Nutidens unge og andre tiders unge

Det var måske fordi Semi´s venner kiggede lidt medlidende på os, da vi mødte dem foran en udendørs sommerkoncert i vandkantsdanmark. Som om vi stod og glædede os til en Kandis-koncert, eller noget andet gammelt.

Jeg fik en pludselig trang til at gøre mine ungdomsidoler lidt mere rock n´roll og fortalte Nutidens Unge om min første (og eneste, bevares) hash-oplevelse.

Det var til en TV2 koncert i midten af firserne, jeg mødte min venindes eks og han spurgte om jeg ville ryge noget af det sjove med ham. Det sagde jeg bare ja til. For dengang han stadig var sammen med min veninde, havde han også fristet med noget der skulle forestille at være hash. Og det havde ingen effekt, what so ever.

Han havde tilsyneladende handlet et andet sted denne gang, for resten af aftenen havde jeg Steffen Brandt helt oppe i mit ansigt, selvom jeg stod ret langt tilbage.

- wouw, er TV2 virkelig så gamle?!

Alderskortet svirpede hen over mit gamle ansigt, og jeg sparkede ud efter den unge mands knæ, mens han grinende prøvede at trække i land.

Men så kiggede jeg rundt på de andre koncertgæster, som forventningsfuldt trippede rundt under de sorte skyer og ventede på de gamle drenge. Gennemsnitsalderen var høj og der var meget gråt hår under paraplyerne.

Drengene cyklede videre, for at købe koldskål.

Mens de voksne havde en fest under den flotteste regnbue.

1005406_10200539961114586_1139633111_n

 

 

 

 

Hvorhardugåettilsmalltalkogsynesduselvatdetkørerfordig?

Jeg havde fortrængt hvordan hun var. 

Men dårligt havde jeg smidt pølsefingrene op på bordet foran hende, før hun hjalp min hukommelse på vej.

Nåmenhvadlaverdusåharduferie? Hvorarbejderduhenneerdugladfordet? Læserdusåmangebøgerhvadlæserdu? Hardunogenbørnhvorgamleerde? Hvadsåvilhanboibyenskalhanboaleneellersammenmedenkammerat? Nåsammenmedenkærestehvadlaverhunsåoghvadlaverhan?

I dag fandt jeg, helt tilfældigt, en måde at stoppe hendes byge af spørgsmål på. Jeg spurgte nemlig om hun selv læste og det gjorde hun faktisk. Men kun fantasy. Og mens mine negle blev orange med et lille strejf af glimmerish, remsede hun samtlige bøger op for mig, som hun havde læst inden for de sidste år.

Det var mange.

Alderskortet igen-igen-igen

Det så ud som om hun havde en streg af farvet creme på kinden. Det var lidt svært at afgøre om det var en fashion ting, eller bare en vildfaren fingers spor, efter cremedemo med en kunde. Men vi befandt os, trods alt, i en parfumeafdeling i et nydeligt stormagasin. Så der var næppe tale om et high fashion, first-mover, make-up statement, som dem man ser på catwalken.

Og nu er vi nogen der har visse issues med synet, så min loge-hommie og jeg skulle ret tæt på, før vi så at det var et lille hudfarvet plaster, som skæmmede det ellers perfekt sminkede ansigt. Og da havde hun allerede spurgt til det, min loge-hommie. Også fordi vi efterhånden  er der hvor vi har erfaret, at diskretion ikke kan måle sig med taknemmeligheden, når man får at vide at der hænger bussemænd, spinat, mascaraklatter eller lange skæg ud af ansigtet. Eller striber af vildfaren creme på kinden.

Den unge kvinde tog sig straks til plasteret, lænede sig konspiratorisk ind over disken, sænkede stemmelejet en anelse, og fortalte at hun dagen før havde fået fjernet en skønhedsplet, og var blevet syet med otte sting. Otte!!

Det havde været en skrækkelig oplevelse, og kinden strammede noget så forfærdeligt, så hun måtte passe på ikke at komme til at grine, for så strammede det bare endnu mere. En effekt som vi så naturligvis kom til at afstedkomme, i et kluntet forsøg på at undgå det. Og så grinede hun, mens hun holdt en hånd let henover de blanke læber, for at forsøge at holde igen.

