Nogen gange er man nødt til at overbevise sig selv om, at man overhovedet ikke er syg. Når man fx har en aftale, som man har glædet sig til. Meget længe.
Takket være Otrivin, Kleenex og Ipren blev vi alligevel klar. Mig og min mindst lige så snottede buddy. Klar til at indtage Rungsted. På sødeste vis. Vi skulle bare lige proviantere lidt hostedæmpende midler fra den lokale Superbest.
Det viste sig at være et kulturchok af de store.
Vi var dårligt kommet ind af døren, før jeg troede aat jeg så gode gamle Mærsk stå og svinge med en indkøbskurv. Det viste sig ikke at være ham.
I min lokale Brugs, er der ikke fuglekvidder i frugt & grøntafdelingen. Det var der her.
Man har ikke mulighed for at presse sin egen friske juice. Det kunne man her.
Man kan ikke tanke lækre olivenolier og balsamico. Det kunne man her.
Man kan ikke købe friske løse rejer efter vægt. Eller friske fisk i det hele taget. Det kunne man her.
Man kan ikke blande sin egen salat fra en frisk buffet. Det kunne man her.
Og der kører ikke et juleltog rundt under loftet. Det gjorde der fanme også her!
Vi gik rundt med åben mund og ponypper. Storfnisede så vi var tæt på buksetis. Helt ærligt. Det var simpelthen så absurd. Vi følte os pænt meget provinsuella.
Vi delte nogle dåsecolaer ude på gaden, mens vi prøvede at stramme kysen. Bare en anelse. Man gider jo ikke på forhånd være dem de andre bliver trætte af. Fordi man ikke kan lade være med at fnise. Men helt ærligt; fuglefløjt og Mærskkloner. Og løse rejer! What to do?
Nå. Vi gik ind i kagebutikken. Hilste pænt på de andre, og smed vores jakker. Var omhyggelige med ikke at få øjenkontakt. Der var også et barn til stede. Du ved. Og de andre virkede så alvorlige.
Bænket om et par store borde, midt i forretningen, sad vi foran hver vores skærebræt, med en pose blandede marcipanklodser i en pose. Og noget værktøj. Og der var meget hurtigt dømt ro og koncentration.
10 voksne damer, og en enkelt meget stille dreng, fulgte underviserens enkle anvisninger, og arbejdede sig roligt gennem de nøje afmålte doser marcipan. Til lyden af en hårdtarbejdede printer. Og noget radio fra baglokalet.
Vi kendte ikke hinanden. Men det kom vi på en måde til, da det var tid til at dyppe figurerne i chokolade. Lidt ligesom med lejrbål. Bare med marcipanfigurer på gafler, i stedet for pølser på spyd. Man kommer jo til at bande, når man taber de håndrullede figurer ned i den tykke, umedgørlige hvide chokolade. Præcis som man ville gøre, hvis man tabte sit snobrød ned i asken. Det er så skidebesværligt, jo.
Og så blev vi jo nødt til at fnise igen. Og grine. Og drille. En lille bitte smule. Men vi var alle lige gode om det. Altså os der sad i den sjove ende. Ikke hende der sad i nørdenenden og tog noter. Hun grinede ikke så meget. Selvom hendes figurer blev ret sjove. Vi fik tid til at drikke en enkelt kop. Og vi vaskede hænder ret så meget. Og vi så de fine figurer tage form. En efter en. Helt fantastisk. Saligt. Afslappende. Totally zen.
Nogen får ro af yoga. Jeg får det af at bage. Og konfekte.
I sommers løb jeg Alt for Damerne løb. Det var en dejlig gave. En gave der viste, hvem jeg godt gad være.
I dag lærte jeg nye konfekttrick. Det var en dejlig gave. En gave der viste hvem jeg rent faktisk er.
Stolt som bare fanden, trods 3 biers bøvede ansigtsudtryk 
Bagerst nougat med ristede mandelsplitter, Baileyskugler vendt i kakao, de røde uhyrer i midten skulle forestille at være nissehuer, ved siden af er de såkaldte fuglereder, og forrest de fantastiske bier, lavet af marcipan med appelsinsirup. Og nå ja. De hvide bjergtoppe til venstre var herresvære at dække med den hvide chokolade. Et helvede, siger jeg bare!
Lærerens blær - tjek lige det juletræ main, hurra for saks og flormelis!!
Og undskyld forresten den shakede billedkvalitet. Jeg havde ikke fået aftensmad..
)
Jeg droppede skoven, og hentede kantareller ovre i Brugsen. Dem svitsede jeg på panden, med lidt hakket rødløg. Så røg der et par skiver gris i. Altså sådan nogle medaljoner. Whatever. Havde vel ret beset ikke været nødvendigt. Men jeg har en kødglad flok om bordet. Smed lidt strimlet bacon ombord i panden. Og et ordentligt skvæt hvidvin.
