Jeg er efterhånden er kommet godt og vel over på den voksne side af 40.
Mine drenge er så store, at de snart forlader reden.
Det prøver jeg at tage pænt.
Min forældre er blevet pensionister, og prøver at finde deres hylde i den tredje alder.
Det prøver jeg også at tage pænt.
Min ungdomskæreste er nu min grånende ægtemand, som jeg kun er få år fra at kunne holde sølvbryllup med.
Og selvom jeg elsker ham, så freaker jeg lidt over lige præcis det.
Nogen gange orker jeg næsten ikke at tænke på, hvor mainstream mit liv rent faktisk er blevet.
Mens jeg stadig går og overvejer hvad jeg skal lave når jeg bliver voksen.
Og så er der alt det der med alder. Og forfald. Og hvad sker der for alle de rynker.
Andre ældes med meget mere ynde end jeg.
Nå.
Men.
Her på bloggen kan du læse om det meste.
Både den banalglade hverdag, og små som store udfald på panikskalaen.
Enjoy.