Hun var høj og slank, med bevægelser og sprog der ville have gjort spørgsmål om hendes seksualitet indiskutable, hvis hun havde været en mand. De store, perfekt malede øjne blinkede dramatisk, mens hun fortalte hvordan hun simpelthen havde rystet over hele kroppen, mens lægen forsøgte at få hende til at slappe af. Og på spørgsmålet om hvordan stingene så skulle fjernes, blev øjnene om muligt endnu større, og de lange, slanke hænder blafrede som nervøse fugle foran hendes ansigt. For stingene forsvandt ikke af sig selv, men skulle fjernes af lægen, og hun var simpelthen sååå nervøs, for hendes mor sagde, at de sidste sting var de værste, som altid gjorde mest ondt.

Midt i det hele spurgte en af hendes kolleger bag disken diskret, om der var noget galt. Og først da, fik hun åbenbart historien om de otte forfærdelige sting. Hvilket faktisk fik kollegaen til at rulle indiskret med øjnene, inden hun gled ind i arbejdsrutinerne igen.

Nå ja, bevares. Måske kan en drama-queen af en kollega godt blive en belastning i længden, men moderomsorg og alderskort kom straks i spil på vores side af disken, da vi overgik hinanden i forsikringer om, at det vitterligt ikke gjorde ondt at få fjernet sting. Måske en lidt sær følelse, men ikke noget der gjorde ondt. Virkelig. Og min loge-hommie understregede at man a-l-d-r-i-g skal stole på mødre, især ikke når de siger sådan noget pjat.

Så meget for mødre-solidaritet.

Men det havde den ønskede effekt på den unge, smukke mynde, med den stramme sorte hestehale, de store, plirrende, brune øjne og de lange, elegante lemmer.

- Ihh, tusind tak, I har bare beroliget mig, virkelig, virkelig meget, jeg har været sååå nervøs! Hvor er I søøøde! Taak!

Da vi gik fra disken, med vores nyindkøbte neglelakker, sendte vi hinanden det der indforståede smil, som sagde alt det der med oh my god en sjov type, men hvor var hun også sød og gad vide hvad det er for en type mor, der har brug for at skræmme sin datter, er moren mon samme type som sin datter eller lige præcis modsat og gad vide så meget.

Og så rullede vi med de andre damer op på den etage, hvor tøjet er så dyrt at det er helt absurd, og hvor årets shorts var så korte, at vi faktisk er nogen der er glade for at vi med sindsro kan klare os udenom, blot ved at trække alderskortet.

 

Bye bye Sugar

Siden jeg bestilte tid hos diætisten, har jeg ædt og drukket så mange salt- og sukkerrelaterede fødevareprodukter, at jeg ikke for alvor kan undres over hovedpinen, festfyrværkeriet af ærgerlig teint, trætheden og de andre småskavanker der er sat ind. I et absurd og usædvanlig barnligt/misbrugsagtigt forsøg på at tage afsked med alt der ærgerlige, har jeg formentlig gjort overgangen til minkropermittempelogjegfylderdenkunmedgodeting-tilstanden vanskeligere for mig selv. Som pludselig at ryge 60 smøger i døgnet i en uge, lige op til et rygestopkursus. Eller suge rødvin i sig i absurde mængder, mens toget triller mod Majorgården. Min krop er proppet til randen med dårligdomme, selvom jeg ikke engang nåede at få spist pandekager. Eller drukket nogle store, søde cocktails. I am Toxic.

Jeg har googlet den unge skønhed som klinikken har sat til at få skik på mig. Med mig. I mig. For mig? Hun ser ung ud. Ikke så ung som negledamenpigen, men stadig ung. Åh, jeg håber hun har noget autoritet. Så jeg ikke ender med at sidde og klappe hende på armen. Hun har i hvert fald skrevet nogle kloge ting på nogle kloge hjemmesider. Og i bund og grund ved jeg jo godt hvad jeg skal. Eller.

Mens jeg prøver at huske mig på, at der faktisk nok skal lidt mere til end at svinge dankortet på dyr adresse, og gå fra stedet med lommerne fulde af goodwill, mindes jeg hvor fedt det rent faktisk føles, når kroppen klart melder ud hvad den har brug for, og uden bæven omdanner alt det sunde til brugbar energi.

Jeg har nemlig brug for at blive fuld af energi. Igen.

Så jeg kan komme videre med alt muligt andet.

Alderskortet igen igen igen

Jeg skulle da prøve det der Shelllak. Mega holdbar neglelak. Det skulle jeg nemlig, ja.

For når jeg selv klatter med neglelak, så får jeg som regel smurt det ud over både de flossede negle og de tykke pølsesfingre. Og lortet begynder som regel at skalle allerede på andendagen.

