I showbiz bliver man ikke syg

Da jeg vågnede var min pande helt rynket sammen på sådan en vred måde og jeg havde både kvalme og ondt i øret. Og det eneste der kværnede rundt i mit hoved, mens jeg børstede tænder og overfladisk ryddede op omkring mig, var Lina Rafns hårde konstatering fra fredagens X-Faktor; i showbiz er der ikke tid til at være syg. Fotografen fra Aller, havde sikkert også allerede pakket bilen og var på vej, så jeg tænkte at jeg hellere måtte lade være med at brække mig eller implodere i det der øre.

Jeg havde det som Søs Egelind i Den Eneste Ene, lige inden Hella Joof skulle komme på hjemmebesøg for at godkende hende og Niels Olsen til adoption. Jeg gik febrilsk og fjernede alle spor af levet hverdag, puffede puder, glattede tæpper og gemte både strygebræt, brugte kopper og tandbørster af vejen, mens jeg hyperventilerede en lille bitte smule og forsøgte at sætte mig selv i scene som cool og afslappet blogger slash forfatter.

Det lykkedes aldrig rigtigt.

Håret sad naturligvis ikke særlig fedt og make-uppen kunne friskt have siddet mere skarpt i skabet, men garderoben var på plads og katten lå dekorativt i en ret hvid sofa, da fotografen dukkede op med en masse grej i favnen. Hun var både sød og sjov og fuld af god energi og jeg var næsten ved at glemme hvor forfærdeligt jeg har det med at få taget billeder, fordi hun var så hyggelig og grinede af mine nerver. Altså, på den rare måde.

Men det sjoveste var alligevel, da hun skulle tage billeder af ting som skulle symbolisere mine bloggerier. Ja, især dem om Old Man, men også noget med drengene, løbesko og kage. Og kattene og et fint kort fra Hr. R.

wpid-IMG_20140211_112427.jpg

Og lige præcis kagen var virkelig fotogen og smagte faktisk også ret godt. Jeg lavede den til Hr. R, som havde fødselsdag i går, så selvom det faktisk kunne have lignet mig at bage en kage, bare sådan fordi der kom fotograf, så var det altså bare rester. Pæne, smagfulde rester.

wpid-IMG_20140211_121906.jpg

Fudgekage fra kogebogen “vild med chokolade”

(Det her er rigtig meget til dig, Miss Blogsbjerg!)

Kage:

150 gram smør

2 æg

2 1/4 dl sukker

1 tsk vanillesukker

1 spsk kold kaffe

1 ½ dl hvedemel

1 tsk bagepulver

Fudge:

100 gram mørk chokolade

1 ½ dl piskefløde

1 ½ dl sukker

2 spsk lys sirup

75 gram stuetemperatur smør

Sæt ovnen på 175 grader. Smør en springform, smelt smørret i en lille gryde. Rør æg, sukker og vanillesukker godt sammen. Tilsæt kaffen. Sigt mel, kakao og bagepulver og vend det rundt i dejen. Rør til sidst det smeltede smør i. Fordel dejen jævnt i formen og sæt den midt i ovnen. Bages i ca. 20 minutter. Tag kagen ud og lad den køle af.

Hak chokoladen. Kom den i en lille gryde sammen med fløde, sukker og sirup. Lad det koge, til blandingen bliver tyk og blank. Rør hele tiden, så det ikke brænder på bunden. Tag gryden af varmen, og rør smørret i. Lad fudgen køle lidt af, så bliver den tykkere.

Hæld fudgen over chokoladebunden og smør den ud med en paletkniv. Lad den køle af. Vigtigt! Lad kagen køle af i ca. 5 timer eller til næste dag i køleskabet.

Gør evt. som jeg og pynt kagen med frysetørrede hindbær. Det er pænt og smager godt!

Nå ja, såvel kvalmen som ørepinen forsvandt selvfølgelig helt af sig selv og selvom jeg beholdt det fine tøj på, da jeg efterfølgende tog på job, så var der ikke en kæft der opdagede hvor fin jeg egentlig var.

Så rock´n roll er mit liv.

På en regnvejrsdag i februar.

Orgastisk smørlam

image

Vi havde et lille hængeparti fra ferien, hvor vi ellers havde aftalt at kaste os ud i at lave noget mad, som vi kun har smagt på indiske restauranter. Problemet var bare, at der skulle bruges krydderier så eksotiske, at de ikke var til at drive op, her i Vandkantsdanmark.
Så de skulle bestilles på nettet, fra en butik i multi-kulti Lyngby. Og da pakken kom var det grillvejr, og da den vildeste tropehede havde lagt sig, var ferien forbi.

