Vi bliver nødt til at snakke om det der vinter

Jeg har fundet ud af, at det fungerer bedst for mig, at lade som om vejret ikke har noget med mig at gøre. Så jeg tramper bare henover frosne stier og spejlglatte fortove, med frakken lynet helt op i næsen, og huen trukket ned over hagen, mens jeg bare venter på at det går over. Og det er ikke fordi jeg ikke kan nyde den sprøde friskhed der trods alt er i frost. Og det er heller ikke fordi jeg ikke opdager hvor lys verden bliver, når den er dækket med klumper af hvid sne.

Der følger bare så meget andet med, som jeg godt kunne være foruden. Sneen bliver f.eks. hurtigt grim. Og det gør alle mennesker også, når vinden går i selvsving, og suser rundt om hvert et hjørne. Så kryber vores ansigter baglæns ind i kraniet, for at undgå de iskolde kærtegn fra Kong Vinter, det klamme svin. Og det føles lige så grimt som det ser ud.

Til gengæld er det eneste gode der er at sige om det hurtige mørke, at jeg både kan nyde Strandvejens mange flotte lyskæder på vej til – og fra – arbejde. Vores egen lyskæde er nemlig ikke værd at nævne. Jeg købte en rockerflot kæde sidste år, som fik plads på VIP-træet i forhaven. Jeg fik så ikke lige pillet den ned vel, men det gik fint alligevel. Indtil R pludseligmærkeligt kom til at kappe ledningen med græsslåmaskinen. Godt inde i oktober. Aiiijjj, hoooovsa.

Det er klart at han måtte købe en ny lyskæde, og det er klart, at han købte et lille patetisk net af en wannabe-kæde, som nu hænger og slasker i træet, som et efterladt pudebetræk fra en Disney-tegnefilm.

Jeg har på fornemmelsen, at lyskæder ikke betyder det samme for Hr. R. som de gør for mig. Ligesom det heller ikke betyder så meget for ham, at jeg ville blive pænt glad for den luxuschokoladekalender, jeg kagler om hvert år. Uden effekt. (og nu er den udsolgt).

Nå, Men jeg er heldigvis ikke den bitre type. Så jeg har lavet en pakkeish kalender til ham, og et arrangement med en kæp og noget julepynt i stuen.

Og så venter jeg bare på at det der vinter går over.

 

About these ads

4 thoughts on “Vi bliver nødt til at snakke om det der vinter

    • Tak. Og hvor er det en fin indsamling du har gang i. Jeg havde lige bestilt Marens bog, så jeg støttede med et tilsvarende beløb – julegodter og sovs og kartofler. Håber du når en ekstra familie!

  1. Du er nu alligevel sød…. og langmodig i visse henseender – trods kuldens ugunstige indvirkning på dit sindelag og hr. R’s standhaftighed udi fornægtelse af hede juleønsker :-)

    • Nu hvor jeg ved hvad du mener med langmodig kan jeg kun sige, at det somme tider betaler sig at være tålmodig, for i dag fik jeg den fineste kalendergave :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s