Erkender min egen verbale begrænsning

Jeg gjorde noget vildt i dag.

Slettede min Twitter – profil, såmænd.

Noget der for alvor viser, hvor overfladisk jeg måske på en måde i virkeligheden er.

For hvor jeg har en fest med at dele billeder på Instagram og netop er begyndt at øve mig på Snapchat, så er jeg aldrig rigtig blevet fortrolig med Twitter.

Stedet hvor ord er væsentlige, stedet hvor selv politiet helst vil opdatere. (I know it, sidst vi havde en vild storm havde jeg svært brug for at holde mig opdateret, men alt foregik på Twitter, hvor jeg ikke var – dengang).

Det er ikke sandsynligt at jeg dropper Facebook lige med det første og jeg er ikke blevet inviteret til hipsterlogen. Endnu.

Men selvom jeg er vild med sociale medier, så skal de give mening for mig.

Ellers er det jo spild af tid.

 

Husk konkurrencen – du kan vinde hygge i stor stil!

Ugen i punktform

  • tog det pænt at flere grå hår efter nyeste klipning er (endnu) tydelige(re)
  • brugte mine skærmbriller – cirka 10 minutter
  • faldt i søvn i solen og blev lidt rød på halsen
  • overvejede at købe shorts
  • overvejede lidt væk fra shorts igen efter at have prøvet et par
  • glædede mig over et træ i haven som alligevel ikke var dødt
  • byttede bog med Anne <3
  • tog imod brevstemmer på biblioteket
  • stillede kvalificerede spørgsmål til en pensionsrådgiver
  • snakkede om kritisk sygdom og pludselig død uden at tænke “det sker ikke for os”
  • blev kaldt mådeholden og fornuftig af bankrådgiveren
  • hoppede i vandet i en tørdragt (jo jo, den der Facebook-prank)
  • lærte at tænde op i vores nye grill – det er gas!
  • satte plaster på en voksen mand og gav ham TLC, så han glemte at han ville klage over at han var faldet
  • drak vin til maden to gange på en uge (det kommer ikke til at tage overhånd)
  • var stolt over at kunne klare planken i 2 minutter, indtil jeg mærkede at jeg ikke lå så meget som en planke, men mere som en glohed hunkat i løbetid – men det må da stadig give noget, helt ærligt.

Mon jeg kan skrive det på mit cv?

“12 til min datter i dansk, i analysering i reklamefilm, og derfor stor tak til dig fordi du kom til hende i en drøm i nat og gav hende gode råd om hvordan hun skulle gribe det an, lyder spooky, men ikke desto mindre sandt.

Hun har ikke glemt sin “gamle” nabo.

Knus og tak herfra”

Gotta love it :)

En lille servicemeddelelse

Jeg kan se, at en del kommer ind på den her blog, ved at søge på enten ananas eller slik, henne i det der Google. Derfor har jeg lavet et kombiindlæg, som ligger ovre på Facebook. Så er du til saftig ananas, forklædt som sund slik, men fuld af laber smag, så ved du nok hvor du skal hen!!!

Du kan også komme derover ved at klikke på linket herude i højre side..

Klarsyn

Når jeg sidder i solskin og kigger på min lille computer, så kan jeg (desværre) ikke undgå at se mit eget spejlbillede. Og bortset fra, at det ikke er et ubetinget kønt syn, så kan jeg også se, hvorfor jeg har to dybe, lodrette folderynker i panden. Det handler slet ikke om bekymringer du. Det er modlys hele lortet.

En opdatering fra Fru Z´s helt egen Facebookgruppe. Vil du være med derovre, hvor der faktisk sker andre ting end her på bloggen? Så søg Fru Z på Facebook, eller find linket herude i højre side. :)

Og ehm…bare rolig. Jeg kan ikke spionere på dig.

Desværre.

