Men jeg er jo også blevet gråhåret

Nu bliver vores yngste søn 18.

Det lillebitte menneske, som væltede vores verden og fyldte os med bekymringer vi end ikke havde overvejet i vores 2½ år lange karriere som forældre, han har nu stemmeret, kan tage kørekort og lovligt købe cigaretter i butikkerne. (Hvis han turde for sin mor).

Jeg skal lige overveje hvad det betyder for mig, at jeg ikke længere har det juridiske ansvar for nogen.

Om det gør mig mere voksen.

Eller bare gammel.

Æij, hvor tiden går stærkt her i huset.

wpid-IMAG2790.jpg

Far og søn for 18 år siden.

wpid-IMAG2788_1.jpg

Far og søn nu.

 

 

Maren – nu med håndtaske

Det startede egentlig bare med at jeg havde et par timer som skulle fordrives, på et absolut tomt bibliotek efter lukketid, inden jeg skulle til en af de runde fødselsdage.

Jeg havde planer om at lave lidt arbejde nu jeg var der, og så ellers bare dulle mig klar og komme ud af vagten og tankerne om hvor alene jeg var i det store, mørke hus.

At jeg var alene viste sig overhovedet ikke at være så uhyggeligt som først frygtet. Jeg tændte noget musik og sørgede for at bevæge mig nok til at lyset ikke automatisk slukkede på kontoret.

Men det der med at arbejde blev ikke til noget.

For kort før lukketid havde jeg spottet at der stadig stod en papfigur af Maren og blomstrede på en af etagerne, efter at have reklameret for et foredrag som for længst havde været. Jeg spurgte om hun måtte komme med mig til fødselsdag, fordi fødselaren også er fan og også var med til det der foredrag, og fordi det ville være et ret sjovt fødselsdagskort. Og det måtte hun da i hvert fald.

Så kom jeg på den virkelig sjove idé, at jeg lige kunne clips en håndtaske som kunne rumme et par gavekort, lidt bind og hvad man ellers har i sådan en. Og haha, det kunne da være skægt og jeg havde jo faktisk et glimmerspænde i tasken som jeg ikke helt ved hvorfor jeg havde der, eftersom jeg har været ret korthåret ret længe.

Nu er jeg egentlig ikke sådan en kreatype. Hvilket hurtigt blev klart, da det ene forsøg efter det andet røg i skralderen, fordi der bare hele tiden var et eller andet der var nosset.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange stykker pap og clips jeg egentlig brugte, før tasken var nogenlunde som jeg ville have den. Men pludselig kom jeg i tanke om et sted hvor der garanteret var noget glimmer, og stæsede rundt på etagerne, helt uden at fokusere på det der med at jeg var meget alene. Det eneste jeg kunne finde var guldspray og jeg var allerede faktisk en lille smule i tidsnød, selvom jeg slet ikke havde arbejdet. Men som alle ved, tager det ingen tid at dekorere med guldspray.

Og tasken blev fin.

Det samme gjorde mine hænder, mine bukser, min telefon og mit skrivebord.

Og Maren var naturligvis et hit til festen.

wpid-IMG_20131208_012038.jpg

Det tænker jeg at hun har oplevet før.

Madglad

Semi-voksen har lige haft fødselsdag, og jeg har indført en regel om, at når man er over atten, så skal man selv være med til at lave sin fødselsdagsmiddag. Helst også selv invitere og den slags. Det er f.eks. ret relevant at lære, at især bedsteforældre sætter pris på at blive inviteret i god tid. Rigtig. god. tid. Så hvorfor ikke øve, mens det stadig er for mors og fars regning.

Lidt af en guru

Lidt af en guru her hos os

Nåhm, Semi og jeg deler fornøjelsen ved at kigge på madprogrammer og i kogebøger. Vi har set rigtig meget Jamie Oliver sammen, savlet over de labre retter og sat uendeligt mange æselører i samtlige Jamie-kogebøger i beholdningen. Det pudsige er, at vi falder for vidt forskellige retter. Hvor jeg altid lige stopper når jeg uh! ser en kageopskrift i en hvilken som helst kogebog, så falder Semi for sydstatsretter af enhver slags. Jambalaya er således en hofret og jeg elsker når han, som en anden Big Mama fra Sydstaterne svinger en kæmpegrydefuld af den på bordet, som han gjorde på sin fødselsdag. Med en mor-venlig specialportion til mig, uden rejer. (snak lige om roller der er vendt på hovedet her).

