Vi tror vi ved så meget

Min tyske mormor døde da jeg var 14. Når jeg er med Hr. R. i Moderlandet, gider han som regel godt futte med på kirkegården, hvor hun ligger blandt andre anonyme i et fredfyldt hjørne. Nogen gange vælter minderne frem og så fortæller jeg ham alverdens ting om mine barndomsferier hos Oma og Opa og det meste ved han godt i forvejen, men han tager det alligevel pænt.

image

Lige meget hvor meget vi måske forsøger at gå direkte til hendes hvilested, så går vi på en tysk kirkegård, som er præget af 2. verdenskrig. Og selv hvis vi ville, kunne vi næppe undgå at lægge mærke til de mange store fællesgrave og mindesmærker, blandt de mere eller mindre bombastiske familiegravsteder på den gamle del af kirkegården. Der er naturligvis masser af faldne soldater. Unge mænd på alder med Semi, som er faldet i en krig hvor de var the bad Guys.

Men også helt almindelige tyskere, som er døde under bombardementer af byen. Række efter række med tyske navne, som ikke alle dækker over nazi-sympatisører, selvom mange naturligvis gør.

Og så tænker jeg, at dem hører man sjældent om. De tyskere som ikke var en del af, men mere lå under for en krig med bombninger, fattigdom og utryghed til følge. Når jeg f.eks ser ungdomsbilleder af mine bedsteforældre fra krigens tid, så ser jeg to radmagre mennesker. Jeg ved de ikke sympatiserede med lederen, men også at de ikke var aktive i noget modstand. De forsøgte blot at overleve på bedste vis og selv da min bror og jeg var blevet en del af deres liv, var de stadig så selvforsynende på køkkenhavefronten, at de aldrig behøvede gå sultne i seng, om så alle byens butikker lukkede.

Mine bedsteforældre var helt almindelige civile tyskere og det kunne lige så godt være dem der havde fået bomber i hovedet.

Lige nu foregår der absurd mange forfærdeligheder rundt om i verden og det diskuteres hvem der er ofre og hvem der tværtimod helt bestemt ikke er. Men jeg er ikke sikker på at man kan se verden så sort hvid.

Eller, det ved jeg at man ikke kan.

Og helt ærligt, så har jeg svært ved at se at man kan vinde en krig.
image

Jeg tog på roadtrip

Efter at have drukket rom uden cola sov jeg varmt og længe og stod op og løb 3 kilometer. Da jeg gispende var tilbage på egen vej fik jeg opsang af genboen som syntes det var alt for varmt.  “Pas nu på dig selv!” skældte hun og vandede sine blomster, mens hun var viklet ind i et håndklæde. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, så tæt bor vi heller ikke på stranden.
Bagboens dagplejebørn havde gang i en ordløs leg der fik dem til at grine så højt at de lige så godt kunne have været på svampe.
Så snakkede jeg med noget kundeservice, købte lightøl og leverpostej,  tog en dukkert,  spiste opvarmet risotto, lavede en madpakke og ventede på Hr. R.

Han var totalt kuk-kuk da han endelig dukkede op fra jobbis, iført to slags tern og i så højt et gear, at han flippede helt ud over en Sun Lolly som var mere åben end han regnede med og derfor splaskede udover alle hans tern. Straks lavede han U-vending og var en dramaqueen og jeg blev sur og sådan var der så meget, selv efter at vi havde været hjemme efter en ren skjorte og jeg havde kylet hans Sun Lolly ad helvedes til.

Men vi tøede heldigvis op begge to. Han før mig, som altid. Og det var jo kedeligt at køre langt i bil, men vi havde nogle af de der colaer med navne på, hans hed Vibeke og min hed Dennis. Så jeg spurgte ind til hvad Vibeke var for en type og fortalte rigtig meget om Dennis, som var tyndhåret og vild med AC/DC. Det var en genial bilferieleg. Syntes (kun) jeg.

Endelig var vi fremme i det tyske moderland, næsten 3 år siden jeg var her sidst og meget har ændret sig. Men der var tysk hip-hop i radioen og mindst lige så varmt som i Danmark og der lugtede lidt af gødning ude på landet. Og der var kold øl og chips og snak til de tyske myg slog sig ned på mig og min tyske familie. Så gik vi i brædderne i en kælder og sov som små sten.

 

Bekymrede mig

Det er jo fedt når vejret er til ferie i egen ferieby og vinen er kold og smilene brede.

Og jeg kan godt finde ud af nyde det, selvom jeg også bekymrer mig.

Om børn der bliver slået ihjel i voksnes krige,  om unge som fucker deres og andres liv op (ikke mine egne 7-9-13), om sygdom og uoverskueligheder som gør livet svært for mine forældre og deres generation.  SKAL det være så tarveligt at blive ældre?

