Jeg er lidt træt af egne ord i øjebikket.
Fordi jeg ikke har tiden til at fylde dem ind, der hvor de skal være, og overblikket til at vurdere hvor de kan spares.
Så lad os i stedet gen-nyde denne entusiastiske dirigent, og publikum der sidder der i deres overtøj og ikke aner hvor heldige de er.
Jeg bliver aldrig træt af dine ord. Rock on!
Tak I will. Det er ikke her der skal skæres