Til grin?

Selv for så udtalt en spasmager som mig, kan det nogen gange være overraskende, så meget man kan få andre til at grine. Især da, når det slet ikke var hensigten. Og man på en måde ikke helt forstår det. Selvom man griner med. Oprigtigt.

Jeg går i en multikulturel klasse. Og de første skoledage tænkte jeg, at de andre godt nok var meget eksotiske, i forhold til gennemsnitsmig. Jeg mener. Vi har en palæstinenser i klassen. En iraner. En tyrker. En inder. En hollænder. En englænder. Og virkelig mange andre nationaliteter. Og kulturer. Bevares, jeg er halvt tysk. Men det er jo nærmest trivielt, når man sidder over for en skøn indisk kvinde, som fortæller hvordan hun mødte sin danske mand, under et prrrouchekt, i Indien. Og endte med at følge med ham. Helt til Hareskoven. Eller når man sidder og snakker med en skælmsk palæstinensisk herre, som spiser mellemmadder under ramadanen, og synes det er helt åndssvagt, at det er såkaldt viiise gamle mænd, som skal fortælle hvornår netop den der ramadan er slut. Når man nu kan se i en helt almindelig kalender, hvornår månen ændrer sig. Så er der den unge tyrkiske fyr, som synes det er herrepinligt at man kan høre, at han er opvokset på Fyn. Eller den seje lille danske mand, som læser kinesisk. Og fortæller om fordelene ved det kinesiske køkken; Nu dybsteger de så rigtig meget, så man slipper da for bakterier…og det hele smagte bare sådan…uhm, det knaser!

Ikke desto mindre. Så var det mig de grinede stort af, da vi sad og lavede gruppearbejde. Faget er projektstyring. Og for at øve modeller planlagde vi en rund fødselsdag. Og med min egen fødselsdag in mente, foreslog jeg op til flere ting, som de andre simpelthen bare syntes var SÅ sjove. De snakkede om at hyre en kok, som jeg mente også kunne være en kogekone. Men det kunne det altså bare slet ikke være. En kogekone.  Hold. Da. Op. Hvor. Var. Det. Sjovt.

- Kogekone?! Aij, det er der da ikke nogen der bruger mere!!! Hahahahahaha!

- aij, jamen sådan noget kører vi altså med oppe i Gil…

-Hahahahaha!

…leleje…

Inden da havde vi snakket om, hvordan vi skulle skaffe drikkevarer til festen. Og jeg tilsluttede mig fuldstændig den tyrkiske fynbos forslag om, at man lige smuttede en tur til Tyskland.

Det syntes de andre også var virkelig morsomt.

Og det gik op for mig, at de syntes jeg var en smule eksotisk. På bonderøvsmåden. Og det er jeg vel også, hvis man er et storbymenneske, som er vant til at vin købes i Irma, og maden laves af en kok. Når det skal være fancy.

Men det var okay at de grinede. For det smittede. Og så sad vi der med mascara ned af kinderne, hulkende af grin. Mens vi planlagde en fiktiv fødselsdagsfest.

De meget eksotiske talnørder, som på samme tid fik planlagt en hel fucking Øresundsbro, de har muligvis haft det lige så sjovt som os. Men på en helt anden måde. Se, det er jo også en slags kulturforskel.

Nøj, hvor jeg lærer meget, henne i det der skole!

About these ads

4 thoughts on “Til grin?

  1. Lyder herligt! Lidt en øjenåbner…jeg har aldrig tænkt på at vi danskere kunne være eksotiske i andres øjne?!?!? Men helt ærlig, hvad er “kogekone” da også for et ord? Søgte lige for sjov på krak under kogekoner…det ser ud til at der kun er 7 profesionelle af slagsen i landet;o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s