Burning down the house

Jeg gider slet ikke fortælle i detaljer om de mange kys jeg smed rundt med, efter at have fundet ud af, at jeg ikke var farligt syg. Der var intet amourøst inde over. Kun et friskt indtag på alkoholfronten og en totalt manglende dømmekraft på herrefronten. Det var en latterlig vinter. Virkelig. 

Men så blev det sommer igen. Og jeg var alene hjemme et par dage, mens min mor var en tur på hospitalet og min  lillelillebror blev passet. Det var cool nok at være alene. Jeg havde min grimme boxerhund til at passe på mig.

Men så en dag stod hunden bare og gøede og gøede og gøede ovre ved bagboens hegn. Det var en sær, gammel dame der boede derinde. Hun gik tur med katten i snor, men lod hunden løbe frit rundt. Og så havde hun det med at fodre vores hund med virkelig gammelt mad.

Og det var det jeg troede hun var i gang med. Så jeg trampede ud for at sige fra, med mine 16 myndige år i baglommen. Derfor er det klart at jeg blev forskrækket da jeg opdagede, at hunden ikke gøede af gamle madrester men af damens hus der brændte.

Længe stod jeg helt paf og gloede på huset. Så kunne jeg høre at der var nogen på den anden side af huset som råbte og skreg, at damen stadig var derinde og at de ville ind og redde hende.

Så var det pludselig ufedt at være helt alene hjemme.

Den gamle dame døde i sin seng, hvor hun tilsyneladende havde ligget og fået sig en smøg eller tre.

Og ham naboen, som tidligere havde drukket the på mit værelse, han dukkede pludselig op ud af det blå og tilbød ædelt at overnatte hos mig, så jeg ikke skulle ligge der og tænke på døde nabodamer.

Åh, ja tak.

Det kunne godt være endt lige så kækt som med så mange andre unge mænd i den periode. Jeg kan helt 100 sige, at jeg på ingen måde var uinteresseret. Men han var ganske ædel, den gode nabo. Lå oven på dynen, med alt sit tøj på, mens jeg lå under min dyne i en virkelig lille t-shirt og var teenagekåd.

Om han var genert, uinteresseret eller virkelig kun lå der for at passe på mig, det fandt jeg ikke ud af den aften. Men senere samme sommer mødte jeg ham igen, til en pragtfuld musikfestival. (nix, gælder ikke hvis vi hilste ude på vejen!) Og der gik det op for mig, at han vidst nok mest var genert. For da jeg havde fået noget at drikke blev jeg meget direkte. Nu ville jeg vise ham at jeg ikke længere var en lille pige..

About these ads

En tanke om "Burning down the house"

  1. Pingback: Skal jeg ikke sove i dit telt i nat? | Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s