Så en kommende kæresteweekend var pludselig en super oplagt anledning til at afprøve konceptet, i byens wellness-center. Oh yes, center. Salon kan ikke gøre det.

Og det var sådan set en meget sød ung pige der skulle ordne mine negle. I det der…center. Men hun ville gerne smalltalke. Og det gik faktisk lidt trægt. Fordi jeg måske mest havde lyst til bare at sidde og stene. Og glo lidt ud af vinduet. Eller noget andet blankt. Måske fordi jeg havde haft en overordentlig tankevækkende oplevelse få timer tidligere. En virkelig givende voksensnak, med et helt fantastisk menneske. Som jeg stadig funderede over.

Men den gik ikke. For neglepigen ville ikke bare vide hvad farve jeg mon skulle have på mine negle. Nej, hun ville også gerne vide om jeg skulle noget særligt med de negle. Hvor jeg skulle spise, hvad jeg skulle spise, hvad jeg skulle have på, hvilket hotel jeg skulle bo på, hvem jeg skulle afsted sammen med, og alt det der.

Jeg er sjovt nok typen der svarer når jeg bliver spurgt.

Og således fik hun hurtigt styr på, at jeg skulle på kæresteweekend med min mand. Hvilket så heller ikke er en hemmelighed.

Jeg gik engang hos en kosmetolog som også hev alle oplysninger ud af en, når jeg kom for at blive lækker til sådan noget kærestehejs. Og svarede meget bramfrit. Hun kaldte f.eks. kæresteweekender for knaldeture. Men det er så en anden snak.

Den unge neglepige fortsatte med sine spørgsmål, nåhm havde vi måske nogen børn? Jo jo, det har vi.  Ih, så må det da være virkelig skønt at komme lidt væk hjemmefra, hva? Jo. Det er nogle store teenagedrenge. Så måske er det ekstra dejligt med en lille pause, haha. Nå, er de slemme i den alder? Tjoe, de er 16 og 18. Kan du ikke huske hvordan det var?

Mjoe, jeg er 19. Så det kan jeg sådan set godt huske.

Det viste sig at hun endda også boede hjemme, og snart magtede jeg nærmest ikke hendes forsøg på at smalltalke om min kæresteweekend. Så kunne jeg lige så godt have sludret med en af drengenes venner om moden kærlighed. Eller hey, hvorfor ikke om midtvejskrise og menopause, nu vi er i gang? Og da hun begyndte at fable om at mine nyrøde negle ville gøre min mand nyforelsket og få ham til at fri igen og så ville vi ende med at rejse til Hawaii og jeg skal give dig halløj, så stod jeg af.

Og smilede så bredt at mine mundvige var tæt på at sprække. Af bare overbærenhed.

Men så nævnte jeg en fælles bekendt, og fik drejet snakken hen på Medinakoncert og drinks og damesjov.

Og så klarede vi os i mål. Og neglene blev sådan set fine.

Pølsefingre med shellak

Pølsefingre med shellak

Sure, gamle mig

Det er egentlig ikke fordi jeg ellers er sur, men jeg har virkelig set mig træt på en af de unge freshe upcomings på P3.

Ahm, for helvede.

En ting er at hun bruger engelske ordstillinger, som er forkerte på dansk. Det er der så mange der efterhånden gør, ikke at det bliver bedre af det, men stadigvæk.

Meget værre er det vel egentlig, at hun ikke gør det særlig meget i research. Altså på musik. Og de programmer hun sender, handler sådan cirka udelukkende om musik. Og sladder inden for samme genre. Så det burde være hendes spidskompetencer.

Hvilket det så åbenlyst ikke er.

For så vi kunne vi nok undgå at høre på forvrøvlet pis, som at MC Ejnar tjener mega mange Kodapenge på Jul det er Cool.

Hvilket de ikke gjorde, fordi de ikke havde rettighederne til det musikstykke de havde samplet.

Jeg ved ikke hvad kriterierne er, for at blive vikar på P3.

Men mon ikke der findes nogen der er lidt mere spiff end det sikkert vældig flinke tøzbarn?

Alderskortet – igen!

Så trak jeg lige alderskortet. Igen.

Foran hylden med chips, of all places.

Jeg skal til drinksaften, og tænkte at de der ekstra tykke chips og lidt pulverdip godt kunne skabe behørig begejstring, sidst på aftenen.

Kunne bare ikke finde dem. Og hev derfor fat i frisk ung ekspedient, lige omkring de 20. Han kiggede lidt vilkårligt på hylderne, indtil mit spørgsmål åbenlyst nåede frem, og han kom i tanke om, at han faktisk godt vidste hvilke chips jeg havde i tankerne.

