Så er det snart den tid på året…

Jeg har snart blogget i tre år. Og både første og andet år fejrede jeg bloggens fødselsdag med en give away. Så nu er det jo faktisk en tradition.

Og fordi det var så skide skægt at læse om andres guilty pleasures sidste år, bliver årets tema noget i samme boldgade.

Jeg grumler på det, men har ikke helt besluttet mig endnu. Så du må lige have mig undskyldt et par dage.

O´, what a teaser…

Og vinder(-ne) er…

Så blev jeg alligevel grebet af stemningen, og endte  med hele to konkurrencer i anledningen af bloggens 2. fødselsdag.

Og lad os starte med den mest overskuelige.
Den der handlede om de brandsjove, selvudleverende indlæg jeg listede op med kort notice.

Hele 5 mennesker nåede at svare, hvilket gav ret gode vinderchancer for den enkelte. Selv jeg kan regne ud, at der var 20% chance til hver.

Helt randomagtigt spurgte jeg Sankt N om et nummer mellem 1 og 5.

Det blev helt klart nummer 2, som åbenbart er hans nyeste yndlingsnummer.

Så tillykke til….

Chanette!

Du har vundet et eller andet vildt sjovt, som jeg lige skal have fundet i gemmerne. Mail mig din adresse, og vent spændt ved postkassen :)

(Jeg vaklede for øvrigt selv mellem netop historien med pandaøjnene, og så historien med Hr. R der blev dækket af tomatsalsa.)

Mkay. Så er vi nået til hovedkonkurrencen.

Den hvor du skulle bekende din guilty pleasure.

Den hvor præmien var en hyggepakke a la Fru Z.

Og skulle vi ikke lige gennemgå præmien?

Der er lækker chokolade…

tarvelig chokolade…

tykke sokker doneret af dem her..

lækker the..

fyrfadslyds – med holdere (husker engang på en hyttetur, hvor et fyrfadslys på en tallerken gik amok, og vi pustede på det, og så gik det bare endnu mere amok, og Charlotte fra min klasse var ved at gå heeelt ud af sit gode skind af bare skræk)

Og så det der mixed tape, ikke mindst.

Godt nok opgraderet til en selvbrændt CD.

Men jeg skal love dig, at der er kræset for sagerne.

Ikke bare har jeg håndplukket noget af det musik der funker for mig i øjeblikket. Jeg har også nænsomt blandet det, og så har jeg prøvehørt det. Ikke mindst.

Derfor ved jeg, at musiksammensætningen fungerer perfekt til både løbeture, gåture, cykelture, bilkøreture, rengøring, dansegrimdans, madlavning, bagning og skrivning.

Bliver det meget bedre?

Nå.

Til sagen.

Jeg har moret mig meget ved at læse om jeres guilty pleasures.

Min egen tolerancetærskel ud i klamheder er forholdsvis høj.

Alligevel er jeg indimellem blevet nærmest lidt paf.

Trods alt.

Selvom det ikke var planen fra start, så har vi fundet både en treer, en toer og en krammepræmie. Udover vinderen.

Og ja, jeg siger vi. For både Sankt N og Hr. R. har hjulpet med at vurdere jeres input. Hvilket jeg takker ydmygt for.

Here we go!

Nummer tre er….

Nadia D!

“Vitamin water. Uden tvivl.

Jeg HADER det. Jeg hader hele konceptet med at proppe vitaminer i alting og så er det pludselig sundt. Fordi man faktisk kan blive syg af at få for meget A- og E-vitamin over lang tid. Fordi der ikke er nogen grund til at tage ekstra vitaminer, hvis man spiser bare nogenlunde varieret. Fordi det er totalt useriøst at gå og bælle saftevand, hvis man rent faktisk har brug for de der vitaminer – tag dog en pille! Meget lettere at dosere. Og fordi vitamin water er skidedyrt. Det er heller ikke sundt for tænderne.

Men så købte en af pigerne fra min gruppe en flaske til mig ved en fejl. Jeg synes det var uhøfligt at kaste den lige i hovedet på hende igen, så jeg drak den. Der sker jo ikke noget ved man gør det en gang, vel. Og så smagte den selvfølgelig råddent godt.
Nu køber jeg dem i smug. Gemmer dem i min taske, når jeg kommer hjem. Gemmer flaskerne under det andet skrald, når jeg smider dem ud, så ingen kan se det.
Og sviner selvfølgelig konceptet til, hver gang der er andre i nærheden. Højt og tydeligt. Spytter nærmest lidt i retningen af flaskerne, når jeg går forbi dem i kantinen.

