Kantinedamen forklarede detaljeret om de flotte kager hun havde fundet frem til os, mens jeg nikkede og smilede og endda grinede lidt med, af en form for joke. Slæbte op og ned af trapper med bakker fulde af kopper, kager og termokander, hilste på gæsterne der kom ind, gav hånd til foredragsholderen, nervetissede og dobbelt-dobbelttjekkede mobilen. Indtil der var nyt fra Hr. R.
Men det var en hel forkert besked der kom.
Ikke så afdramatiserende som håbet.
Faktisk ret meget tværtimod.
For i dag fik vi en ny og meget uvelkommen gæst ind i vores verden. Som en stor og kluntet Barbapapa er kræften flyttet ind, og sidder nu midt i vores comfort zone og fylder, lige meget hvad vej vi kigger.
R´s far er syg.
Meget alvorligt syg.
Og det er en absurd ting at håndtere.
Naturligvis mødte jeg en bekendt ude på trappen, som på ingen måde i verden skulle være den første der fik noget at vide. Det er sært så nemt det alligevel er at fremstå cool og hverdagsdistræt, mens det indre er i vildeste oprør.
Det har været en praktisk dag. R har kommunikeret med hele sin verden. Bevæbnet med mobil, klare facts og en usentimental tilgang til dagens alvorlige drejning. Men reelt aner vi ikke hvad der kommer til at ske, hvornår det kommer til at ske, eller hvordan.
Kun at 2012 tegner til at blive fucking udfordrende.
Pingback: Tusind stykker | Fru Z
På brutal måde bliver man en sjælden gang vækket op til voksenlivet. Fandme træls og ikke i orden. Håber for jer, at det vil gå på den bedste vis.
Knus og tanker
Takker for knus og tanker
Årh nej nej nej! Alle mine bedste tanker til jeres familie.
Tak, Heidi.
Øv, hvor trist. Sender jer masser af varme tanker.
Tak ♥
Fy for den onde – jeg hader den sygdom! Og sådan en besked er bare slet ikke til hverken at begribe eller håndtere. På en og samme tid bliver man med et lynnedslag pludselig endnu mere voksen og rigtig meget barn. Av! Og al mulig pøj pøj udi næste etape!
Ja, det er vitterligt en opgave der kræver modenhed. Ikke så meget barnlighed pt. Men det kan sikkert komme. Og tak for pøj.
Jeg er jo også landet i den zone der hedder forældre med alvorlig sygdom og udsigt til 2012 i kræftens tegn. Det er meget mærkeligt og man ved faktisk ikke rigtigt hvad man skal sige og gøre. Håber med dig at det skal gå….
Det er jeg ked af at høre. Det er ikke en klub nogen af os gider være medlem af. Håber også det bedste for dig og dine..
Årh Piss Oss!
Lige mine ord!
Sender lige et kæmpe virtuelt kram og en masse gode tanker i jeres retning..
Øv..
Modtaget – med tak.