Men som sagt.

De bekymringer holder mig ikke fra at nyde min staycation.

Eller fra at blive sur når nogen smider et kilo sand i mit hjem,  fordelt i sko, møbler, på badeværelsesgulvet og – værst af alt – i min seng.

image

Egentlig holder kattene til ovre på Instagram, men jeg kan ikke slette billedet, som røg på ved en fejl. Og de bekymrer sig i hvert fald ikke om noget som helst. Overhovedet.

Posted in Ikke kategoriseret Tagged

Og jeg har trænet

image

Nogen har haft en fest med hemmeligt at tage en stribe billeder af mig i gang med en personlig variant af de fem tibetanere – suppleret med 30 sekunder planke, 3 kilometer løb og spas med nogle vægte også. Bortset fra løberiet,  som er ondt i sommervarmen, så går det faktisk fint med det der morgenmotion.
Dette var det mindst ærgerlige billede og kan derfor sagtens bruges som en slags bevis.  I hvert fald for at jeg foretager mig noget på en art måtte af en slags

Posted in Ikke kategoriseret

Brugte en masse penge

Alene på dem første ferieuge har jeg cirka brugt en millard kroner. Ikke på is og badebolde, men mere sådan på tøj og møbler. Jeg har f.eks. været i Ikea hele to gange – og det ligger egentlig ikke lige rundt om hjørnet.

Men nu har vi – udover lynlåsposer i alle størrelser, en ny thekop og et par madboxe – nyt havebord med op til flere slags stole omkring, så der både er til ham der vil have rene linjer og hende der mindes retrogamle dage hos farmor.

Og jeg har købt et par bukser fra Cosiness, som jeg har boet i lige siden, grinet af bagboen som skændtes med sin søster, som fanme ikke gad købe ind før turen gik til stranden. “Jeg gider sgu ikke sidde dernede med kaffe og chokolade og jeg skal sgu heller ikke spise dernede!”. “Joe, så køber vi en rulle Mariekiks du kan gnave i!”.

Og jeg har sjasket olie på en højtryksflænset træbænk, undladt mascara i dagevis og slasket omkring på vejen og lavet naboaftaler om kaffe og rom på tirsdag.

Det der ferie bekommer mig indtil videre vel.

image

image

image

Posted in Ikke kategoriseret Tagged ,

Læste en mærkelig bog

image

Det gode ved sådan noget ferie er også, at der er tid til at få læst bøger færdigt,  som det ellers sagtens kunne tage flere uger at komme igennem. F.eks når det er sådan en mærkelig en, som jeg mest er kommet i gang med fordi min mor kender forfatteren og jeg kender hans svigermor og engang var på Malta med hans kone. Da vi var børn.  Ellers ville jeg nok ikke orke at læse om en mand på flere hundrede år, som har en hund der taler flere sprog og er flov over at den spiser lort og snuser andre hunde i røven. Blandt andet.
Underligt nok så følte jeg mig draget af den og købte præmissen om fremtid, borgerkrig og gen-program, selvom jeg stadig ikke er sikker på at jeg forstår den.
Hvis du falder over den og måske kun gider sjatlæse i den, så find historien om grønlænderen hvis arme er for korte til selvmord. Jeg læste den højt for de hjemmeboende i går (også fordi jeg bliver nødt til at øve mig, hvis det skal blive til noget med det der foredrag jo). Og det var ret sjovt at læse det højt hvor sygeplejersken bander over at man bruger så mange penge på at reparere på en stiv grønlænder.
Nåhm nu er jeg færdig med den og har fundet mig en stille og rolig krimi, hvor en gymnasielærer netop har fået smadret kraniet med en hammer.

Posted in Ikke kategoriseret

Se nu der

image

3. feriedag og jeg sidder med hånden i vand. Nåhm, sådan noget olie på en varm pande, der skal man bare være lidt varsom. Det var jeg så ikke. Bliver godt igen.

Posted in Ikke kategoriseret

Halvt fyldt eller halvt tomt ferieglas

Første feriedag startede med den hovedpine der kommer af at købe fadøl på skift, når man er til byfest efter arbejde med L.I.G.A på scenen og festlige damer omkring sig. Det er måske 4. weekend i træk jeg vågner på den måde. Jeg tænker det ikke er så sundt i længden men altid noget at jeg har drukket i selskab med andre.

Som om det ikke var smerte nok, så havde jeg en date med en dame med varm voks.

Og som om det ikke var slemt nok, så blev jeg stukket af et nasty taberdyr på halsen, mens jeg frejdigt cyklede over til hende.

Det blev alligevel en god dag.

