Jeg kan ikke danse!

Da jeg var en ung og spændstig pige i midten af firserne, var ungdomsskoledans noget med at trippe fra højre til venstre og tilbage igen, uden at bevæge resten af kroppen synderligt. Jeg gik ganske vist også til noget Flashdance i min fritid, og foran spejlet var mine moves naturligvis fantastiske, men det er ikke filmdansen der er blevet hængende i min krop, her flere årtier senere.

Hvis jeg har nogle timer for mig selv herhjemme, og musikken er tilpas flabet, så kan jeg stadig finde på at give den gas indimellem. Men jeg undgår alt man kan spejle sig i, og giver som regel hurtigt op, når mit rytmeflip går over i noget smiden rundt med armene, og klappen i takt. Det er sgu for fesent. Alligevel.

Trods min fremskredne alder, så sker det trods alt at jeg surfer forbi noget musikkanal, og jeg skal love for, at der sættes anderledes høje krav til den dansende del af ungdommen i vore dage. Man kommer ikke længere langt med at rokke lidt halvhjertet fra højre til venstre og tilbage igen. Nix, nu skal der både vrides og shakes og sendes saftige blikke – på samme tid!

Jeg kunne vælge at gå over til pardansmodellen, klæbe mig til en danseglad mand, og lade mig føre. Men de har vist alt for meget Vild med Dans ovre i TV2, så det er svært at imponere nogen med det, og jeg ender alligevel altid op i en halvlallet model, hvor min dansepartner og jeg holder hinandens hænder, og svinger til højre og venstre og tilbage igen, som glade børnehavebørn.

Jeg danser ikke rigtigt med Hr. R. I hvert fald ikke offentligt. Somme tider udvikler et køkkenkram sig til et rytmekram, hvis en reklamejingle trækker ud på et nærliggende tv. Og hvis der ligefrem er tale om en hel melodi, kan vi finde på at smide skuldrene op om ørerne, løfte albuerne og klappe lidt i takt,  a la chicken dance, men får vi øjenkontakt med en af de to unge herrer vi deler familie med, så stopper festen som regel ret hurtigt. Jeg tænker, at lige bortset fra Jens Verners børn (måske!), så er det formentlig sådan de fleste børn har det med dansende forældre

Ikke desto mindre så berigede den gode Hr. R hele familien med en særdeles mindeværdig stund, 5 minutter før vi skulle ud af døren, nytårsaften. Han var ikke på nogen måde påvirket af alkohol, og han har selv godkendt nedenstående klip til offentliggørelse både her og der og alle vegne. Det er små smukt, og jeg er så stolt af ham