Butterlamb er ikke en ret man lige smækker sammen sådan en tirsdag aften, kvart i sulten. Der skal hakkes, måles af, marineres og koges i timevis. Et oplagt weekendprojekt, med andre ord. Men lørdag var vi til vejfest med Det Grå Guld, så søndag måtte blive dagen.

Det krævede ikke de store læsekundskaber at opdage, at retten ikke kun hedder Butter Lamb fordi kødet smelter i munden. Næe, udover de mange eksotiske krydderier, så er kødet smovset ind i så mange mejeriprodukter, at Arla må have aktier i den opskrift. Og det er de fede af slagsen, vel at mærke. Altså produkterne.

Det var meningen at det skulle have været et fælles madlavningsprojekt for Hr. R. og undertegnede, og det kunne have været virkelig hyggeligt. Men der var et vejfesttelt der skulle pilles ned (skalviikkeogsåligehaveenbajerjodeterdadetviskalhaha), kaffe der skulle drikkes, jordbærkage der skulle hentes, brandbil der skulle køres, en ekstra tandbørstning, en formiddagsbarbering og lidt støvsugning. Men jo, han rørte faktisk i en gryde på et tidspunkt og skar to terninger af lammekøllen.

Resten af maden lavede jeg. Og en masse andet, som jeg ikke skal trætte dig med her, jeg kan bare se at det ser ud som om Hr. R. piskede rundt hele dagen, mens jeg stod og fedtede med en opskrift på nettet. Og sådan synes jeg egentlig ikke helt at det var.

Never mind, man skal vel ikke være smålig.

Men i hvert fald. Da jeg fik skovlet en skefuld af det lækre kød op i munden – bare for at teste om det overhovedet smagte af noget – kom jeg med udbrud der snildt kunne have fået de nærmeste naboer til at tro at jeg var i gang med noget meget privat. Det smagte virkelig, virkelig godt, og kødet smeltede faktisk op mod ganen, uden det store tyggeri involveret.

Vi har nu et imponerende lager af kardemommekapsler, bukkehornsfrø og andre herligheder, som jeg ikke aner hvad man ellers kan bruge til. Så jeg tænker at vi laver retten igen en gang.

Eller tre.

Jeg googlede mig til en vilkårlig opskrift her – og fulgte den faktisk til punkt og prikke. Krydderierne bestilte jeg her.

Ferieudfordringen

Jeg er netop startet på tre ugers ferie, hvoraf jeg skal holde de to sådan cirka alene. Det vil sige, resten af familien kan måske nok forventes at være i nærheden, men de arbejder med at servicere byens mange turister, mens jeg kan ligge i hængekøjen og læse krimier dagen lang.

Fra kogebogen "Funky Hverdagsmad" Politikens Forlag,

Fra kogebogen “Funky Hverdagsmad” Politikens Forlag,

Og da jeg derfor kan regne med at have madtjansen det meste af tiden, hvilket sådan set er fair nok, så har jeg givet mig selv en udfordring, i hvert fald her i den første ferieuge: hver dag skal jeg afprøve en ny ret, som jeg ikke har lavet før. I hvert fald ikke på den måde.

Idéen kom, da jeg faldt over kogebogen “Funky Hverdagsmad” af Charlotte Guéniau og Carsten Kyster. Den er fuld af fine opskrifter og jeg havde lyst til at afprøve rigtig mange af dem. Men hvornår har man tid til den slags? I ferien, såmænd…

Udover at jeg nu har fyldt fryseren med basic bolognese, som kan spiffes op til lidt af hvert, blandet et sesamdrys til at drysse over det ene og det andet, og blendet citron og ingefær til en laber olie, så har jeg også lavet aftensmad. I dag. Efter selvsamme kogebog.

Pirogger med marokkansk-inspireret fyld. I opskriften står der, at man skal bruge butterdej, men det matcher skidt med den slanke linje jeg efterstræber så kraftigt, så jeg lavede en pirogdej, som jeg fandt opskriften på ovre hos foodfanatic.