Da vi naturligvis også skulle have særlig herlig morgenmad,  så jeg straks så en oplagt mulighed for at smække noget kanelsnurrer på bordet, mens Semi havde fundet en opskrift på morgenmadstortillas, som jeg aldrig har vidt mærke i, selvom jeg har kigget i den samme bog masser af gange. De var vildt gode og vi snakkede om, at de garanteret også ville være et hit til at heale tømmermænd..

Røræg med hakkede forårsløg, lagt i en lun tortilla med hakkede tomater, limemarinerede avocado, evt. hakket chili, chilisovs af ønskelig kaliber samt masser af friskrevet ost. Volia.

Når Semivoksen flytter hjemmefra, så ved jeg godt at nogle af kogebøgerne rykker med. Det har jeg nemlig selv givet grønt lys for. Men det er også okay, så længe jeg får lov at komme til mad indimellem.

Wuwaaah for voksenfødselsdage

Næsten hver år, lige omkring min fødselsdag, så beslutter jeg at jeg året efter vil fejre mig selv med drinks og gæster til den lyse morgen.

Men når fødselsdagspilen peger i min retning, har vi stadig flødeskum og fællessang i mundvigene efter fejring af virkelig mange familiemedlemmer.

Så de mange timer jeg frivilligt har tilbragt i køkkenet, med fødselsdagsmad, ros, martyrium og ømme ben til følge, står så klart som det nu kan på et intranet uden glidende overgange. I en grad så jeg ikke orker at lave det store trutterut til familie, som jeg lige har set og snart skal se igen. Fordi samtlige forældre i vores familie åbenbart har valgt at reproducere om sommeren.

Sidste år var noget lort. Jeg kunne næsten ikke være i dagen, fordi alt var så hårdt og dramatisk og sørgeligt.

Men i år kunne jeg sådan set godt fylde skåle med chips og isklumper, stille vodka på køl og svøbe min krop i noget glitrende bling bling.

Jeg gider bare ikke.

Trænger mere til noget afslappet kniv og gaffel, med de tre bedste i mit liv.

Og til at komme i seng i ordentlig tid, for der er jo også en dag i morgen.

Sagde den gamle dame, og puttede sig bag en mur af labre gaver.

image
Fødselsdagssko.

wpid-IMG_20130309_144113.jpg

Fødselsdagschokolade.

wpid-IMG_20130309_164249_1_1.jpg

Mere fødselsdagschokolade.

wpid-IMG_20130309_173419.jpg

Fødselsdagsparfume.

Der er en første gang for så meget

Og i dag er det så første gang at Sankt N ikke er hjemme på sin fødselsdag, fordi han skal passe sin efterskole. Det er mindre mærkeligt end jeg regnede med at det ville være. Måske fordi vi fejrede ham i søndags, komplet med madorgie, kage, gæster og sang.

image

Og selvfølgelig også fordi vi ved, at han faktisk har haft en udmærket dag, i dag.

Men sikkert også fordi vi trods alt har prøvet det før, da Semi-voksen tog på lejrskole på en fødselsdag, og lod os andre tilbage med truthorn og hejst flag.

Vi sidder ikke og græder eller noget, konstaterer bare, at sådan er det.

Vores børn bliver voksne.

Vi mister råderetten over dem.

Og det er faktisk helt som det skal være.

Jeg har ikke tid til at blogge…

image

…fordi jeg hakker og snitter og bager og rubber og smider om mig med så meget god madkarma, at jeg er nødt til at støvsuge køkkengulvet bagefter. Om få uger er det mig der har fødselsdag, og hvis jeg er heldig, så er der nogen der finder på at invitere mig ud eller giver mig en svinerblæret gave. Man har da lov at håbe, ikke sandt.

Dagens hurra

I dag fylder Semivoksen 19. Og ja, jeg har før stenet over hvor tiden dog blev af.

