Sådan kan skolehjemsamtaler altså også være

Vi sad i klassen og snakkede om skolehjemsamtaler. Og bare rolig. Det handler ikke om, at vi skal ind og tale med lærerne, med vores moar ved hånden. Nixels.

Men flere af os har selv børn. Og vi snakkede om de der forfærdelige skolehjemsamtaler vi havde været med til. Sjovt nok kun med drenge.

En af mine klassekammerater bad engang lærerne om at bruge de første 5 minutter på at sige noget pænt om hendes søn. Fordi både hun og sønnen var ved at være trætte af altid kun at høre brok.

Og så kom jeg til at tænke på, hvad der i virkeligheden nok var årsagen til, at min yngste søn begyndte at ordne skoleparpirer som en gal, den anden aften. Og lavede lektier. Bare sådan. Helt af sig selv.

Vi var nemlig til skolehjemsamtale i mandags. Og han fik ros. Og var helt overrasket da vi gik derfra. Fordi lærerne faktisk egentlig synes at han klarer sig ganske udemærket.

Og her snakker vi en dreng, som et enkelt år valgte at lade være med at tage med til samtalen, fordi vi så bedre kunne snakke om ham. Tror det var i 3. klasse.

Til hans første skolehjemsamtale fik lærerne hvisket, hen over hovedet på ham, at hun ikke mente han var klar til 1. klasse. Ved senere samtaler har vi siddet og argumenteret for mere ekstrahjælp, og ved en særlig herlig en af slagsen, fik vi at vide, at nu måtte vi selv tage os lidt sammen, og hjælpe ham. For nu var det andres tur til at få hjælp. (Det var så dengang vi endte med at beslutte, at få ham udredt.)

Han har formentlig stadig ikke orden i sine ting. Og kunne givet yde mere. I timerne. Og på lektiefronten.

Men han fik ros. Og det reagerede han sjovt nok mere konstruktivt på, end hvis han havde fået endnu en løftet skolelærerpegefinger.

Tankevækkende, ikke sandt?

About these ads

2 thoughts on “Sådan kan skolehjemsamtaler altså også være

  1. Hvor er det fedt!

    Jeg husker noget af det samme fra da jeg var barn. Hvis jeg fik en god karakter, gjorde jeg mig umage for at få det samme eller bedre næste gang. Hvis jeg fik en dårlig karakter gad jeg ikke spille mere tid på det fag. Jeg kan også huske fornemmelsen af at få ros til en skole-hjem-samtale. Det kommer man altså meget længere med end pisken…
    I hvert fald for mit vedkomne :-)

  2. jo.

    Kæft jeg hadede de samtaler. Evig og altid noget med at jeg rodede, larmede og ikke lige altid fik lavet lektier. Og at jeg kun var aktiv i de timer som interesserede mig…. øhhja, selvfølgelig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s