Af flere årsager, men ret meget fordi ham den fraflyttede Semi-Voksen overraskende nok lå i vores gæsteseng, fordi noget med en fødselsdag og det var voksen-hyggeligt at snakke med ham og han ved ret meget om pasta i øjeblikket.

Og også fordi jeg vågnede ved at Hr. R. fortalte mig hvor glad han var for at være gift med mig, mens han skovlede mig ind i et dynekram.

Om aftenen fortrød jeg naturligvis at jeg ikke havde ladet mig overtale til at besøge byfesten igen for at opleve Wafande og Pharfar selvom det regnede. Jeg magtede bare ikke mere fadøl.

(Foto lånt fra Facebook)

(Foto lånt fra Facebook)

Men jeg havde bål og pandekager og the og ham der siger at han elsker mig. Og det var godt jeg ikke fik min vilje dengang vi flyttede ind og jeg foreslog at vi rev overdækningen af vores terrasse.

Syg idé.

Fuck regn når man har overdækket terrasse.

Fuck regn.

Nu må du godt kaste op.

 

Posted in Ikke kategoriseret

Jeg møder ham tit

Jeg mødte Old Man i dag.

Ude ved sådan et gårdsalg hvor der godt nok var højt til loftet og halm på gulvet,  men også mulighed for at betale med både Dankort og Mobilepay.
Et sted hvor rockstar-tatoverede hipsterfædre selv plukkede jordbær, sammen med lækker dame og mindst lige så labernuttede førskolebørn med favnen fuld af jordbær i pæne kurve.

Der var tilbud på to bakker jordbær, men jeg valgte at nøjes med en enkelt, (fordi jeg er alene hjemme, men det ragede da ikke nogen).

- så køber jeg den anden bakke,  vi tager to bakker, er det ikke rigtigt?

Lød det fra et sted skråt bag ved mig. På en halmballe sad en nonchalant mand i tresserne, shorts og polo, med et henslængt ben over det andet og et skævt smil til både manden bag disken og mig. 

Han rejste sig roligt og kom over til mig, lagde grinende en arm om min skulder og sagde noget med at vi jo åbenlyst matchede hinanden. 
Jeg havde slet ikke den der klamme fornemmelse af gammel gris på afveje, heller ikke selvom hans cabriolet holdt ude foran og udstillede ham en anelse.

For jeg kendte ham jo.

Eller i hvert fald hans type.

Så jeg jokede med og grinede af den paffe unge fyr bag disken, som tydeligvis følte sig lidt rundbarberet, men på den anden side godt kunne se at det var lidt friskt.

Jeg sluttede af med et “ses i morgen,  samme tid og sted” til min nye ven, som ikke helt kunne stoppe med at grine af egen joke og lidt for længe hang over den, med opfølgende hints til egen originalitet, så den unge mand til sidst lød lidt træt.

Posted in Ikke kategoriseret Tagged

Men hvor er de billeder mon henne??

Jeg plejer at have nogenlunde styr på mine ting.

Praler i hvert fald gerne overfor rodehovedet Hr. R., om at jeg altid kan finde alle mine ting, sådan cirka.

Men jeg aner faktisk ikke hvor billederne fra vores bryllup er henne og det er formentlig årevis siden de forsvandt fra mit overblik, måtte jeg oven i købet sande, da jeg irriteret gik bokse og mapper igennem i formiddags.

Vi er nemlig nogen der har bryllupsdag i dag. Og eftersom det er så mange år siden vi blev gift, så ser vi faktisk ret sjove og unge ud på billederne – så meget kunne jeg da huske. Så jeg ville poste et billede på IG og FB og give mine venner der et billigt grin. Men det skulle der åbenbart ikke være noget af, for jeg aner ikke hvor billederne er henne.

Heldigvis har min mor bedre styr på sine billeder end jeg og hun fornemmede endda at de var så vigtige, at hun lige så godt kunne starte bilen og overbringe mig det lille album, fremfor at høre på det jammer det ville give, hvis jeg skulle cykle gennem truende tordenbyger for at hente dem selv. (Hvilket absolut havde været rimeligt).

Jeg fik op til flere billige grin ved at se på et album, hvor jeg optræder med ret runde briller og knas-kruset hår, til en dagen-før-middag vi kaldte for polterabend, selvom det bare var mig der havde inviteret på pastasalat. Med bacon. Og hvidløgsflute.

Og der var skægge bryllupsbilleder med brede bryn, særpræget hår og kort kjole på en kold strand og dans og jordbærkage hos Old Man bagefter. Kæft hvor var vi unge.

Det var en fin dag og pludselig en dag, så dukker mine egne billeder vel op.

wpid-2014-06-28-19.19.14.jpg.jpeg