Vi har en gensidig aftale om at han skal flytte hjemmefra en dag. Og jeg syntes lige så godt han kunne tage forskud på nogle af de opgaver der hører til i voksenlivet. F.eks. at være vært ved egen fødselsdag. Derfor sagde jeg for nogle uger siden, at han var velkommen til at holde sin fødselsdag herhjemme, men han skulle selv invitere, selv handle og selv lave maden. Den tog han på sig uden den store tøven, i smukt samarbejde med Lovely Velcro.

De overholdt budgettet og slæbte poser med indkøb hjem i det mest nederen regnvejr. Uden at pive mere end vi andre ville gøre. Hele aftenen rodede vi rundt i køkkenet. Jeg havde vundet en lille enterprise med nogle brownies, og det kunne jeg sagtens bruge som undskyldning for at være et svin ud over hele køkkenet. Også fordi jeg lige så godt lige kunne lave noget rugbrød, og hey! Hvad med nogle kanelsnurrer til morgenmaden, ville det ikke bare være perfekt? Men resten af tiden blev der hakket og braset og fløjtet og hygget.

Og det var godt at jeg skulle på arbejde i formiddag. Så kunne jeg nemlig ikke komme til at blande mig, hvilket ellers snildt ville være sket. Da jeg kom hjem, en halv time før gæsterne, var bordet dækket og alle saucer, dipper og relisher stod klar i fine skåle. Jeg skiftede bare tøj, duppede lidt pudder i fjæset og gik ind i min stue og var gæst.

Konceptet holdt 100%. Semivoksen fik prøvet værtsrollen af, og vi andre fik set at han kan.

Selvfølgelig kan han. Alt var godt og det hele skal nok gå. Det ved jeg. Nu.

image

Semivoksen hygger med oldemor til sin første fødselsdag. Det var pænt af hende at hun ikke døde i dag.

Spread the rumour – give væktid!

Inden for de næste par uger, så har denne blog sin allerførste fødselsdag.

Og selvom jeg ikke er sådan en giveawayblog til daglig, så skal det altså prøves af. Nu! Derfor er jeg gået i gang med at samle sammen, til en super oplagt Fru Z Gavepakke, som der trækkes lod om, 10. oktober. Okay, der er lang tid til. Men det giver så mange desto flere mulighed for at deltage i legen!!!

Det du skal gøre er, at skrive et par ord til mig i kommentarfeltet til netop det indlæg du lige nu sidder og læser. Om dig. Eller mig. Eller hvad vi har til fælles. Eller noget helt andet. Bare skriv mig et par geniale ord. Så får jeg en af herrerne i familien til at udtrække en vinder af Fru Z Gavepakken, på  bloggens fødselsdag. Som er den 10. oktober 2010. Kl. aften. Nul dut. Vinderen udråbes her på siden, og får samtidig direkte besked. Pr. mail. Først derefter ordner vi alt det praktiske med hvor du bor. Og den slags.

Pakken kommer som minimum til at indholde; En lille bøtte Kusmi Love Tea, et hyggetæppe af en slags, noget chokolade & og et par sokker. Altså en ren hyggepakke til efterårets komme – helt efter mit hoved :)

Så passer jeg lige mine lektier imens.

Nu går det stærkt!

Så er fødselsdagshjemmesiden blevet pudset af en sidste gang, med stor hjælp fra dygtig veninde.

Den første bunke indbydelser er blevet afleveret i postkasser rundt om i byen, i ly af noget sen mandag.

Jeg har fået nørdesnakket med en supersød kaffemand, i en hel, halv time.

En komplet madliste ligger klar, efter et megasavlende madmøde, med lokal madgudinde.

Alle aftalerne med andre folk involveret, er på plads.

Men jeg mangler stadig mit eget tøj, og hele renoveringsafdelingen af ego.

Og der er heller ikke på nogen måde styr på borddækningen endnu.

Så samtlige vågne timer (samtlige!!!) og også nogle af de sovende stunder, cykler fødselsdagen rundt i kroppen på mig, så jeg virkelig skal passe på, at jeg ikke kollapser, eller slår noget ned, inden The Big Day.

Det må MEGET gerne snart blive vejr til at jeg kan løbe igen, det vil være en god og hurtig måde at  få brugt noget overskydende energi. I stedet har vi  fundet noget Wii frem, og så må een jo prøve at smække noget energi i, at lægge tøj sammen.

Og prøve at snakke om andre ting – bare engang imellem :-)