Bekymrede mig

Det er jo fedt når vejret er til ferie i egen ferieby og vinen er kold og smilene brede.

Og jeg kan godt finde ud af nyde det, selvom jeg også bekymrer mig.

Om børn der bliver slået ihjel i voksnes krige,  om unge som fucker deres og andres liv op (ikke mine egne 7-9-13), om sygdom og uoverskueligheder som gør livet svært for mine forældre og deres generation.  SKAL det være så tarveligt at blive ældre?

Men som sagt.

De bekymringer holder mig ikke fra at nyde min staycation.

Eller fra at blive sur når nogen smider et kilo sand i mit hjem,  fordelt i sko, møbler, på badeværelsesgulvet og – værst af alt – i min seng.

image

Egentlig holder kattene til ovre på Instagram, men jeg kan ikke slette billedet, som røg på ved en fejl. Og de bekymrer sig i hvert fald ikke om noget som helst. Overhovedet.

Posted in Ikke kategoriseret Tagged

Og jeg har trænet

image

Nogen har haft en fest med hemmeligt at tage en stribe billeder af mig i gang med en personlig variant af de fem tibetanere – suppleret med 30 sekunder planke, 3 kilometer løb og spas med nogle vægte også. Bortset fra løberiet,  som er ondt i sommervarmen, så går det faktisk fint med det der morgenmotion.
Dette var det mindst ærgerlige billede og kan derfor sagtens bruges som en slags bevis.  I hvert fald for at jeg foretager mig noget på en art måtte af en slags

Posted in Ikke kategoriseret

Brugte en masse penge

Alene på dem første ferieuge har jeg cirka brugt en millard kroner. Ikke på is og badebolde, men mere sådan på tøj og møbler. Jeg har f.eks. været i Ikea hele to gange – og det ligger egentlig ikke lige rundt om hjørnet.

Men nu har vi – udover lynlåsposer i alle størrelser, en ny thekop og et par madboxe – nyt havebord med op til flere slags stole omkring, så der både er til ham der vil have rene linjer og hende der mindes retrogamle dage hos farmor.

Og jeg har købt et par bukser fra Cosiness, som jeg har boet i lige siden, grinet af bagboen som skændtes med sin søster, som fanme ikke gad købe ind før turen gik til stranden. “Jeg gider sgu ikke sidde dernede med kaffe og chokolade og jeg skal sgu heller ikke spise dernede!”. “Joe, så køber vi en rulle Mariekiks du kan gnave i!”.

Og jeg har sjasket olie på en højtryksflænset træbænk, undladt mascara i dagevis og slasket omkring på vejen og lavet naboaftaler om kaffe og rom på tirsdag.

Det der ferie bekommer mig indtil videre vel.

image

image

image

Posted in Ikke kategoriseret Tagged ,

Læste en mærkelig bog

image

Det gode ved sådan noget ferie er også, at der er tid til at få læst bøger færdigt,  som det ellers sagtens kunne tage flere uger at komme igennem. F.eks når det er sådan en mærkelig en, som jeg mest er kommet i gang med fordi min mor kender forfatteren og jeg kender hans svigermor og engang var på Malta med hans kone. Da vi var børn.  Ellers ville jeg nok ikke orke at læse om en mand på flere hundrede år, som har en hund der taler flere sprog og er flov over at den spiser lort og snuser andre hunde i røven. Blandt andet.
Underligt nok så følte jeg mig draget af den og købte præmissen om fremtid, borgerkrig og gen-program, selvom jeg stadig ikke er sikker på at jeg forstår den.
Hvis du falder over den og måske kun gider sjatlæse i den, så find historien om grønlænderen hvis arme er for korte til selvmord. Jeg læste den højt for de hjemmeboende i går (også fordi jeg bliver nødt til at øve mig, hvis det skal blive til noget med det der foredrag jo). Og det var ret sjovt at læse det højt hvor sygeplejersken bander over at man bruger så mange penge på at reparere på en stiv grønlænder.
Nåhm nu er jeg færdig med den og har fundet mig en stille og rolig krimi, hvor en gymnasielærer netop har fået smadret kraniet med en hammer.

Posted in Ikke kategoriseret

Se nu der

image

3. feriedag og jeg sidder med hånden i vand. Nåhm, sådan noget olie på en varm pande, der skal man bare være lidt varsom. Det var jeg så ikke. Bliver godt igen.