Nu bestyrer jeg ikke ligefrem en madblog og det er der mange gode grunde til. Blandt andet at jeg synes det er kedeligt at skrive opskrifter af. Men hvis vi siger at du allerede har en grundopskrift på en helt simpel kødsovs, med lidt løg, flåede tomater, gulerødder og hvidløg, så kan vi tage den derfra.

Du dræner nu en dåse kikærter for vand og smider dem på en varm pande med en spiseskefuld spidskommen og to spiseskefulde kanel. Når det er blevet lækkerlunt, smider du din ordinære kødsovs i blandingen og varmer hele herligheden op. Så tilsætter du 100 gram frisk spinat og to teskefulde harissa. Hvis du ligesom jeg er fuldstændig blank på, hvad harissa er, så er det en chilipasta. Jeg havde noget andet chilihalløj i køleskabet, som jeg brugte i stedet, men jeg var måske liiiige gavmild nok med det stærke islæt. Bevares, den slags er en smagssag.

Nåhm, lad kødsovsen stå og slappe lidt af, væk fra varmen, mens du ruller din hjemmelavede eller hjemmekøbte dej ud i små runde eller firkantede fætre. På hvert stykke dej smækkes en gavmild skefuld kødsovs og pakken lukkes nænsomt om hele herligheden. Lav lukkemærker med en gaffel eller sno dejen, hvad som helst, bare du lukker pakkerne hermetisk.

Så skal der pensles med æg og drysses med et eller andet pænt fra køkkenskabet. Jeg havde mit sesamdrys, i opskriften foreslå de hel spidskommen.

Min udgave af pirogger med marokkansk inspireret fyld.

Min udgave af pirogger med marokkansk inspireret fyld. Balabing!

Pakkerne bages små 15 minutter i en 200 grader varm ovn, og igen er det en god idé at lade dem tage en slapper væk fra varmen, mens yoghurt hældes i en lille skål og en laber salat anrettes.

Pakkerne kan også bruges til madpakker og jeg skal afgjort lave dem igen.

Dog med mindre chili.

Madglad

Semi-voksen har lige haft fødselsdag, og jeg har indført en regel om, at når man er over atten, så skal man selv være med til at lave sin fødselsdagsmiddag. Helst også selv invitere og den slags. Det er f.eks. ret relevant at lære, at især bedsteforældre sætter pris på at blive inviteret i god tid. Rigtig. god. tid. Så hvorfor ikke øve, mens det stadig er for mors og fars regning.

Lidt af en guru

Lidt af en guru her hos os

Nåhm, Semi og jeg deler fornøjelsen ved at kigge på madprogrammer og i kogebøger. Vi har set rigtig meget Jamie Oliver sammen, savlet over de labre retter og sat uendeligt mange æselører i samtlige Jamie-kogebøger i beholdningen. Det pudsige er, at vi falder for vidt forskellige retter. Hvor jeg altid lige stopper når jeg uh! ser en kageopskrift i en hvilken som helst kogebog, så falder Semi for sydstatsretter af enhver slags. Jambalaya er således en hofret og jeg elsker når han, som en anden Big Mama fra Sydstaterne svinger en kæmpegrydefuld af den på bordet, som han gjorde på sin fødselsdag. Med en mor-venlig specialportion til mig, uden rejer. (snak lige om roller der er vendt på hovedet her).

Da vi naturligvis også skulle have særlig herlig morgenmad,  så jeg straks så en oplagt mulighed for at smække noget kanelsnurrer på bordet, mens Semi havde fundet en opskrift på morgenmadstortillas, som jeg aldrig har vidt mærke i, selvom jeg har kigget i den samme bog masser af gange. De var vildt gode og vi snakkede om, at de garanteret også ville være et hit til at heale tømmermænd..

Røræg med hakkede forårsløg, lagt i en lun tortilla med hakkede tomater, limemarinerede avocado, evt. hakket chili, chilisovs af ønskelig kaliber samt masser af friskrevet ost. Volia.

Når Semivoksen flytter hjemmefra, så ved jeg godt at nogle af kogebøgerne rykker med. Det har jeg nemlig selv givet grønt lys for. Men det er også okay, så længe jeg får lov at komme til mad indimellem.

Frejdig fridag

Jeg har haft en af de der fridage, hvor alt bare er gået op i en højere enhed. Pakker med posten, blomster på sms, bagt, foræret væk, modtaget, lavet en laber kartoffelpizza med ramsløg (mmmm!) og ikke mindst fået skrevet rigtig, rigtig meget, på det der skulle skrives på.

