Klumme: Må andre skælde ud på dine børn?

Noget af det værste jeg ved er at blive skældt ud. Lige meget om det er fair eller ej, så efterlader det mig altid med sådan en fad smag i munden, og en ærgerlig følelse af at være den lille. En anden af de værste ting jeg ved er, når andre skælder mine børn ud. Dels fordi jeg tror at jeg ved hvordan drengene har det med det, men også lidt fordi det falder tilbage på mig som mor. Jeg har ikke opdraget mine børn godt nok-agtigt.

Alligevel synes jeg det er ok at vi nogen gange siger noget til hinandens børn. Selvfølgelig så ordentligt som muligt, men også så troværdigt, at budskabet fiser ind på de små lystavler.

Engang da jeg skulle hente min yngste fra skolefritidsordningen, var han smuttet uden for skolens område, sammen med en kammerat og stod og smed tomme flasker på togskinnerne.Det var jo en virkelig åndssvag ting at få tiden til at gå med, og jeg havde mest lyst til at skælde dem begge ud. Men der var netop blevet indført regler om at forældre ikke måtte skælde ud på hinandens børn, så jeg var nødt til at bede de to friske gutter følge med hen til en ansat, som kunne sige noget til dem på en mere pædagogisk måde end jeg sikkert ville have formået. Reglen var indført fordi der var nogle forældre som var kommet til at blande sig lidt vel rigeligt i deres børns konflikter, når de kom for at hente, og det var fint nok at det blev stoppet. Men jeg er nu ret overbevist om, at det havde haft god effekt på de to flaskesmidende banditter, hvis de havde fået en skideballe, mens de stadig stod med de tomme flasker i hænderne.

Der kan nemlig godt være for langt mellem handling og konsekvens. Som dengang hvor jeg fik en mail fra klasselæreren, fordi den anden søn havde været med til en omfangsrig vandkamp på skolen. (yes, de var nogle friske fyre dengang) Læreren kunne godt lige tænke sig at jeg tog en alvorlig snak med min søn om det, og det prøvede jeg faktisk også. Problemet var bare, at jeg godt kunne se det sjove i den der vandkamp, da han begyndte at fortælle om den. Der var ingen tvivl om at han og hans kammerater skulle have en skideballe for at overtræde skolens regler, det var bare ikke mig der skulle give den. For det var ikke mine grænser der var blevet overtrådt.

Ikke alle forældre i klassen var enige med mig i at lærerne godt måtte sige noget til vores børn, dengang de havde den der energiske alder, lige inden de sløve teenageår træder i kraft. Det ved jeg, fordi jeg har deltaget i så forfærdelig mange forældremøder, hvor de vigtigste punkter på dagsordenen handlede om hvordan lærerne talte til vores børn. Det var som om nogle af forældrene helt ignorerede det faktum, at vores børn faktisk kunne være ret så larmende, provokerende, dumme og irriterende - især når de i samlet flok fik pisket en stemning op.

Vi forældre skal passe på at vi ikke bliver så nærtagende på vores børns vegne, at vi ikke anerkender det, når de overskrider andres grænser.

En af mine kolleger modtog en gang en skriftlig klage, fordi han havde bedt nogle små unger om at slappe lidt af. Selvom han først sagde noget efter 10 minutters konstant larm, blev moren skidesur. Hun forholdt sig udelukkende til, at han blandede sig i noget som hun mente var hendes opgave. Og ikke til at larmen fra hendes børn var ved at drive tre voksne medarbejdere til vanvid.

Jo, det er okay når andre sige fra over for mine drenge. Men da en ældre dame med vilje cyklede ind i min efterhånden ret store søn, fordi hun blev provokeret af at han gik over for rødt på en mennesketom gade, kneb det alligevel noget med forståelsen fra min side.

Der gik min grænse, alligevel.

About these ads
Posted in Ikke kategoriseret

10 thoughts on “Klumme: Må andre skælde ud på dine børn?

  1. …. Ih, stort og vigtigt dilemma, du tager op der. Jeg er enig i ‘my house my rules’ i en tidligere kommentar:-) men i tilfældet med skolen må jeg indrømme at jeg havde delt en stor skideballe ud med STORE bogstaver. Jo, det var skolens regler, men …. Det er mit ansvar at give mine unger ballast og normer så de kan begå sig ude i det offentlig rum. Så jo, de havde set mor vred. Og ps! I det virkelige liv kommer mine unger stadig og fortæller når de har gjort noget dumt, som ja, de stadig gør – for de er jo bare mennesker på snart 18&19 år :-)

  2. Er der ikke forskel på skæld ud og irettesætte? Pædagogerne, jeg og min mand må gerne skælde mine børn ud, men jeg vil foretrække at alle andre holder sig til at irettesætte dem om nødvendigt. Jeg foretrækker faktisk selskab hvor folk selv kan sige fra, til min søn, på en pæn måde. Han har temmelig meget energi og at være sammen med andre mennesker kan godt være lidt anstrengende hvis jeg hele tiden skal være efter ham og være på forkant med hvad jeg tror andre bryder sig om. Så et “stop” i en ordentlig tone synes jeg gør selskabet mere afslappet.

    • Der er vidst mange nuancer indenfor det at “sig fra”. Men hvis jeg havde sagt noget til min søn og hans friske kammersjuk, da de smed flasker på togskinnerne – så havde jeg skældt ud. Det tør jeg godt indrømme.

  3. Håber at mine drenge altid vil have en ærlighed , en retfærdighed og et åbent sind med sig igenmen livet – det er sådan jeg ihvertfald prøver at præge dem og derfor tror de er rustet til at opleve , når de gør tingene godt , prøver at fejle og nogen gange må sige undskyld.
    Jeg har ikke noget “sådan skal det gøres” – jeg håber bare at Mamas kødgryder og Papas altid rolige sind får dem til at komme hjem og indrømme , når tingene ikke altid har været “fucking” smarte. Jeg stoler på dem.
    Og jeg har ski også fejlet i min ungdom , det kalder jeg ikke fejltagelser , men erfaringer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s