Fredag 30. marts

Vi havde aftalt et møde med hjemmeplejen, hjemme hos Old Man. Tidligere havde han takket nej til hjælp. Syntes egentlig selv at han klarede sig fint, tak. Bevares, med lidt hjælp fra os. Besøg af fjollede mennesker, som ville lægge ham i seng klokken alt for tidligt eller hjælpe ham med at børste tænder var spild af alles tid. Næe, så skulle de hellere bruge tiden på de gamle og svage. Sagde han.

Selvom han var røget ud af sin egen seng få dage tidligere, og derfor havde fået en hospitaltsseng. Altså i soveværelset. For guds skyld ikke i stuen.

Og tilbud om det der hjemmehjælp.

Men vi var længere fremme i planlægningen end han. Og aftalte et møde med hjemmeplejen. En lillebitte smule bag hans ryg.

R og jeg kørte ud til ham ti minutter før mødet skulle starte. For lige at sikre at han var oppe og påklædt. En lille smule bekymrede da vi så at hjemmedamen allerede var landet. Helt uden grund, dog. For han var supersmooth. Fin i tøjet, nybarberet. Forsøgte allerede at overbevise hjemmedamen om hvor selvkørende han forresten var.

Hun var god. Respektfuld, men direkte. Opfangede vores signaler, når han omtalte al den pragtfulde mad han påstod at han lavede til sig selv. Forklarede at hun kunne se, at han ikke havde styr på medicinen. Tilbød at de kunne starte med at komme og ordne det; medicinen og maden. Hvis bare vi andre sørgede for at køleskabet var fyldt og der blev købt en ny og overskuelig mappe til medicinen.

Så var vi da på vej. Sagde hun. Da var han blevet træt, vrøvlede lidt, trængte til at ligge ned igen. Måske var det derfor han sagde ja.

Sammen med Semivoksen og yndige Velcro brugte jeg en hel weekendeftermiddag på at fylde små foliebakker med velduftende mad, helt efter hans egne, beskedne ønsker.

Han var glad for maden da vi kom med den. Men skulle ikke lige have noget. Den dag. For han var pludselig optaget af noget med nogen som han mente skyldte ham penge. Oprevet. Frustreret. Forvirret. Ikke på nogen måde klar til mad.

Da vi kørte hjem igen var jeg glad for at vide, at der ville komme nogen og se til ham senere. Måske lokke ham til et enkelt ‘tomatbrød’ eller en proteindrik.

Og mandag skulle han til møde på hospitalet. Om den kemo han havde fablet om, siden han fik sin diagnose.

About these ads

5 tanker om "Fredag 30. marts"

  1. Pingback: GENUDSENDELSE Fredag 13. april kl. 13.00 | Fru Z

  2. Pingback: Kom, så var vi lige sådan nogen der hjalp Hr. R. med at hjælpe | Fru Z

  3. Pingback: Hvad husker du selv fra året der gik? « Fru Z

  4. Pingback: Klumme fra Jyllandsposten Viva, søndag . 11.juni 2012 « Mette Ziemendorf Ringsted

  5. Pingback: Klumme; skjorten | Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s