Posted in Ikke kategoriseret

Halvt fyldt eller halvt tomt ferieglas

Første feriedag startede med den hovedpine der kommer af at købe fadøl på skift, når man er til byfest efter arbejde med L.I.G.A på scenen og festlige damer omkring sig. Det er måske 4. weekend i træk jeg vågner på den måde. Jeg tænker det ikke er så sundt i længden men altid noget at jeg har drukket i selskab med andre.

Som om det ikke var smerte nok, så havde jeg en date med en dame med varm voks.

Og som om det ikke var slemt nok, så blev jeg stukket af et nasty taberdyr på halsen, mens jeg frejdigt cyklede over til hende.

Det blev alligevel en god dag.

Af flere årsager, men ret meget fordi ham den fraflyttede Semi-Voksen overraskende nok lå i vores gæsteseng, fordi noget med en fødselsdag og det var voksen-hyggeligt at snakke med ham og han ved ret meget om pasta i øjeblikket.

Og også fordi jeg vågnede ved at Hr. R. fortalte mig hvor glad han var for at være gift med mig, mens han skovlede mig ind i et dynekram.

Om aftenen fortrød jeg naturligvis at jeg ikke havde ladet mig overtale til at besøge byfesten igen for at opleve Wafande og Pharfar selvom det regnede. Jeg magtede bare ikke mere fadøl.

(Foto lånt fra Facebook)

(Foto lånt fra Facebook)

Men jeg havde bål og pandekager og the og ham der siger at han elsker mig. Og det var godt jeg ikke fik min vilje dengang vi flyttede ind og jeg foreslog at vi rev overdækningen af vores terrasse.

Syg idé.

Fuck regn når man har overdækket terrasse.

Fuck regn.

Nu må du godt kaste op.

 

Posted in Ikke kategoriseret

Jeg møder ham tit

Jeg mødte Old Man i dag.

Ude ved sådan et gårdsalg hvor der godt nok var højt til loftet og halm på gulvet,  men også mulighed for at betale med både Dankort og Mobilepay.
Et sted hvor rockstar-tatoverede hipsterfædre selv plukkede jordbær, sammen med lækker dame og mindst lige så labernuttede førskolebørn med favnen fuld af jordbær i pæne kurve.

Der var tilbud på to bakker jordbær, men jeg valgte at nøjes med en enkelt, (fordi jeg er alene hjemme, men det ragede da ikke nogen).

- så køber jeg den anden bakke,  vi tager to bakker, er det ikke rigtigt?

Lød det fra et sted skråt bag ved mig. På en halmballe sad en nonchalant mand i tresserne, shorts og polo, med et henslængt ben over det andet og et skævt smil til både manden bag disken og mig. 

Han rejste sig roligt og kom over til mig, lagde grinende en arm om min skulder og sagde noget med at vi jo åbenlyst matchede hinanden. 
Jeg havde slet ikke den der klamme fornemmelse af gammel gris på afveje, heller ikke selvom hans cabriolet holdt ude foran og udstillede ham en anelse.

For jeg kendte ham jo.

Eller i hvert fald hans type.

Så jeg jokede med og grinede af den paffe unge fyr bag disken, som tydeligvis følte sig lidt rundbarberet, men på den anden side godt kunne se at det var lidt friskt.

Jeg sluttede af med et “ses i morgen,  samme tid og sted” til min nye ven, som ikke helt kunne stoppe med at grine af egen joke og lidt for længe hang over den, med opfølgende hints til egen originalitet, så den unge mand til sidst lød lidt træt.

Posted in Ikke kategoriseret Tagged

Men hvor er de billeder mon henne??

Jeg plejer at have nogenlunde styr på mine ting.

Praler i hvert fald gerne overfor rodehovedet Hr. R., om at jeg altid kan finde alle mine ting, sådan cirka.

Men jeg aner faktisk ikke hvor billederne fra vores bryllup er henne og det er formentlig årevis siden de forsvandt fra mit overblik, måtte jeg oven i købet sande, da jeg irriteret gik bokse og mapper igennem i formiddags.

Vi er nemlig nogen der har bryllupsdag i dag. Og eftersom det er så mange år siden vi blev gift, så ser vi faktisk ret sjove og unge ud på billederne – så meget kunne jeg da huske. Så jeg ville poste et billede på IG og FB og give mine venner der et billigt grin. Men det skulle der åbenbart ikke være noget af, for jeg aner ikke hvor billederne er henne.

