Kæreste. Begge to. Alle fire. Sikken en smuk blog. Sidder her på mit arbejde og piver. Jens var jo min onkel – det er mærkeligt. Faktisk var jeg lidt forelsket i han, da jeg var lille. Måske 8 år. Syntes, at han var rigtig smuk med de særlige øjne, og jeg husker ham stadig på den måde. Sjov, flot, interessant. Moderne! Mine forældre var ikke så moderne som Kirsten og Jens. Og jeg blev lidt ked af det, da de flyttede til Gilleleje. Hmmmm. Mange tanker dukker op. Familier har stærke bånd, selvom den fysiske afstand fylder. Vil gerne ses. Hvad siger I? Kram til jer alle fire – dejlige mennesker.
Når kræften har overtaget så meget, som i din svigerfars tilfælde, ja så tæller livets ur hurtigt ned. Men I må huske, at han blev forskånet for meget ubehagelige behandlinger plus eventuelt at måtte flytte, og at I trods alt nåede at indstille Jer på en snarlig afsked med ham.
nb. Det er i øvrigt som pårørende tilladt at være “egoist”, tænke på hvor meget, man også selv slap lettere! Kærlige tanker fra anjoe, der har al for megen erfaring fra egen familie samt venner…
Lyder som det mest afsindige forløb! Jeg håber, I er tæt sammen og holder om. Det er så uretfærdigt, når nogen bliver nødt til at være voksne nok til at kapere nærmestes død. Jeg hader det. Og tænker på jer!
Kæreste. Begge to. Alle fire. Sikken en smuk blog. Sidder her på mit arbejde og piver. Jens var jo min onkel – det er mærkeligt. Faktisk var jeg lidt forelsket i han, da jeg var lille. Måske 8 år. Syntes, at han var rigtig smuk med de særlige øjne, og jeg husker ham stadig på den måde. Sjov, flot, interessant. Moderne! Mine forældre var ikke så moderne som Kirsten og Jens. Og jeg blev lidt ked af det, da de flyttede til Gilleleje. Hmmmm. Mange tanker dukker op. Familier har stærke bånd, selvom den fysiske afstand fylder. Vil gerne ses. Hvad siger I? Kram til jer alle fire – dejlige mennesker.
♥
Når kræften har overtaget så meget, som i din svigerfars tilfælde, ja så tæller livets ur hurtigt ned. Men I må huske, at han blev forskånet for meget ubehagelige behandlinger plus eventuelt at måtte flytte, og at I trods alt nåede at indstille Jer på en snarlig afsked med ham.
nb. Det er i øvrigt som pårørende tilladt at være “egoist”, tænke på hvor meget, man også selv slap lettere! Kærlige tanker fra anjoe, der har al for megen erfaring fra egen familie samt venner…
Jeg er glad for at han ikke nåede at komme i gang med kemo, men ked af at det faktisk var nej til kemo, som tog modet fra ham.
Kondolerer, det gik stærkt, håber ikke han nåede alt for langt i kemohelvede, og fik en god stund med jer alle sammen. Kram herfra
Han nåede slet ikke at komme i gang med kemoen. Heldigvis. Faktisk.
Det gør mig ondt for jer.
Hjertegribende og -knusende billede. Du godeste.
Takker.
Lyder som det mest afsindige forløb! Jeg håber, I er tæt sammen og holder om. Det er så uretfærdigt, når nogen bliver nødt til at være voksne nok til at kapere nærmestes død. Jeg hader det. Og tænker på jer!
Det var et crazy forløb. Men vi er tætte og holder om. Helt 100. Og tak for tanker.
Shit det gik stærkt! Shit shit shit. Døden er grum.
Ja, det gik stærkt. Men det var ikke døden der var værst i dette tilfælde. Det var sygdommen inden da.
Sender jer varme tanker og min kondolance
Lotte :O(
Tak.
Det gør mig så ondt. Fuck det gik stærkt. Mange tanker til jer, har fulgt med med ikke kunnet skrive så meget, ved jo hvordan det er. Pas på jer. Kh
Jeg har tænkt på dig. Det er hårdt. Men vi er blevet nogle andre end vi var før. Og jeg kan godt jeg kan lide dem vi er blevet.
Kondolerer.
tak..