Wuwaaah for voksenfødselsdage

Næsten hver år, lige omkring min fødselsdag, så beslutter jeg at jeg året efter vil fejre mig selv med drinks og gæster til den lyse morgen.

Men når fødselsdagspilen peger i min retning, har vi stadig flødeskum og fællessang i mundvigene efter fejring af virkelig mange familiemedlemmer.

Så de mange timer jeg frivilligt har tilbragt i køkkenet, med fødselsdagsmad, ros, martyrium og ømme ben til følge, står så klart som det nu kan på et intranet uden glidende overgange. I en grad så jeg ikke orker at lave det store trutterut til familie, som jeg lige har set og snart skal se igen. Fordi samtlige forældre i vores familie åbenbart har valgt at reproducere om sommeren.

Sidste år var noget lort. Jeg kunne næsten ikke være i dagen, fordi alt var så hårdt og dramatisk og sørgeligt.

Men i år kunne jeg sådan set godt fylde skåle med chips og isklumper, stille vodka på køl og svøbe min krop i noget glitrende bling bling.

Jeg gider bare ikke.

Trænger mere til noget afslappet kniv og gaffel, med de tre bedste i mit liv.

Og til at komme i seng i ordentlig tid, for der er jo også en dag i morgen.

Sagde den gamle dame, og puttede sig bag en mur af labre gaver.

Fødselsdagssko.

Fødselsdagschokolade.

Mere fødselsdagschokolade.

Fødselsdagsparfume.

Der er en første gang for så meget

Og i dag er det så første gang at Sankt N ikke er hjemme på sin fødselsdag, fordi han skal passe sin efterskole. Det er mindre mærkeligt end jeg regnede med at det ville være. Måske fordi vi fejrede ham i søndags, komplet med madorgie, kage, gæster og sang.

Og selvfølgelig også fordi vi ved, at han faktisk har haft en udmærket dag, i dag.

Men sikkert også fordi vi trods alt har prøvet det før, da Semi-voksen tog på lejrskole på en fødselsdag, og lod os andre tilbage med truthorn og hejst flag.

Vi sidder ikke og græder eller noget, konstaterer bare, at sådan er det.

Vores børn bliver voksne.

Vi mister råderetten over dem.

Og det er faktisk helt som det skal være.

Jeg har ikke tid til at blogge…

…fordi jeg hakker og snitter og bager og rubber og smider om mig med så meget god madkarma, at jeg er nødt til at støvsuge køkkengulvet bagefter. Om få uger er det mig der har fødselsdag, og hvis jeg er heldig, så er der nogen der finder på at invitere mig ud eller giver mig en svinerblæret gave. Man har da lov at håbe, ikke sandt.

Dagens hurra

I dag fylder Semivoksen 19. Og ja, jeg har før stenet over hvor tiden dog blev af.

Vi har en gensidig aftale om at han skal flytte hjemmefra en dag. Og jeg syntes lige så godt han kunne tage forskud på nogle af de opgaver der hører til i voksenlivet. F.eks. at være vært ved egen fødselsdag. Derfor sagde jeg for nogle uger siden, at han var velkommen til at holde sin fødselsdag herhjemme, men han skulle selv invitere, selv handle og selv lave maden. Den tog han på sig uden den store tøven, i smukt samarbejde med Lovely Velcro.

De overholdt budgettet og slæbte poser med indkøb hjem i det mest nederen regnvejr. Uden at pive mere end vi andre ville gøre. Hele aftenen rodede vi rundt i køkkenet. Jeg havde vundet en lille enterprise med nogle brownies, og det kunne jeg sagtens bruge som undskyldning for at være et svin ud over hele køkkenet. Også fordi jeg lige så godt lige kunne lave noget rugbrød, og hey! Hvad med nogle kanelsnurrer til morgenmaden, ville det ikke bare være perfekt? Men resten af tiden blev der hakket og braset og fløjtet og hygget.

Og det var godt at jeg skulle på arbejde i formiddag. Så kunne jeg nemlig ikke komme til at blande mig, hvilket ellers snildt ville være sket. Da jeg kom hjem, en halv time før gæsterne, var bordet dækket og alle saucer, dipper og relisher stod klar i fine skåle. Jeg skiftede bare tøj, duppede lidt pudder i fjæset og gik ind i min stue og var gæst.

Konceptet holdt 100%. Semivoksen fik prøvet værtsrollen af, og vi andre fik set at han kan.

Selvfølgelig kan han. Alt var godt og det hele skal nok gå. Det ved jeg. Nu.

Semivoksen hygger med oldemor til sin første fødselsdag. Det var pænt af hende at hun ikke døde i dag.

Spread the rumour – give væktid!

Inden for de næste par uger, så har denne blog sin allerførste fødselsdag.

Og selvom jeg ikke er sådan en giveawayblog til daglig, så skal det altså prøves af. Nu! Derfor er jeg gået i gang med at samle sammen, til en super oplagt Fru Z Gavepakke, som der trækkes lod om, 10. oktober. Okay, der er lang tid til. Men det giver så mange desto flere mulighed for at deltage i legen!!!

Det du skal gøre er, at skrive et par ord til mig i kommentarfeltet til netop det indlæg du lige nu sidder og læser. Om dig. Eller mig. Eller hvad vi har til fælles. Eller noget helt andet. Bare skriv mig et par geniale ord. Så får jeg en af herrerne i familien til at udtrække en vinder af Fru Z Gavepakken, på  bloggens fødselsdag. Som er den 10. oktober 2010. Kl. aften. Nul dut. Vinderen udråbes her på siden, og får samtidig direkte besked. Pr. mail. Først derefter ordner vi alt det praktiske med hvor du bor. Og den slags.

Pakken kommer som minimum til at indholde; En lille bøtte Kusmi Love Tea, et hyggetæppe af en slags, noget chokolade & og et par sokker. Altså en ren hyggepakke til efterårets komme – helt efter mit hoved

Så passer jeg lige mine lektier imens.

Nu går det stærkt!

Så er fødselsdagshjemmesiden blevet pudset af en sidste gang, med stor hjælp fra dygtig veninde.

Den første bunke indbydelser er blevet afleveret i postkasser rundt om i byen, i ly af noget sen mandag.

Jeg har fået nørdesnakket med en supersød kaffemand, i en hel, halv time.

En komplet madliste ligger klar, efter et megasavlende madmøde, med lokal madgudinde.

Alle aftalerne med andre folk involveret, er på plads.

Men jeg mangler stadig mit eget tøj, og hele renoveringsafdelingen af ego.

Og der er heller ikke på nogen måde styr på borddækningen endnu.

Så samtlige vågne timer (samtlige!!!) og også nogle af de sovende stunder, cykler fødselsdagen rundt i kroppen på mig, så jeg virkelig skal passe på, at jeg ikke kollapser, eller slår noget ned, inden The Big Day.

Det må MEGET gerne snart blive vejr til at jeg kan løbe igen, det vil være en god og hurtig måde at  få brugt noget overskydende energi. I stedet har vi  fundet noget Wii frem, og så må een jo prøve at smække noget energi i, at lægge tøj sammen.

Og prøve at snakke om andre ting – bare engang imellem