Jeg føler mig fanget i min egen fælde.”

Nummer to er…

Sussi!

Er ikke meget for at indrømme dette, men bager gerne dobbelt potion kanelsnegle med ekstra fyld for at spise halvdelen selv, inden familien kommer hjem. Så ser det jo ikke ud somom jeg har været der selv :o )”

Vinderen var en vinder fra det øjeblik den tikkede ind.

Hver gang jeg har læst den, har den fremkaldt lige dele fnis og kvalmetendenser. Det er mig en gåde hvordan hun kan, og selv ikke Hr. R., som ellers er glad ved den samme guilty pleasure forstår det.

Så det er ganske enkelt en guilty pleasure der har slået benene væk under os, og som ærligt og redeligt har fortjent at vinde.

Meine Damen und Herren;

Ze winner is…

CharlotteJ!!!

 “Piskefløde er min last – må altid lige tage en tår (fra kartonen fyyyy) når jeg egentlig skal have alt andet fra køleskabet. Kom engang til at drikke en halv liter der var indkøbt til lagkage dagen efter – gav mig en hel nats megahalsbrand, og et mindre forklaringsproblem da fødselsdagsbarnet ville i gang med at piske inden jeg havde fået indkøbt nye forsyninger.”

Hvis alle vinderne vil være søde at maile mig jeres adresser, så vil jeg crashe nærmeste postbutik ganske meget snart.

Tillykke & tak!

Skål i Nutella (med og uden ske), lun leverpostej på hvidt brød, opblødte Piratos, studenterbrød, blød nougat & marcipan, strikketøj, manglende bade, techno, Marina & The Diamonds, salt & vinegar chips, ugeblad, kongehuset, piskefløde, Matador, Americas Next Topmodel, Shakin Stevens, chokoladekagedej, Toms skildpadder, kanelsnegle, dåseleverpostej, CSI, finsk lakrids, engelsk vingummi, Morten Olsen, bryllupstaler, Notting Hill, Rasmus Seebach, O Boy, Beverly Hills, skumslik, Vitamin water, Se & Hør, spaghetti med ketchup, spaghetti på dåse, rød salami, pommes frites & mælkesnitter…

Udover Nutella er The Brothers en deler på guilty pleasure-skafottet.

Så lad os fejre vindere og alle andre med dette bette festklip.

Hurra.

Og så var der den der krammepræmie.

Den har intet med konkurrencen at gøre.

Det er bare fordi.

(adresse, tak :) )

Gulity pleasures – en fødselsdagskonkurrence

“Om lidt er det bloggens fødselsdag

Hurra! Hurra! Hurra!

Og derfor kan du vinde her

Det ellers ikke tit det sker

Lidt dejlig chokolaaaade & miiixted tape!”

Og vi skal battle om guilty pleasures, skal vi så.

Det vi ikke så gerne vil indrømme at vi er pjattede med.

Fordi det måske tenderer pinligt.

Semivoksen er fx. glad ved Brødrene Olsens Smuk som et Stjerneskud.

Og selvom jeg nok må påtage mig en del af skylden, da jeg slæbte drengene med til Olsen-koncert i noget Sommerland da de var små, og dekorerede deres værelse med stjerner og tekst, så tror jeg slet ikke jeg behøver forklare, hvorfor det er en guilty pleasure.

Når man er 18.

Og typen der vel nærmest er født med det formål at gå til Roskilde Festival.

Min egen absolutte gulity pleaure må være Nutella.

Jeg elsker den tyske hasselnøddecreme mitt Vollmilch und alles.

Og der skal smør under.

Jeg spiser den på både rugbrød og lyst brød, og når det står allerværst til, så er jeg ikke bleg for at spise direkte af glasset. Med ske.

There. I said it.

Derfor har vi stort set aldrig Nutella i huset.

Ikke fordi drengene ikke kan styre det, men fordi jeg ikke kan.

Har du en guilty pleasure?

Så smid en kommentar under dette indlæg, og deltag i konkurrencen om en laber hyggepakke, med skøn chokolade, Mixed Tape Special Fru Z Edition, og andre hyggelige sager.

Du kan skrive (1) kommentar til dette indlæg, frem til fredag 14. oktober klokken aften.

Vinderen udråbes søndag 16. oktober – på bloggens fødselsdag.

God fornøjelse!

PS; jeg er ikke typen der tror på hverken skæbnen, højere magter, tilfældet eller random.org.

Jeg går efter at finde den helt rette vinder.

Og det hjælper Hr. R. mig med.

Har han nærmest lovet.

Må guderne være med os.