ël$ker dïíg ♥ mîinegen spr¤gf¤rny-R

Hvis man går og tror at man på nogen måde er i nærheden af at være sprogsmart, så skal man bare slå et slag forbi noget ungt inde på Facebook.

 Som i virkelig meget ungt.

Og helst noget pige. 

Så er man hurtigt kureret.

For der er vitterligt tale om heftig sprogfornyelse.

Og alternativ brug af alle mulige taster man da bruger alt for sjældent her i landet.

 Iï er såå savnet skattepíïger;ii ♥ fuck jeg elsker seriøst minepiïger

órg ilm prïínsesse due r miin skatt, savner diiq miinpige, &’ jeeg elsker diig af hele mit hjerte smukke ♥
Årh hvad.

Var det også godt for dig?

Aldrig før har jeg haft så mange besøgende på min blog, som da jeg skrev mit lille indlæg om Karen Thisted og Kurt Westergaard. Jeg er ikke svimlende naiv, så jeg var da godt klar over, at det ville generere noget trafik, at tagge indlægget med så aktuelle navne. Men stadigvæk..

Heldigvis blev min mailbox ikke oversvømmet med skældsord på den konto, men jeg skal da ellers love for, at bølgerne gik højt mange steder. Også ovre på Facebook. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sagen med KW trigger mange mennesker, hvad enten de er for eller imod mandens handlinger, og de problemer der er fulgt i kølvandet.  “Ytringsfrihed” er et ord der er blevet både brugt og måske endda misbrugt. i nogle af de diskussioner jeg har fulgt på sidelinjen, eller blandet mig i, både på Facebook og andre steder. Og der har godt nok været gang i nogle hidsige diskussioner rundt omkring! 

Jeg elsker diskussioner, hvor man virkelig kan få prøvet sine holdninger af i noget pingpong med andre. Især hvis der er gode argumenter på bordet, saglighed og bare en smule eftertænksomhed. Man behøver ikke være enige, blot man holder en nogenlunde god tone, og kan være lige gode venner bagefter, selvom man så er blevet klar over, at der var noget her, som man ikke var enige om!

Men jeg står af, hvis det bliver rent racistisk, eller bare for dumt. Og derfor er det ikke alle de henvendelser jeg får på en given tekst, der bliver offentliggjort på min blog. Ikke fordi jeg vil anfægte nogens ytringsfrihed, men lige præcis denne blog er mit ansvar, og jeg er på ingen måde forpligtet til at viderebringe andres platheder.

Så er det på plads.

Jeg er Karen Thisted…

Imorges var Karen Thisted i Morgen-TV, for at snakke om Kurt Westergaard. Der gik nogle timer før jeg så interviewet, men nøøøj, hvor var det dog befriende!
De sidste dage har jeg flere gange modtaget en opfordring på facebook, til at deltage i en virtuel demonstration fredag 8. januar, hvor man i sin statusopdatering opfordres til at skrive “jeg er Kurt Westergaard”, som støtte til “en medborger der er i livsfare fordi han har brugt sin ytringsfrihed” 
Jeg  har længe været mere end lunken ved sagen. Jeg synes KW og hans amigos har misbrugt deres retmæssige ytringsfrihed som skalkeskjul for en dumdristig manddomsprøve af en slags, som så har vist sig at have urimelige konsekvenser, for alt for mange mennesker.
Den nye lille krølle på halen, med det stakkels barnebarn, der blev efterladt alene i stuen med sit gipsben og en øksemand, mens bessefar gemte sig i et sikret rum, har ikke gjort grundbilledet af manden mere charmerende.
KW får ikke min facebookstøtte på fredag. Det gør til gengæld rejekællingen fra Ekstra Bladet, som tør gå imod de store ord om ytringsfrihed, og ridse i den lille nisses blankpolerede ideer om egen vigtighed.
Jeg tænker, at jeg vil skrive…

“Jeg er Karen Thisted” ;-)

 
 

 

http://go.tv2.dk/video.php/id-27598578.html

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1277653.ece