Måske er det fordi jeg er blevet sparet ud af klummeriet, så jeg rent mentalt har fået plads til det vigtigste skriveri lige nu.

Fik jeg sagt at jeg fik bagt?

Åh jo. Og smidt billeder af det blærede bagværk på Instagram. The place to be, hvis du spørger mig. Der er herrehyggeligt.

Nå, men jeg lovede en opskrift på de der snurrer, og den kan du se ved at trykke her.

Livet er godt, ing?

Vandmelonsalat med det sødeste twist

Jeg kan se at der igen i år er en del som ryger ind på bloggen, fordi de søger på vandmelonsalat med feta. Den er også god, men i år serveres den på anden vis her i huset. For jeg har set i en eller anden kogebog, at man kan supplere den sprøde melon med stykker af sød, moden mango.

Og det var sådan set bare lige et tip som jeg ikke var for nærig til at dele.

Agurk er det nye – megafråderen!

Dette er ikke en madblog.

Men til andre, der måske kunne have lyst til at beværte gæster, med en moderne lille hapser, så kan jeg kun sige, at det nye smarte er agurk.

Jo, agurk!

Så en opskrift i en ægte kogebog.

Og tænkte, at vi måtte prøve det af.

Det er det de unge vil ha.

Ved jeg.

Nu.

Lad måske være med at købe de allerbilligste nede fra Netto.

De koster kun 3 kroner. 

Men nok mest fordi de er fra Spanien.

Så køb nogle danske, ing?

Man skærer…

..agurkerne i tykke skiver.

Rører flødeost efter eget valg, så den bliver blød og cremet. 

Vi napsede en hvidløgs-en-af-slagsen.

Top agurkeskiverne med osten.

Så kommer det finurlige..

Hver agurkeostehapser toppes med en fiks lille grovchip.

Megafråderen!!!

Har desværre ikke billeder af den labre & meget populære hapser.

Men af så meget andet.

Festmad.

Og nej, heller ikke fodboldkampen, hvor alle vennerne spíllede. 

I bar overkrop…

This slideshow requires JavaScript.

 

Labre overspringshandlinger

image

image

image

Havde egentlig forestillet mig, at når påskeferien var slut, så var jeg mere eller mindre færdig med den der eksamensopgave, som skal afleveres om små 2 uger. Men der kommer hele tiden noget i vejen.

Vejret. Fx. Når nu der mærkeligt nok ikke er nogen der har opfundet en (billig) bærbar med en skærm man rent faktisk kan læse hvis man sidder ude i vejret, så kan jeg overhovedet ikke arbejde med, at det er så skidefantastisk. Det der vejr. For så gider jeg jo ikke at sidde inde i stuen og skrive, vel. Mens naboerne smider fleecerne, og kører på planteskolen. Og råber hurraaaa!!! så ingen kan være i tvivl om, at nogen har fødselsdag. Inde ved siden af.

Så der skal ikke så meget til. For at jeg finder på vildt meget sjovere ting at lave, end opgaven. Løb. fx.

Og det skal vi også lige have snakket om.

Men måske på et andet tidspunkt.

For jeg fatter ikke, hvorfor det egentlig ikke er nær så sjovt som det på en måde lidt var sidste år. Helt ærligt. Jeg kan overhovedet ikke smile undervejs. Kan faktisk dårligt løbe 2 meter uden at slæbe både røv og lunger efter mig resten af vejen. Som var det to sukkerkolde unger i Netto, klokken kvart i spisetid. Helt umulige og ugidelige.

Anyways. Det var de der kager vi kom fra. 

Vi skal til sådan noget påsketamtam senere på ugen. Med kage. Og min kloge søn syntes jo nok, at min kageplan lød så avanceret, at jeg nok hellere blev nødt til at lave et prøvebag. Og det er så hermed gjort.

Smagte dejligt.

Og må jeg selv have lov at være den første til at sige, at det nok ikke ligefrem motiverer min røv til at løbe forrest, næste gang jeg snører løbeskoene. Sådan et labert prøvebag. Hvilket er en del af årsagen til, at jeg  har meldt mig og min røv  til en to timers zumba event.

2 timers røvrysten.

Ja, jeg skal nok nå at blive træt af sydamerikanske rytmer.

Skal i det hele taget nok nå at blive træt.

Så i morgen bliver der nok heller ikke gjort så meget ved opgaven.

Jæij.