Kysset der ikke blev til noget

Det første alvorlige kys jeg husker, var et kys som ikke blev til noget.

Jeg var lige omkring de 13, og blev pludselig ramt af et finurligt crush på endnu en af nabodrengene. (havde været legekæreste med en af de andre legekammerater i mange sæsoner, men det var et ret overstået kapitel)

Han var sådan lidt mærkelig i det. Ligesom mig, og alligevel så ganske anderledes. Gik i armytøj fra et overskudslager, snakkede vildt meget og gik i skole i en anden by.

Og så duftede han helt fantastisk. En blanding af træ, olie og sæbe.

Vi havde dulret rundt i hinandens hverdag i flere år. Men jeg havde da aldrig bemærket at der skulle være noget særligt ved ham, dengang vi bare var del af et slæng, som spillede bold og byggede huler og cyklede ud på eventyr, som ingen voksne nogensinde ville have givet os lov til.

Men nu kunne jeg pludselig dufte ham.

Og selvom det var min lillebror og noget togbane der i første omgang hev den 3 år ældre nabo over på vores side af vejen, så gik der ikke lang tid før jeg fik smurt lillebror ud af ligningen, og begyndte at invitere naboen med ind på mit værelse. Til the. Og Yazoo. Og gode vibes og en masse usagt.

Vi var så generte, at et utilsigtet strejf med en hånd på et knæ var det vildeste der nogensinde skete, og alligevel dukkede min far tit og ofte op i døren og sagde “stuen ret!”

Det var ment som en slags joke, fordi nabodrengen gik i det der armytøj. Men det var naturligvis også en kontrol. For jeg var stadig kun på kanten af mine teens, og drengen her var faktisk 3 år ældre. Og så troede min far nok at han vidste hvad man kunne forvente.

Han kunne dog have taget det helt roligt. For vi kom ingen vegne. Selvom jeg skrev masser af følelsesladede kærestebreve, som jeg afleverede i drengens postkasse om aftenen, og fortrød næste morgen.

På et tidspunkt skrev jeg i stedet til en postkasse i ungdomsbladet Ung Nu. Jeg spurgte hvad man skulle gøre, når man havde meget lyst til at kysse en dreng, og lejligheden bød sig, uden at man turde tage det sidste skridt. Mit spørgsmål kom i bladet og svaret var kort; kys!

Men da bladet udkom var svaret ikke længere aktuelt.

For drengen syntes jeg var for ung, og foreslog at jeg lige gik ud og blev lidt mere moden-agtig.

Og så gjorde jeg det…

About these ads

2 thoughts on “Kysset der ikke blev til noget

  1. Pingback: Kysseføljetonen – det bedste kys | Fru Z

  2. Pingback: Burning down the house | Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s