Jeg ville gerne fortælle lidt mere om de mennesker der præger min hverdag. Generalen, der smider slipset over skulderen når han spiser. Den sure fru Pigalop, som aldrig forspilder en chance for brok. Den perfekte hestehale med det smukke smil. Færingen, hvis ansigt mildnedes så klædeligt, da børnene gik Lucia. De store bakkenbarter, striktrøjen der måske scorede. Den erigerede fløjlsbux, og den vigende hage.
Men desværre har jeg tavshedspligt. På den udvidede måde.
Like this:
One blogger likes this post.
Pingback: Og så festede vi som gale. Eller. | Fru Z
Det er eddermame ærgerligt! Hvad med en lillebitte lækage i min retning?! Det er så pokkers moderne. Og min mund er lukket – honestly.
Er du sunshine mand, det tør jeg da ikke – du er jo journalist!
… men jeg har taget det udvidede kursus i kildebeskyttelse. Og kun én gang modtaget penge fra Ekstra Bladet (og det var – for the record – for et helt stuerent foto af unge MF’er Ammitzbølls hund). Hjælper det – please?!!
..måske.?
Men hvor er det fint og levende skrevet!;)
Ha ha, tak!