fyreseddel. Efterhånden er det most likely. Egentlig.

Jeg ville sådan set gerne selv styre det der show. (Som med så meget andet.) Finde drømmejobbet, smide med håret –  skride. Før butikken pilles fra hinanden, og sælges på sådan noget ophørsudsalg, hvor gribbe vil marchere ind af døren med glubske tendenser, og forlade os igen med poser fulde af vores arbejdsliv. Til spotpris.

Kaster faktisk ud bare ved tanken.

Nåhm, når så jeg alligevel ikke lige kan overskue at researche mit liv for kontakter der kan skaffe mig noget ordentligt arbejde, så popper de mest fjollede ideer op i stedet. (Det kan uden tøven kaldes overspringshandlinger). Så putter jeg en masse energi i at arrangere nye fester, lave dameloge, planlægger en ny bog, og…ehm..overvejer at gøre noget ved stuen. Blandt andet.

Hvis jeg gik i IKEA i morgen, med lidt overtræk i baghånden, så kan jeg love for, at jeg ville få en stangsmart stue inden for en ret så overskuelig fremtid. Og jeg skulle uden problemer få fundet en der lige kunne smøre noget labert glittergulv ud i badeværelset, hvis bare jeg fik lov at Google lidt omkring. Hvis overtrækket stadig var med på noget spas, så ville vi lige runde Los Elgigantos, og køre noget fladskærm forbi stregkodelæseren. Inden påskeharen kunne nå at sige kykkeliky, så havde mit overtræk og jeg også lige arrangeret ny bil, nye løbesko og en ferie til de varme lande.

Jeg har ikke evner til at indrette for andre, og maler bliver jeg heller aldrig. Jeg har alt for lidt respekt for malertapens begrænsende adfærd.

Nogen der har brug for en personlig shopper?