- Altsåååår, dem har man ikke kunnet få siden halvfemserne engang…men der er nogle andre her, som er lidt tykkere end de almindelige…og…har du set at vi har tilbud på 4 poser frem til lørdag?

Helt pr. aldersrelateret rekleks lagde jeg min rynkede hånd på hans unge arm.

- Halvfermserne?!

- ja, jeg ved det….det føles som om halvfemserne var i går..

Heldigt for mig, så stod der en mor med barn ved siden af, som jeg lige kunne udveksle et larmende smil med.

Halvfemserne.

Kæreste unge mand.

Dengang gik du jo for fanden selv i sko med velcro, havde klassebamsen med hjem på weekend, og faldt i staver foran Disney sjov, med mælketænderne dybt begravet i Malaco.

Han trak lidt i land. Indrømmede, at det måske ikke var så mange år siden de tykke chips gik ud af produktion. Alligevel. Men i hvert fald et par år. Mente han.

Nåhm, skål for alderskortet. Det må snart være tykt nok til at dyppe i dip uden at knække.

Selvom jeg har svært ved at tro, at man ikke længere kan få de tykke dip-chips.

Udsplattet på en lortedag

Nogle dage er bare som udgangspunkt mere belastende end andre.

Så meget endda, at det overskygger glæden ved at aflevere tidsrøvende eksamensprojekt.

Hvis jeg fortæller, at dagen blandt andet inkluderede besøg hos Anden Aktør, hvor vi skulle snakke aktivering?

Mm. Så ved du godt hvorfor det umuligt kunne være en ømlingsdag.

Og selvom det gik okay.

- vi er her for din skyld, både os, jobcenteret og din fagforening. Ja, det kan man godt glemme nogle gange, men sådan er det faktisk..

Så havde jeg bare behov for at blive aet lidt.

Og hvad er mindre logisk, end så at vælge at besøge en lingeributik, med ønske om at blive målt, øjevurderet, trykket på & hevet i. I et lille prøverum med ret meget spejl. Flæskede overarme og grænseoverskridende blottet overkrop. 

Jeg blev helt sådan pheuw da jeg opdagede en gråhåret ekspedient, med briller og mildt ansigt. Stirrede hende for vildt i ryggen (hun stod langt væk og gemt bag bunker af kasser) indtil hun vendte sig, og kom hen til mig. Før alt for ung dame, med fast barm og glat pande.

Hurra.

For voksen dame.

Som går professionelt til opgaven.

Og godt ved hvad det er for nogle rynker man ikke gider have, på toppen af alt for opskubbet hud med indhold.

Som kender til, at barmen ligesom bare splatter lidt mere ud med årene. Og forstår at finde modeller, der samler og forskønner.

Selvom det tager vildt lang tid.

Og kræver at hun stort set er alle stativer igennem.

Mere end en gang.

Og i flere farver.

Åh jo. Det blev dyrt.

Og nej, jeg havde faktisk ikke råd.

Men hun reddede min dag.

Den gråhårede darling, i den helt ordinære bh-shop.

Og det var ret godt gået.

I går.

Alderskortet – hah!

var lige ude i en anden by for at bytte noget smykke fra mit bugnende gavebord. Det havde en forkert farve. Og så stod jeg i sådan en butik hvor man også kan købe  forlovelsesringe, med vildt rynket pande, og kunne ikke helt overskue det. Hver gang jeg skulle se lidt nærmere på noget, kom den her flinke unge dame rendende med en nøgle, og låste op til herlighederne, mens jeg andægtigt stod og trippede i baggrunden.

Men så fik jeg sagt om nogle øreringe, at de var lige lovlig damede.

- altså, jeg har dem også, jeg synes ikke de er damede!

Hendes ansigt var glat og stramt i forvejen, men det blev lige strammet en meter mere. Mindst. Og jeg ved sjovt nok af ret så egen erfaring, at en vranten ekspedient egentlig ikke giver nogen rigtig god service. 

Så jeg trak alderskortet, lagde en beroligende hånd på hendes arm, lænede mig lidt mormoragtigt ind mod hende, og nærmest hviskede..

- ja ja, men du er jo også så ung – du kan bære det uden at det bliver for meget!

Da balancen således var genoprettet, kunne vi i ro og mag finde nogle brugbare smykker til Fru Z.

Og de var ikke spor damede. :)