Heldigvis har min mor bedre styr på sine billeder end jeg og hun fornemmede endda at de var så vigtige, at hun lige så godt kunne starte bilen og overbringe mig det lille album, fremfor at høre på det jammer det ville give, hvis jeg skulle cykle gennem truende tordenbyger for at hente dem selv. (Hvilket absolut havde været rimeligt).

Jeg fik op til flere billige grin ved at se på et album, hvor jeg optræder med ret runde briller og knas-kruset hår, til en dagen-før-middag vi kaldte for polterabend, selvom det bare var mig der havde inviteret på pastasalat. Med bacon. Og hvidløgsflute.

Og der var skægge bryllupsbilleder med brede bryn, særpræget hår og kort kjole på en kold strand og dans og jordbærkage hos Old Man bagefter. Kæft hvor var vi unge.

Det var en fin dag og pludselig en dag, så dukker mine egne billeder vel op.

wpid-2014-06-28-19.19.14.jpg.jpeg

 

 

Wildlife i vandkantsdanmark

Hr. R. sendte mig en sms fra jobbis om at jeg skulle kigge ud over vandet hvis jeg ville se en skypumpe. Jeg sad på sofaen og orkede nærmest dårligt at blinke. Men jeg gik ud i haven og spejdede mod vandet – uden at se nogen skypumpe. Så jeg skrev til ham at han skulle tage et billede af den.

Det gjorde han så.

Om aftenen kom jeg hjem fra en middag og satte mig foran et ellers så sjældent tændt fjernsyn for at børste tænder.

Og i samme øjeblik dukkede Hr. R´s billede op på skærmen.

Vores liv er for vildt.

skypumpe

Studenterjubilæum

De to taktikker jeg havde planlagt, fejlede begge stort;

  1. jeg ville ikke drikke mig fuld
  2. jeg ville ikke spørge ind til børn og job.

På baggrund af en forholdsvis bagstiv analyse kan jeg nemlig konkludere, at det netop er de to emner folk allerhelst vil fortælle om; deres børn og deres arbejde. En enkelt gang fik jeg sneget mit “hvad gør dig glad” spørgsmål ind i en samtale, men desværre kan jeg ikke helt huske hvad svaret var. Noget med klimaet og kaffe. Tror jeg nok.

Men nogle af ordene om børn var nu også ret fine og vigtige og jeg kender en som indimellem tager et job som croupier på Norgesbåden, selvom han til daglig arbejder med noget helt andet.. Det er da meget sejt. Og der var også store samtaler om kærligheden og selvet og tatoveringer og om at rumme forskelligheder.

Og der var stadig elementer af genkendelse i de lokaler som nu huser vores børns generation – altså os som var tidligt ude med de der børn. Ikke dem som stadig går til sommerfester i børnehaver og lærer små piger at cykle uden støttehjul. Det er klart. Der lå f.eks. stadig gratisblade på betonbænkene i fællesrummet og vi tissede på de samme toiletter som dengang i firserne og der var endda en som var så retro, at vedkommende kastede op ud over det hele. Meget autentisk alt sammen.

Og nogle ældes med mere ynde end andre og nogle husker bedre end andre mig. Men der blev uddelt masser af krammere og kindkys og “hvor ser du godt ud!”. Og selvom jeg hverken nødvendigvis huskede ansigter eller navne, så smilede jeg til alle og grinede og dansede med en del. (og var nødt til at spørge en enkelt om vi egentlig havde kysset engang i den der fortid - det havde vi så.)

Vi snakkede også om dem der ikke var med, fordi de ikke gad eller havde federe ting at tage sig til.

Eller var døde.

Vores klasse havde et eget tab at vende. Med smil men uden pjat, med alvor og varme og den livserfaring vi ikke havde i firserne. Livet er skrøbeligt og vi skal selv tage ansvaret for at passe på os.

Hvorefter nogen begyndte at danse til musik fra en telefon – så lav at det gjaldt om at stå tættest på bordet hvor den lå, for at det ikke bare skulle føles som at stå og baske formålsløst rundt i egen brandert-klokke, til lyden af sko over linoleums-gulv og dårlig form og halvbøvsende fnis.

Og pludselig skulle alle gå og jeg skrev efter ham som stadig gider at komme og hente mig midt om natten og netop som hans svar dinglede ind på mobilen, var der en der hev mig i ærmet og sagde at vi også skulle nå at snakke.

Men alting har en ende, også besøg i fortiden.

Og mit nuværende liv er faktisk både federe, mindre kompliceret og mere frit end dengang.

Bilder jeg mig ind.